Dia de los muertos

Jeg satte i løb. Forsøgte at indhente hende, men jeg viste, at jeg ikke ville nå det. Man kunne tydeligt se de mørke rande, under hendes feber glinsende brune øjne. Hun rystede og åndedrættet stod ud i uregelmæssige hvide skyer. Jeg stirrede på hende. Blev pludselig bange for hende. Det var et skræmmende syn, at se sin bedste veninde besat. Hun hostede en sjat blod op og fortsatte.

5Likes
6Kommentarer
1034Visninger
AA

1. Den forbandede skov

” Sasha!” selv om jeg viskede gav det genlyd over det hele. Men Sasha stoppede ikke. Hun fortsatte ind i den bælgmørke skov. Jeg satte i løb. Forsøgte at indhente hende, men jeg viste, at jeg ikke ville nå det. Jeg blev nødt til at gå med hende. Endelig fik jeg fat i hendes skuler. Jeg drejede hendes krop hen mod mig. Man kunne tydeligt se de mørke rande, under hendes feber glinsende brune øjne. Hun rystede og åndedrættet stod ud i uregelmæssige hvide skyer. Jeg stirrede på hende. Blev pludselig bange for hende. Det var et skræmmende syn, at se sin bedste veninde besat. Jeg havde læst så meget om det, men selv om jeg var beredt på hendes opførsel, så skræmte det mig mere, end jeg havde troet. Hun hostede en sjat blod op og fortsatte. ” For Helvede Sasha! Du kan ikke gå der ind!” hvæsede jeg.  Sasha sendte mig et par øjne der fik Fanden selv til at ligne en kattekilling.  Jeg veg tilbage. Det her var ikke min venindes øjne. De her øjne var blodrøde og emmede af ren ondskab. Hun hvislede af mig. Hendes blik borede sig ind i mig, men fandt intet. Hun smilede. Et lavmælt skrig banede sig vej op ad hendes strube og ud gennem hendes sylespidse tænder. Smilet forsvandt da hendes ryg krummede sig sammen. Det var næsten for sent. Men jeg nægtede at give op. Jeg kunne stadig nå at rede min bedste veninde. Jeg skulle bare have hende væk fra skoven. Jeg bandede for mig selv, og kunne ikke komme i tanke om den besværgelse der kunne hjælpe mig her. Jeg tænkte så det knagede, mens Sasha løb nærmere skoven. Endelig kom jeg i tanke om den. Jeg mumlede besværgelsen idet jeg spurtede over til hende. Jeg kunne mærke hele min arm blive hård og stiv. Jeg viste at det ikke ville være helt sikkert og at jeg var i fare for at blive forvandlet, men der var ingen andre muligheder. ” Sasha, du bliver nødt til at drikke. Du er svag” jeg vidste ikke om det her ville virke, men det var den eneste chance jeg fik. Sasha vendte sig mod mig i et ryk og jeg rakte langsomt min arm frem mod hende. Jeg så ned af min egen arm og selv om jeg vidste hvad der ville ske med den, var det stadig lidt underligt at se den, som en grålig, hård anden udgave af den arm jeg havde haft hele mit liv. Hun stirrede nærmet hypnotiseret på mit nøgne håndled. Heldigt for mig var det mørkt og hun kunne ikke se farveskiftet. Hun kravlede frem mod mig, som et menneskeligt insekt og jeg satte mig på hug foran hende. Jeg håbede inderligt at besværgelsen ville holde i lang tid nok, og jeg turde slet ikke tænke på hvad der ville ske. Hun rakte ud efter min arm og jeg sænkede den yderligere. Hun førte de knastørre læber hen til min halvforstenede, dunkende puls. Hun skilte de glinsende tænder og bed til. Men den besværgelse jeg havde brugt, var ikke kun med til at gøre min arm hård som sten, men den ville også sørge for, at så snart Sashas tænder kom i kontakt med min arm, ville ånden i hende blive lammet. Jeg kunne mærke hendes tænder pierce min hud. Hvis jeg ikke havde kastet besværgelsen, havde hun bidt min hånd af. Hun skreg. Et øresønderrivende skrig, der fik det til at løbe koldt ned af min ryg. Hun begyndte at ryste. Det var nu eller aldrig. Jeg skulle have hende væk før virkningen fortog sig. Jeg trak hende besværligt hen af den halvfrosne jord, væk fra det pulserende mørke i skoven. Hun skreg stadig og det skar i mit hjerte, som en sløv, rusten kniv der blev langsomt vristet ned i det møre kød. Tårerne strømmede ned af mine beskidte kinder og jeg kunne mærke mascaraen sætte sig i sorte klatter under mine øjne. Endelig holdt hun op med at skrige, men jeg vidste ikke om vi var langt nok væk, så jeg fortsatte. Hendes spjættende krop blev med et slap. Jeg sank sammen, fuldstændig drænet for kræfter. Jeg begravede mit ansigt i Sashas blonde hår. ” Fey?” viskede en hæs stemme. Jeg så op og mødte Sashas øjne. Det var hendes. Det var hendes brune chokolade øjne, som kunne få alle til at smelte. Jeg omfavnede hende og begyndte at hulke. ” Så, så. Shhhh” Sasha sad bare der og vuggede mig blidt. Men jeg kunne ikke holde mine glædes tårer tilbage. Jeg trak mig ud af omfavnelsen og så Sasha i øjnene. ” Hvad skete der? Mit hoved føles som gele” sagde Sasha. Jeg grinede og Sasha så på mig og sagde: ” Nej, hvordan er det du ser ud? Altså!” hun begyndte at tørre det klistrede makeup af mine kinder og smilede kærligt. Vi var som søstre og så alligevel ikke. Sasha var der fut i, men hvad angik mig. Jeg var da fin nok, men jeg var ikke nær så spændende som Sasha. Det havde jeg det nu fint nok med. Sasha var den alle drengene ville være kærester med, men som de udmærket viste, havde de ikke en chance med en pige som hende. Så var der piger som mig, backup- tøserne, det næste valg. Sasha var altid den der fik vaskere om vinteren og hun lignede en vaskebjørn, når drengene var færdige med hende. Det var åbenbart ikke noget hun havde noget imod, for hun havde altid sin makeup pung med sig. Vi havde været bedste venner siden første klasse hvor en af drengene havde smidt en klump mudder lige i fjæset på mig. Sasha blev mere arrig end en tyr, der har fået en pil i enden.  Hun begyndte at tyre grankogler efter drengen, som fik sig nogle heftige blå mærker. Vi havde været uadskillelige lige siden. Da vi var blevet ældre, havde vi svoret at passe på hinanden uanset hvad. ” Kom, så går vi hjem” sagde Sasha. Jeg kom klodset på benene og vi gik side om side væk fra den forbandede skov. Sasha lagde armen om min skulder og gav den et klem og sagde: ” Tak, hvad end der lige skete, så tak”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...