He figured me out - JDB (2)

Gabriella har besluttet sig for at holde en kort pause fra alting. Hun tager til hendes forældres gamle sommerhus, som nu tilhører en gammel dame, hvor hun slapper af og prøver at få styr på sit liv. Gabriella kæmper med at lægge fortiden bag sig. Men det vil ikke blive så let som hun tror; en gammel ven dukker nemlig op.. Men også fordi at hendes moster stadig er derude et sted....

51Likes
204Kommentarer
12898Visninger
AA

3. Justins synsvinkel.

Jeg vågnede op næste morgen, ved at solens stråler skinnede ind af vinduet og hen på mig. Jeg gabede lidt og sukkede. Hvad var klokken egentligt? Jeg så ned på Gabriella der lå helt ind til mig, og smilede. Jeg huskede tydeligt vores kys. Hendes læber var noget af de blødeste jeg nogensinde havde følt. Jeg svingede forsigtigt min arm over på natbordet og fik fat i min iPhone. Jeg trykkede på displayet. Det første jeg fik øje på, var de 23 opkald og de 45 beskeder jeg havde modtaget. Wow. Hvem havde ringet og skrevet så meget til mig? Jeg gik ind på ubesvarede opkald, og fik øje på Michaylas navn. Hun havde ringet 12 gange, Alfredo havde ringet 8 gange og.. Scooter havde ringet 3 gange? For helvede, jeg glemte jo også at skrive til dem!

Jeg satte mig forsigtigt op og rejste mig op af sengen. Gabriella lå stadig og sov, heldigvis. Jeg ville ikke vække hende, så jeg listede forsigtigt ud fra værelset og ind til stuen. Jeg kiggede lidt rundt og fiskede min iPhone op af lommen. Jeg havde egentligt ikke lyst til at ringe til Scooter, da jeg vidste at han sikkert bare ville skælde mig ud. Jeg sukkede og lagde mobilen ned i lommen igen. Hvor var mit tøj egentligt? Jeg gik lidt rundt i stuen, og fik øje på en terassedør længere henne. Jeg gik over til den og fik hurtigt øje på vores tøj der hang på et tøjstativ. Havde Gabriella lagt tøjet der? Hvor sødt af hende.

Jeg åbnede døren og gik ud for at mærke om det var tørt - det var stadig en smule vådt. Jeg mærkede en lille brise og kiggede rundt. Der lå en have lige uden for sommerhuset. Jeg gik med langsomme skridt derud. Var der en have her? Jeg kom ud i haven og fik øje på en masse malerier der lå over det hele. Var det her en del af sommerhuset? Jeg så lidt rundt og gik helt ud til malerierne. Selvom jeg ikke vidste hvad det skulle forestille, så det faktisk ikke så dårligt ud. Jeg håbede ikke at haven tilhørte en anden, da jeg stod midt ud i det hele.

"Hvad laver du?" hørte jeg en stemme lige pludseligt sige. Jeg så mig hurtigt om og fik øje på Gabriella. Puha. I et kort øjeblik troede jeg virkelig at jeg havde trådt i en fremmeds have. "Vidste du godt der lå en have herude?" spurgte jeg og kiggede på hende. Hun nikkede og trak lidt ned i sin lyserøde natkjole. "Det er min mors malerier," svarede hun. Havde hendes mor virkelig malet alt det her? "Wow.." fremstammede jeg og kiggede rundt. Havde Gabriella virkelig beholdt alle de her malerier? "Det var heldigt at damen ikke smed dem ud," smilede Gabriella og gik helt ud til mig. Hvilken dame?

