Stole my heart - one direction

Selena's liv bliver ændret af små enkle ting. NOgle større end andre. Hun elsker on direction og ville elsker at møde dem. De hun får af vide hun skal flytte til London bliver hendes liv ændret for evigt.

7Likes
21Kommentarer
2989Visninger
AA

1. Bøjle...

Det er ret sygt hvordan en ting eller person kan ændre dit liv. For mig er det sket mange ting der har ændret mit liv. Dengang min veninde åbnede mine øjne for One Direction blev mit live ændret. Jeg elsker det band. Deres perfekte stemmer der harmonerer så godt gør mig helt blød i knæene.

Jeg vågnede tirsdag morgen, vel vidende om at det her nok blev den værste dag i mit liv. Bøjle! Jeg var skræmt af tanken. Alligevel stod jeg op om morgen, selv om jeg allermest havde lyst til at lægge mig syg. Niall havde jo også bøjle, og Kathrine. Det skulle nok gå, blev jeg ved med at sige til mig selv. De jeg kom ud fra badeværelset var klokken blevet halv 8, en halv time endnu. Min mor havde fri så hun kunne tage med mig derned. Jeg havde for mange tanker i hovedet så sagde ikke noget. Jeg satte mig bare tavst ned ved køkkenbordet og spiste det ristede brød.

Sådan. Færdig. Bøjlen var sat på og der var ikke mere at gøre. Da jeg kom ud fra tandlægen kiggede jeg for første gang i dag, rigtig på min mor. Hun så mistænksom ud, mystisk. Hun lignede en der havde en hemmelighed, men ville bare ikke fortælle den. Jeg tænkte ikke mere over det og lagde mig så til at sove i bilen. Min mor vækkede mig da vi var lidt fra skolen. Jeg steg ud af bilen og gik hen til døren. Ind i Kevin-bygningen som mig og mine veninder kaldte den. Det var rigtig p-bygningen som i Pigeon. Men det var en one Direction ting. Tredje time var godt i gang da jeg havde fået mig op af alle trapperne. Nu var det nu. Det pinlige øjeblik hvor jeg træder in i klassen og alle stirrer på en, og så har jeg jo også fået bøjle. Folk vil sikkert grine! ”tag dig sammen Selena” sagde jeg til mig selv og gik hen og bankede på døren og gik så ind. Jeg hængte min jakke og satte mig ved siden af Raven. Vi havde engelsk og min lærer fortalt mig hvad jeg skulle. Vi skulle åbenbart skrive en tekst om noget der betød meget for en. Noget der ændrede en selv som person. Jeg vidste hvad jeg ville skrive; One Direction. Så jeg gik i gang. Jeg nåede langt, da engelsk ikke ligefrem er det sværeste. Faktisk er jeg ret god. I frikvarteret var der mange der spurgte ind til min bøjle og jeg svarede dem høfligt selvom jeg inderst inde ikke ville snakke om det.

Hjemme igen, dejligt. Jeg havde ingen lektier så jeg tog op og trænede. Det var fedt at få brændt noget krudt af. Jeg tog hjem i bad, efter at have trænet i en time. Ved aftensmaden var mine forældre underlige. De havde en hemmelighed. De ville bare ikke fortælle det. ”Selena..” begynder min far men stopper igen. ”Det er svært at sige det her til dig. Vi ved ikke om du bliver glad eller ked af det. Nok begge dele.” Det var min mor der fortsatte. ”Du er 15 år så du burde godt kunne klare det her. Fars advokat firma er gået rigtig godt her på det sidste, som du nok ved.” Ja..” svarede jeg i håbet om at hun ville komme til sagen. ”Det er gået så godt at far er blevet overflyttet til en anden afdeling.” Fortsatte min mor. ”hvad?! SÅ i siger vi skal flytte?!” Udbrød jeg forvirret. ”Ja, det er lige det vi skal. Vi skal ikke bare flytte til en anden del af landet. Vi flytter fra landet.” Min mor holdt en pause. ”jam..” begyndte jeg men blev afbrudt af min far. ”Firmaet har beslutter at flytte mig til en af deres engelske afdelinger. Så vi flytter til England på lørdag. ”vent hvad? Allerede på lørdag? Og så helt til England? Hvad forventer i af mig, skal jeg hoppe af glæde? Jeg vil ikke flytte, ikke væk fra mine venner.” Jeg var helt frustreret. ”Selena, du bliver nødt til at forstå at nogen gange sker der noget i ens live der vil ændre det. Det er en naturlig ting af det at leve.” Min mor prøvede at trøste mig. ”Jeg har brug for noget tid til at tænke” sagde jeg uden at kigge på mine forældre. Jeg løb op på mit værelse og satte mig ved min computer. Startede Skype og YouTube. Moments – one direction. Perfekt sang til mit humør, stille og sørgelig. Raven og Kathrine var på så jeg startede vores gruppe chat. ”hej:-/” skrev jeg. Raven svarede tilbage med det samme ”hvad sker der? Ked af det?” Kathrine kom efter ”tænkte det samme.” det er det der er så dejligt med dem. De forstår mig altid. ”Dårligt nyt herfra.” Skrev jeg tilbage og fortalte dem det hele. De var kede af det. Pludselig skrev Raven: ”Hey, bor one direction ikke i London?” ”Jo” svarede jeg tilbage uden at tænke. ”…” kom der fra dem begge to. ”Hey! Jeg skal jo bo i London!” Det gik endelig op for mig. ”Præcis, så en god ting er der jo ved det:-D” skrev Raven tilbage. Jeg var pludselig meget mere glad ved situationen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...