@dskilt

En stil jeg skulle skrive i skolen. :)

5Likes
16Kommentarer
872Visninger
AA

1. Min stil, "@dskilt"

@dskilt

Kiuna sad og stirrede tomt på sin computerskærm. Hendes bedste veninde var lige flyttet til Sydkorea, og hun lovede, at hun ville sende en e-mail, så snart hun ankom. Kiuna og hendes bedste veninde, Amy, havde altid drømt om at tage til Sydkorea sammen. Men det var ikke det samme, hvis Amy skulle bo der, og ikke kunne se Kiuna hver dag.

Da e-mailen endelig kom, var det allerede ret sent, og Kiuna sad og halvsov på sin kontorstol, mens hun hørte ”Neverland” af U-Kiss, et Sydkoreansk boyband. Kiuna åbnede begejstret e-mailen, vildt ivrig efter at vide, hvad hendes veninde havde skrevet.

”Hej Una! Jeg savner dig virkelig herovre. Det er virkelig ikke det samme uden dig. Fell er konstant hyper, og jeg ved virkelig ikke, hvordan jeg skal få hende til at holde op med at hoppe rundt over det hele.

Jeg har ikke været her særlig længe endnu, så jeg har ikke set så meget. Una, du har været min bedste veninde i så mange år, og det er virkelig svært uden dig. Jeg håber virkelig, at mine forældre snart lader mig tage til Danmark for at besøge dig (og forhåbentlig lader de mig også kidnappe dig herhen, men det er nok ikke særlig sandsynligt, vel?)

Hvordan har du det? Husk nu, at hvis Ena er for irriterende, så send hende over til Chee, så går det nok. Husk nu ikke at gå ned i køkkenet, medmindre du vil sætte ild til dit hus! Hyg dig, min søde Best Fisk Forever!

~Amy”

 

[For lige at forklare det lidt, er Fell Amy’s storesøster. Ena er Kiuna’s lillesøster, og NeeChee (Chee) er Ena’s bedste veninde]

Kiuna smilte, da hun havde læst den e-mail hun fik. Hun vidste, at hun ikke skulle sende et svar endnu, for hun havde ikke noget interessant at skrive endnu. Så hun besluttede sig bare for, at gå i seng, da klokken allerede var over midnat.

Da Kiuna vågnede næste morgen, sprang hun ud af sengen og løb ned i køkkenet. Normalt ville hun bare være hyper og vække alle de andre i huset helt vildt tidligt, men hun var mere opsat på at opleve nogle ting, så hun ville have en undskyldning for at skrive til Amy. Hun og Amy havde været bedste veninder siden de var omkring tre år gamle, og de havde holdt sammen i tykt og tyndt gennem alt.

Da Kiuna havde spist noget forkullet bacon til morgenmad, løb hun udenfor, og kiggede rundt. Hvis hun bare fandt noget, hun kunne ødelægge, ville hun have god underholdning, og samtidig en chance for at skrive til Amy. Hendes forældre havde nemlig sagt til hende, at hun ikke måtte sende e-mails til Amy, hvor der ikke stod noget vigtigt i. Ke ke ke, så må jeg vel bare gøre det vigtigt! tænkte Kiuna. Hun vidste, at det skulle være stort. Men hun var helt tom for idéer. Så hun besluttede sig bare for at gå hen til sin skole.

Klokken var allerede over 11, men hendes lærere var vant til, at hun kom for sent, og at hun nogle gange overhovedet ikke dukkede op, så ingen reagerede, da hun kom brasende ind ad døren, og gik hen til sit bord. Hendes sidemakker var selvfølgelig Amy, så hun sad bare helt alene og stirrede på der bord de havde ”dekoreret”. De havde stort set bare skrevet en masse boybands navne på bordet.

Kiuna og Amy elskede begge Kpop, og alt hvad der var koreansk, så selvfølgelig var det kun koreanske gruppenavne. Der stod blandt andet ”SHINee, MBLAQ, U-Kiss, Super Junior, Super Junior-M”, og så selvfølgelig en masse andre grupper, og navnene på deres sange.

Da Kiuna blev træt af at stirre på bordet, kiggede hun hurtigt op på tavlen. Hun var meget god til matematik, så hun havde ikke svært ved at forstå det der stod, og svare på de spørgsmål, som stod på det ark, læreren var ved at dele ud til alle. Normalt fulgte Kiuna ikke med i timerne, men det her virkede som en god chance. Hvis hun skrev det til Amy i en e-mail ville Amy være vildt glad for, at hendes veninde for en gangs skyld lavede sit skolearbejde. Kiuna var naturligt klog, så hun lavede næsten aldrig sine lektier, fordi de var for kedelige, og hun ikke lige orkede det.

Da Kiuna kom hjem fra skole, løb hun op på sit værelse og tændte sin computer. Hun var allerede klar på tasterne, så hun skrev vildt hurtigt.

 

”Hej Amy! Det er virkelig ikke det samme uden dig ved min side. Når du ikke er her, bliver jeg jo nødt til at kradse min egen neglelak af, i stedet for din. Ena har det fint, tror jeg. Hun er for meget sammen med Chee, og jeg ser hende næsten aldrig. Heldigvis.

Det er da godt, at du har det okay i Sydkorea. Giv Fell noget chokolade, så går det måske. Jeg håber virkelig, at du snart kommer på besøg, for jeg savner dig virkelig meget.

Jeg har faktisk lavet noget i skolen i dag! Matematik, selvfølgelig. Jeg kom lidt for sent i skole (og det er som altid din skyld), men jeg overlever nok. Har du mødt nogen rare mennesker? Eller vil du være kendt som den underlige pige derovre? Det er jo ikke første gang. Men prøv nu at få nogle venner den her gang, okay?

Ses!

~Una”

 

Kiuna sukkede og trykkede på send. Hendes forældre ville snart komme hjem, og hun havde besluttet sig for, at hun ville opføre sig ordentligt i dag, så hun lagde sig bare på sin seng og hørte ”Don’t Don” af Super Junior. Da hendes forældre endelig kom hjem, gik de ind på Kiuna’s værelse. Det overraskede Kiuna ret meget. Hendes forældre holdt sig normalt væk fra hendes værelse, da det var rodet, og man risikerede at falde over alle de ting der lå spredt ud over hendes gulv.

Hendes forældre, Jinki og Victoria, satte sig ned på hendes seng og kiggede alvorligt på hende. ”Kiuna, vi har tænkt over noget…” sagde Victoria og smilte sødt. Det var hårdt for hende, at se hendes datter være så trist og ensom, så de havde besluttet sig for at gøre hende glad igen, lige meget hvad.

”Kiuna, vi har allerede spurgt Amy’s forældre, og de siger, at det er okay. Du må tage til Sydkorea, og bo sammen med Amy og hendes familie indtil de flytter tilbage til Danmark igen om nogle år.” Kiuna var lige ved at skrige højt af glæde, da Jinki sagde det. ”Men du skal altså opføre dig ordentligt og lave dine lektier.” afsluttede Victoria.

Victoria og Jinki var nogle meget afslappede og rolige forældre, som ikke havde noget imod, at deres datter skulle rejse til et andet land i flere år, så længe hun havde det godt.

Kiuna nikkede glad. Hun skulle til Sydkorea. Hun skulle bo med sin bedste veninde, og hun ville ikke være ensom mere. Og den eneste betingelse var, at hun skulle lave sine lektier. Og så at hun skulle opføre sig ordentligt, men det betød ikke så meget. Ikke, hvis hun kunne være sammen med sin bedste veninde igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...