"Dame?" spurgte jeg hende om. Hun tog sin hånd op over hendes øjne, for at dække for solen. "Det her sommerhus er ikke mit.. En gammel dame ejer det," forklarede hun. Jeg nikkede forstående. "Hvordan fik du lov til at bo her?" spurgte jeg igen. Det var ikke fordi jeg var nysgerrig.. Eller jo. Men hun skulle stadig forklare mig hvordan det her gik til. "Hun kender mig godt, så det var ikke noget problem for hende." Gabriella kiggede på mig og jeg nikkede. Det var rart af damen. Jeg så lidt rundt i haven igen, da jeg ikke vidste hvad jeg skulle sige. "Har du noget mad her?" spurgte jeg. Jeg var blevet ret sulten.

Gabriella kiggede på mig og sukkede lidt. "Det tror jeg ikke," mumlede hun og kiggede ned. Det var vidst også længe siden nogen havde været her. Hey vent.. Jeg havde jo købt noget mad på vej hertil. Der lå stadig noget i bilen. "Jeg tror der ligger noget i min bil. Vi kan også tage over og købe noget?" foreslog jeg smilende. Hun kiggede blankt på mig. "Men jeg har ingen penge?" Jeg grinede af hende. Hvem sagde at hun skulle betale? "Hvor er du sød," grinede jeg og trak hende ind i et kram. "Men det er rigtigt.." mumlede hun ned i min t-shirt og kiggede derefter op på mig. "Men jeg har," svarede jeg og trak mig ud af krammet. Hun kiggede på mig og rystede på hovedet.

"Men du betaler for alting. Jeg står i gæld til dig i forvejen," sagde hun så. Virkelig? I gæld til mig? Jeg ville ikke have noget af hende. "Det skal du ikke tænke på," smilede jeg og tog hendes hånd. Jeg trak hende med indenfor så vi kunne få noget tøj på, og gå ud og handle. "Hvor skal vi hen?" spurgte hun og stoppede mig op. Jeg fik mine sko på og kiggede på hende. "Ud og handle," svarede jeg smilende. Hun rystede på hovedet. "Men Justin, jeg vil ik.." Jeg afbrød hende med at jeg trak hende med. "Justin nej!" råbte hun og prøvede at vride sig fri, men kunne ikke. "Du kunne i det mindste have ventet til jeg fik noget ordentligt tøj på!" brokkede hun sig. Jeg grinede bare og trak hende med hen til min bil.

Vi nåede hen til min bil og vi satte os ind. "Altså helt ærligt? Se lige hvad jeg har på!" kom det fra Gabriella. Jeg kiggede på hende og grinede. "Det ser da sødt ud," svarede jeg og blinkede til hende. Jeg kunne lige ane at hun rødmede. Jeg startede bilen op og satte kursen mod det nærmeste supermarked. "Fint, men jeg går ikke ud af bilen.." mumlede Gabriella og lagde armene over kors. Jeg rystede på hovedet - selvom jeg egentligt havde planer om at tage hende med ud af bilen. Ikke for at gøre hende til grin, men for at drille hende. Hun så ikke særlig tilfreds ud da jeg smilede til hende. "Smil nu bare," sagde jeg mens jeg koncentrerede mig om vejen. "Næh."

 

Jeg parkerede bilen og kiggede hen på Gabriella. Hun så på mig og rystede på hovedet. "Jeg venter her," sagde hun og hentydede til at hun ikke ville med. Jeg sukkede og nikkede kort. Som om jeg ville lade hende blive her. Jeg steg ud og lukkede døren. Derefter gik jeg om på hendes side og åbnede døren. "Kom så," sagde jeg til hende. Jeg rakte mine hænder ud til hende. "Jeg går ikke ud herfra." Hun drejede blikket om så hun ikke kiggede på mig. "Det er bare hurtigt," prøvede jeg med besvær. Hun rystede på hovedet. Jeg hadede virkelig at hun var så stædig. "Jeg ville ikke med fra starten af, Justin. Det ved du godt." Hun havde armene over kors, så jeg måtte bære hende.

