Kyssebænken♥ - Harry Styles

En skolestil, som jeg lige er blevet færdig med. Er ret stolt af den selv :D OBS!! Skal lige siges at fyren med de flotte krøller skal forestille at være Harry Styles:)

9Likes
16Kommentarer
2915Visninger
AA

1. Kyssebænken♥

Det er sidst i måneden, og jeg er på vej hjem fra harpespilning. Nu tænker du sikkert ’Ej, taberen går til harpespilning. Sikke en tosse… ‘. Men i virkeligheden spiller vi slet ikke på harpe, vi drikker Red Bull og spiser pomfritter i en gammel lade der ligger ude på marken. Mine ’harpe-venner’ og jeg er stort set alle sammen femten til sytten år, jeg er seksten. Mit navn er Crystal Middleton, jeg bor på fifth avenue, og det betyder at mine forældre har røven fuld af penge. Det kan godt være ret så irriterende, da folk tit udnytter det så man ved aldrig hvem der er ægte, men på den anden side er det også dejligt at kunne flagre ned af gaden med Gucci, Louis Vuitton og Prada poser i hånden.

Jeg havde gået i et stykke tid nu hvilket resulterer at jeg var nået til parken. Midt i parken var der en bænk, en gammel, rusten og slidt bænk. Den havde altid stået der, min mor havde fortalt hvordan hende og far åd hinanden en gang for tusinde år siden, men nu var der vist et nyt par der havde fået tur. Det var en ældre herre og hans kone/kæreste hvad ved jeg, de sad i hvert fald og holdt i hånden og kyssede lidt. Okay, jeg vil indrømme at det var ret sødt sådan et gammelt par der sad på den der ”romantiske bænk” som min mor ville havde kaldt det. Jeg var imellem tiden stoppet op og gået hen bag et træ, okay ja det var da lidt mærkeligt at jeg gemte mig! Men hvis de så mig… Nøj hvor ville det være pinligt!! Jeg måtte finde ud af hvordan jeg kom hjem uden at de så mig, IDE!!! Jeg tog min hætte over mit hoved, og spurtede hen bag det næste træ stod der i et par sekunder, og spurtede så hen til det næste træ. Sådan fortsatte jeg til jeg var nået ud af parken, som en ninja!

Det var efterhånden ved at være et par dage siden jeg så det gamle par sidde på ’kyssebænken’, som jeg var blevet enig med mig selv om at den hed. Så nu var jeg på vej hjem fra ”harpespil”. Igen. Nu sad der en højgravid dame og hendes.. Kæreste? Ja, lad os kalde ham ’Kæreste’, de kiggede ud over søen der lå midt i parken og ’Kæreste’ holdt om den højgravide dame. De lignede begge to nogle midt i tyverne. Damen havde helt blondt hår og var meget spinkel, mens ’Kæreste’ havde sort hår og lignede en med anden etnisk baggrund. De var enormt søde sammen! Jeg begyndte at gå videre, denne gang uden at lege ninja. Da jeg kom hjem var huset tomt, min mor var på arbejde det samme med min far. De er begge to højt eftertragtede advokater, så de havde travlt og derfor ser jeg dem stort set ikke. Heldigvis har jeg verdens sødeste, blødeste og fineste hund! Det er en stor, langhåret, hvid schæfer. Hun er så fantastisk! Hendes navn er Pollissa, hun har blå øjne og er tre år gammel. Hun er faktisk den eneste jeg har, da mine forældre jo ikke tager sig tid til mig. Så jeg elsker hende rigtig højt!! Klokken var ved at være sent, så jeg gik ud på badeværelset og børstede mit hår og mine tænder, derefter gik jeg ind på mit værelse og tog en stor T-shirt på som nattøj. Der gik ikke mange sekunder før jeg sov som en sten.

De mange minutter jeg havde brugt på at smugkigge på ”kyssebænken”, var blevet til timer. Jeg var begyndt at gå den vej hjem fra alting, om det var en omvej eller ej! På vej hjem fra veninderne, skolen, ”harpespilning”. Det hele var blevet en vane, det der med at sætte sig hen på en træstub bag et træ eller noget. Det var bare noget jeg gjorde automatisk, og det var ikke fordi jeg ville prøve at stoppe… Så nu var jeg altså på vej der hen igen, jeg satte mig på den beskidte træstamme og kiggede over på bænken, men der sad ikke nogle? Jeg kiggede rundt, og det var satme den forkerte bænk jeg havde kigget på! Mærkeligt. Nå, men jeg kiggede over på bænken og så en dreng på min alder. Han havde flotte krøller, så drejede han hovedet en smule wauw! Hans ansigt var som skåret ud af et billede, det var helt perfekt. Han så ud som om han hyggede sig, men der var ingen andre end ham. Pludselig rejste jeg mig op, vent hvorfor gjorde jeg dog det? Det havde jeg ikke lyst til!! Mine ben begyndte at stavre hen imod bænken, nej! Vent! STOP!! Jeg skal IKKE hen til ham, pis altså!! Jeg lod mine ben gå hen til ham, og satte mig så ned på bænken. Fyren med de flotte krøller kiggede overasket men forvirret på mig, så begyndte han at smile… Helt væk som jeg var, kiggede jeg op i hans øjne. Flotte, strålende, grønne øjne! De stod fantastisk til hans mørkebrune krøller, hans smil var også uimodståeligt. Der gik et par sekunder før jeg mærkede et par bløde læber oven på mine. Han kyssede mig? Han KYSSEDE mig! Oh God!!! Jeg træk mig hurtigt væk fra ham, men kunne ikke stå imod. Jeg lænede mig fremad og vores læber mødtes i endnu et fantastisk, nærmest magisk, kys! Så træk jeg mig igen, og begyndte at løbe.Jeg spurtede hen til gade krydset, over det og videre hen til det næste kryds. Lige da jeg var på vej over det kom der en bil imod mig, dens hjul hvinede højt og bilen bremsede hårdt op. Forskrækkede jeg løb bare videre, op til fifth avenue! Da jeg kom til lejligheden hvori jeg boede med mine forældre, låste jeg hurtigt mig selv ind. Pollissa kom dalrende, så jeg satte mig ned på hug for at nå hende.

De næste dage gik jeg ikke i skole, jeg spiste ikke så meget og hvis jeg spiste kastede jeg det bare op igen. Det eneste jeg lavede var at stirre. Men hvorfor alt det her rod i livet? Det var jo bare et kys, var det ikke?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...