"Ej Justin hold op," sagde hun og hev ned i hendes kjole der havde trukket sig op. Jeg lukkede bildøren med min fod og rystede på hovedet. "Sådan er det bare," sagde jeg bestemt. Hvis hun ikke gad rejse sig op, skulle hun bæres. "Justin helt ærligt.." vrissede hun og lagde hendes arme om min hals. Jeg smilede tilfreds og gik med hende i armene. "Folk kigger for helvede.." mumlede hun surt til mig. "Du vil ikke med, hva?" spurgte jeg for at drille hende lidt. Hun rystede på hovedet. "Sæt mig ned." Jeg ignorerede hende og gik helt over til supermarkedet med hende i armene. "Vil du sætte mig ned nu?" spurgte hun da vi trådte ind i supermarkedet, og tog armene ned fra min hals. Jeg grinede og satte hende ned.

"Ah, jeg har ingen sko på!" sagde hun ligeså snart jeg satte hende ned. Jeg tog hendes hånd og trak hende med længere ind. "Så.. Hvad vil du have?" spurgte jeg hende om. Hun kiggede på mig med sine store grønne øjne og smilede. "Jeg vil have at du skal køre mig hjem igen," svarede hun irriteret. Jeg sukkede. "Helt ærligt, Gabriella. Bare for min skyld." Hun kiggede på mig og sukkede opgivende. "Fint." Jeg smilede og trak hende med gennem hele supermarkedet. Vi fik købt en masse ting. Eller, jeg fik købt en masse ting. Gabriella var ikke meget ind for det her. "Skumfiduser?" spurgte jeg hende. Hun kiggede på mig og trak på skuldrene. "Årh, kom nu," sagde jeg igen og tog hendes hånd. Hun sukkede.

"Er der noget mel her?" sagde hun lidt efter jeg havde lagt skumfiduserne i kurven. Jeg smilede. Endelig bidrog hun med noget! Jeg nikkede. "Kom," sagde jeg og trak hende med. Lidt efter havde hun også selv valgt en masse varer. Så var det ikke kun mig. Efter lidt tid havde vi to kurve fyldt med ting. Vi fik betalt og gik nu ud til bilen. Heldigvis var der ikke særlig mange folk her, så jeg blev ikke overfaldet af fans. Der var heller ikke nogen der opdagede mig. Jeg satte tingene bagerst i bilen og satte mig så på forsædet. Gabriella sad ved siden af mig og smilede. "Det var ikke så slemt," smilede jeg. Hun nikkede.

 

Efter en lidt lang køretur, nåede vi hen til sommerhuset igen. Gabriella åbnede døren og vi kom ind. "Årh, jeg er træt," mumlede hun og smed sig hurtigt ned på sofaen. Jeg stillede indkøbsposerne i siden, og satte mig ned ved siden af hende. "Det er virkelig varmt," sagde jeg og pustede lidt ud. "Hvad er klokken?" Gabriella kiggede på mig. Jeg tog min iPhone frem og så på displayet. "Lidt over fire," svarede jeg og så på hende. Hun nikkede. "Kom." Hun tog min hånd og trak mig op af sofaen. Derefter gik vi ud til det lille køkken der var her. "Jeg ved hvad vi skal lave," smilede hun og kiggede på mig. Hun hentede indkøbsposerne og tog en pose mel frem. "Snobrød." Jeg smilede af hende. Sidst jeg havde lavet snobrød var med mine venner på skolen, da jeg var 11 år. Det var noget af et stykke tid siden.

Gabriella og jeg lavede dejen sammen. Eller.. Hun lavede dejen og jeg stod og kiggede på. "Justin, vil du ikke lige række mig melet?" spurgte hun og rakte sin hånd frem. Jeg nikkede og gav hende posen. Derefter satte hun posen på bordet, puttede sin hånd ned i og tog hånden op igen. Skulle der mere mel til dejen? Den så ellers ret fin ud. Lige pludselig kastede hun melet på min t-shirt. Hvad gjorde hun det for?! "Hey!" sagde jeg og kiggede uskyldigt på hende. "Jeg tænkte du havde brug for lidt mel på tøjet, så folk tror du også har lavet noget," grinede hun sødt. Jeg smilede. "Jeg har da lavet noget!" protesterede jeg og tog noget mel i begge mine hænder. "Hvad, om jeg må spørge?" spurgte Gabriella og kiggede afventende på mig. Jeg tværede melet ud på begge hendes kinder og smilede stolt. "Det her."

Hun måbede. "Det var snyd!" sagde hun og tog en stor håndfuld mel og kastede det i ansigtet på mig. Jeg lukkede øjnene og pustede det væk. "Nå, så det er det du vil?" Jeg prøvede at lyde truende, men det virkede vidst ikke helt. Jeg tog noget mel og prikkede Gabriella på næsen med det. Hun grinede og rystede på hovedet. "Var det alt?" Hun kiggede truende på mig og smilede. "Nå, så du vil have mere?" spurgte jeg og tog med det samme noget mel i hånden. Hun nikkede. "Kom an," smilede hun. Jeg grinede og tog fat om hende. "Okay, så kommer jeg også." Jeg kastede en masse mel op i hendes ansigt, og holdte fast om hende så hun ikke kunne løbe. "Justin stop!" sagde hun og beskyttede sig selv med hendes hænder, som hun havde lagt foran sit ansigt. "Skal jeg komme an?" blev jeg ved og kastede mel på hende. Jeg grinede. "Okay undskyld!"

Jeg stoppede og slap hende. Hun kiggede om på mig og smilede. Hun havde lukkede øjne. "Nu kan du også godt fjerne det," grinede hun. Jeg smilede. "Virkelig? Skal jeg?" Jeg drillede hende og smilede. Selvom hun havde lukkede øjne, slog hun mig blidt på maven. Jeg grinede af hende og begyndte at fjerne det fra hendes ansigt. Jeg kørte begge mine hænder rundt på hendes ansigt for at fjerne melet. Jeg havde kigget på hendes læber et par gange - jeg havde virkelig lyst til at kysse hende. Men jeg lod være for ikke at få hende til at føle sig utilpas. Lidt efter fik jeg fjernet det meste af melet. "Så," sagde jeg og tog mine hænder ned fra hendes ansigt. Hun åbnede øjnene og smilede. "Tak!" smilede hun, hvilket fik mig til at grine. Hun var virkelig så dejlig at være sammen med.

Hun lagde skålen, hvor dejen lå i, til side og kiggede på mig. "Lad os spise noget müsli imens," sagde hun smilende. Jeg nikkede og lidt efter sad vi allerede og spiste müsli. Jeg gik ud fra at vi først skulle lave bål i aften, da det var hyggeligere. Jeg kunne ikke beskrive hvor glad jeg var lige nu. Hun betød så meget for mig - det havde hun gjort i lang tid, endda også inden vi blev kærester. Hun var bare anderledes. Jeg opdagede ikke at jeg sad og stirrede drømmende på hende, da hun kiggede op på mig og sagde: "Altså hvad kigger du på?" Jeg smilede. "På dig," svarede jeg og blinkede til hende. Hun rødmede og så ned på sin skål. Jeg grinede. "Skal du egentligt ikke ringe til Michayla og dine forældre, for at fortælle dem du er her?" spurgte hun og kiggede på mig. Når jo, dem havde jeg helt glemt. Jeg nikkede. "Jo, det gør jeg senere.."

 

Tiden gik ret hurtigt, og det var allerede blevet mørkt udenfor. "Kommer du?" spurgte jeg og stod ved døren. Gabriella tog dejen og kom hen til mig. Derefter gik vi ud. "Der er et bålsted længere henne.." sagde hun og gik foran mig. Jeg nikkede bare og gik efter. Gabriella kendte det her sted mere end jeg gjorde, så jeg gik bare efter hende. Lidt efter kom vi over til bålstedet. Der lå nogle brænde allerede. "Hey, har der været nogen her?" spurgte jeg og kiggede på hende. Hun så om på mig og rystede på hovedet. "Der plejer altid at ligge brænde her." Hun smilede til mig og satte sig ned på et træstykke en meter væk fra brændene.

Vi fik tændt bålet ret hurtigt - eller jeg gjorde. Jeg gned nogle grene mod hinanden og sådan opstod der gnister. Det var virkelig mørkt herude. Man kunne tydeligt se ilden der bare fløj opad. Jeg sad på et andet træstykke end det Gabriella sad på, men alligevel sad vi næsten ved siden af hinanden. Jeg mærkede varmen fra ilden. Hvis jeg ikke tog min trøje af ville jeg sikkert begynde at svede, så jeg fik den hurtigt trukket op over hovedet og smed den ned ved siden af mig. "Er det varmt?" spurgte Gabriella lige pludseligt og kiggede på mig. Jeg nikkede. "Eller nej, det er virkelig koldt. Der er kæmpe flammer lige foran mig, og du spørger om jeg har det varmt?" jokede jeg af hende. Hun grinede og rystede på hovedet.

Dejen fik vi faktisk spist ret hurtigt - og det smagte godt! Det var virkelig hyggeligt at sidde her i mørket og bare lave et bål, ligesom i gamle dage. Jeg plejede altid at lave bål med Christian og Caitlin i Canada, så det var virkelig en dejlig følelse at gøre det igen efter alle disse år. Og især når der ikke var nogle paparazzier som stod og irriterede os. Bare i fred og ro. "Justin er du der?" blev jeg afbrudt af mine tanker. Jeg kiggede over på Gabriella og smilede. "Hvad?" Hun kiggede på mig og grinede. "Sig mig følger du ikke med?" spurgte hun og kastede et stykke brød op i mit ansigt. Jeg nåede at lukkede øjnene. "Hvad sagde du da?"

"Jeg spurgte bare om synes dejen var okay.." sagde hun efter hun havde spist det sidste af hendes brød. Jeg nikkede, men skyndte mig hurtigt at ryste på hovedet. Faktisk var jeg i humør til at drille hende, så hvorfor ikke? "Der var så en grund til jeg ikke lyttede.. Dejen var dårlig.." prøvede jeg og så ret alvorlig ud i ansigtet, men kunne ikke lade være med at smile en smule. Hendes søde grin rungede i luften. "Stop det." Hun rullede med øjnene på en mærkelig måde. Jeg grinede og skyndte mig over på at sidde ved siden af hende. "Aww undskyld," grinede jeg og lagde mine arme om hende. Hun slog mig blidt på overarmen, men lagde så armene rundt om mig.

"Hey, havde vi ikke nogle skumfiduser med?" sagde jeg og trak mig ud af krammet. Skumfiduser skulle vi også spise! Gabriella kiggede smilende på mig. Jeg tog posen frem - den pose vi havde taget med, hvor kiks og skumfiduser lå. Derefter fiskede jeg en pose skumfiduser op og kastede den over til Gabriella. Hun smilede og åbnede dem. "Ved du hvad vi gjorde da vi var små?" spurgte jeg hende. Hun vendte sit blik om på mig. Hendes blik lignede et stort spørgsmålstegn. "Vi?" Hun åbnede posen mens hendes blik holdte fast i mit. "Mig og mine gamle venner," rettede jeg hurtigt. Hun nikkede lidt. "Men hvad var det så i gjorde?" Jeg smilede. "Efter vi havde fået varmet vores skumfiduser, plejede vi at tage to kiks og sætte dem sådan her.." forklarede jeg. Jeg tog to kiks og en skimfidus og viste hende hvordan. Hun smilede. "Var i grovædere eller sådan noget?" sagde hun, mens hun stak en skumfidus ind i grenen. Jeg grinede af hende. Grovædere? Tjo, det var vi nok. Inden jeg vidste af det lå jeg død af grin i sandet.

"Jeg spiser dem alle sammen hvis du ikke stopper!" Gabriella hævede stemmen og jeg satte mig hurtigt op. Spise alle skumfiduser?! Det må hun ikke! "Ha, du blev bange.." grinede hun og pegede dumt på mig. Jeg så på hende med et seriøst blik og rystede på hovedet. "Jeg ville bare ikke have du skulle spise mine kære børn," vrissede jeg for sjov og tog posen fra hende. Hun grinede. "Hvor er du mærkelig.." mumlede hun for sig selv. Nå, så hun troede jeg ikke hørte det? "Det hørte jeg godt!" Hun kiggede på mig og smilede uskyldigt. "Jamen er du ikke mærkelig?" spurgte hun - det var absolut ikke noget man skulle spørge om. "Regner du med at jeg siger ja?" svarede jeg grinende. Hun nikkede ivrigt. Lige pludselig brød vi ud i grin. Hvor var det dejligt at grine som i gamle dage!

Vi stoppede igen og så lidt på hinanden. Hendes grønne øjne lyste. Hun smilede og drejede derefter ansigtet hen mod sin skumfidus som nu var blevet kulsort. Jeg kunne ikke lade være med at grine af den stakkels skumfidus. Den var blevet helt sort! "Eeeeej, se hvad du har gjort Justin.." sagde Gabriella og pejede på mig med grenen, hvor den sorte skumfidus sad klistret. Jeg kunne ikke holde mig tilbage så jeg brød ud i grin. "Synes du det er sjovt?" Jeg vidste ikke hvad hun havde gang i, men hun tog skumfidusen af grenen, rakte den hen til mig og smilede. Smilede sådan.. virkelig.. skræmmende. "Så må du spise den, Justin," fastslog hun lige pludseligt. Jeg stoppede med at grine og kiggede skræmt på hende. "Hvad?" udbrød jeg dumt. Hun nikkede. "Som jeg sagde. Vær så artig." Jeg fattede ikke hvorfor jeg gjorde det, men jeg åbnede munden, og straks fik jeg skumfidusen i munden.

Jeg spyttede den ud. Føj! Den var helt brændt og hård! Gabriellas grin kunne høres over hele stranden. Hvorfor åbnede jeg egentligt munden?! Jeg kiggede på hende med et ansigtsudtryk der viste hævn, og sukkede. "Du skulle have set dig selv!" grinede hun og klaskede sig selv på låret af grin. Jeg spyttede det sidste ud af min mund og så om på hende. "Tak for din medfølelse!" udbrød jeg ironisk. Hun blev ved med at grine - jeg var virkelig ved at tro på, at hun ville af grin. Til sidst kiggede hun op på mig. "Ej undskyld Justin.. Det så bare virkelig sjovt ud.." mumlede hun lidt flovt. Jeg smilede af hende. Hun rødmede! Jeg elskede at se hende rødme. Hun var virkelig noget af det sødeste jeg nogensinde havde set. Jeg opdagede at jeg sad og kiggede på hende, da hun fnisede på en genert måde og kiggede ned i sandet.

Jeg løftede blidt hendes blik op og vendte det om så vi fik øjenkontakt. Jeg havde kun lyst til at stirre ind i hendes store grønne øjne og forblive siddende sådan der for altid. Hun var så smuk - og hun var min. Jeg slog mit blik ned på hendes læber. De læber jeg har haft lyst til at kysse i lang tid. Jeg lænede mig forsigtigt ind over hende for at kysse hende, da hun pludselig skreg og landede i sandet. Hun gled ned fra træstammen. "For helvede.." mumlede hun til sig selv. Jeg smilede og rakte mine hænder ned til hende. Hun tog imod dem, og hurtigt fik jeg hejst hende op. "Er du okay?" spurgte jeg hende. Hun nikkede og børstede sandet væk fra hendes tøj. "Ja, tak.." mumlede hun.

Jeg kunne lige ane at hun rødmede, og smilede for mig selv.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...