Tharok Taylor

Arawn, hvalp af djævlens køter, avlet på hans ren blodet menneskelige moder, lever et dunkelt liv. Som formskifter og udråbt til dæmon, flyttede han til en fjerntliggende landsby. Her lever han i fred, forsøger ikke at vække opsigt og bare være til.
Han ved at en dag skal hans ensomhed være slut, og at hans hjertes øjesten vil dukke op. Men hvornår?

26Likes
60Kommentarer
3764Visninger
AA

9. Ild

 

”Pas på hvor du træder krystaldreng.”

Ryan hvæste af mig. Hans varme hånd lå på min brystkasse. Han holdt mig ud fra sig, så mig direkte i øjnene med et blik, der sendte rasende flammer.

”M.. Hvad?” Jeg forstod ingenting. Hans hånd brændte sig igennem skjorten. Varmen han udsendte gjorde, at jeg havde svært ved at trække vejret. Øjnene, som holdt mig fanget i et flammehelvede fik mig til at gispe efter vejret. Smilet, eller den sadistiske trækning Ryan havde om munden lige nu, skræmte mig fra vid og sans. Men fik det kolde uhyre inde i mig til at bjæffe rasende.

Jeg havde virkelig lyst til at slippe udyret løst og lade det flå hovedet af min konkurrent. I stedet trak jeg vejret dybt ind, og så ind i hans rasende brune øjne.

Det sved i næsen, som hvis man trak vejret for tæt på ilden. Hans hånd, som stadig holdt mig strakt væk fra ham, glødede rasende mod mit skind. Jeg bed tænderne sammen for ikke at lade den varme smerte tage det skridt væk fra ham. Men dets længere tid jeg stod, med brystkassen presset mod hans hånd, dets mere brændte det.

Det sved i mine næsebor, det begyndte at lugte som om noget hår blev brændt. Den klæbrige svedne lugt gjorde ikke just vejrtrækningen lettere.

Til sidst, måtte jeg trække mig væk, varmen han udsendte var for voldsom. Ryan så afmålende på mig, åbnede de smalle læber og med en hvæsende lyd talte han: ”Taylor er mit et og alt. Sårer du hende, på nogen som helst måde, lige meget hvilken. Så er dit hår ikke så pænt som det er nu.” Han rettede sig op, sendte mig et gnistrende blik inden han forsatte mod, hvad måtte være cafeteriet.

Tilbage stod jeg.

Jeg kunne ikke afgøre med mig selv, hvorvidt jeg skulle gå ind til Taylor igen, eller blive stående her og vente på Ryan. Egentlig, havde jeg mest bare lyst til at gå ind til Taylor, ryste hende og spørge hende hvorfor hun var venner med den fyr? Vidste hun, hvordan han var? Eller hvad han var?

Han måtte være noget.

Jeg havde stor lyst til at blive her, udenfor Taylors stue, og konfrontere Ryan med det, jeg havde oplevet ved ham, da han blev vred. Men jeg turde næsten ikke. Så, i stedet drejede jeg om på hælene og gik ind til Taylor.

Hendes kønne, grønne øjne var rettet mod vinduet hvor solen skinnede ind.

Jeg betragtede hende. Måden lyset indrammede hendes ansigt og fik de grønne øjne til at gløde overnaturligt. Hendes skønhed var så blød og fin, som fabelfolket, elvernes.

Med forsigtige, næsten listende skridt, gik jeg hen ved siden af hospitalssengen, satte mig ved siden af hende. Jeg så på hendes arme, de spinkle, lyse arme med den sikkert bløde hud var bundet ind i hvide bandager. Forsigtigt lagde jeg hånden på hendes skulder. Hun vred sig under berøringen. De grønne øjne søgte hendes skød, hun holdt blikket i skødet et kort stykke tid, før hun endelig så på mig.

Blikket havde en mild varme over sig, men ellers var øjnene dybe og sørgelige. ”Hvad havde du lavet, hvordan er det sket Taylor?” Med hovedet på skrå så jeg ind i hende grønne øjne. Blikket hun sendte mig var tomt. Blottet for alt. ”Arawn, det er en lang, meget lang fortælling. Men nogen gange bliver man nødt til at gå over grænser for at opnå sine drømme. Krydse have man normalt ikke ville krydse.” Et lille smil spiller om hendes blege læber. Hendes øjne søger atter vinduet.

Da døren åbnede, så hun straks derhen. Ryan stod, afkølet som en klump is, i døren. Hans øjne fandt straks Taylors. Han ignorerede mig totalt og satte sig på den anden side af sengekanten.

”Hvordan har du det Tharok?” Han aede hende på håret, smilede omsorgsfuldt til hende. Taylors øjne strålede til Ryan. Jeg følte uhyret røre på sig, dybt i mit indre.

”Det går.” Hun kærtegnede hans kind med et forsigtigt smil. Blikket som flammede i asiatens øjne ændrede sig fra omsorgsfuldt til sultent. Ryan’s blik hang ved Taylors blide læber. ”Jeg undskylder for det som skete.” Forsigtigt tog han fat om hendes hage og ser hende dybt øjnene.

Dyret i mig brøler rasende. Jeg synker spyt for at dæmpe dets hvinende brøl.

Jeg rømmer mig, kun for at forstyrre deres idyl. Blikket jeg får fra Ryan er isnende koldt og stikkende. ”Bør i ikke fortælle mig hvad der er skete?” Ryan trækker som svar, Taylor ind i sine arme, lægger dem beskyttende om hendes mens han sender mig et lynende blik. ”Du bør spørge Tharok om hun har lyst til at fortælle dig, hvad der skete.” Han snerrer lavt og rasende. Ryan så på Taylor som vred sig i hans greb om hende. ”Jeg tror, at Arawn bliver nødt til at vide det.” Hun så op på Ryan. De brune øjne lynede kort. Det behagede ham ikke at jeg skulle drages ind i deres lille kreds.

Taylor frigjorde sig fra Ryan, hun smilte et undskyldende smil til ham, kærtegnede venskabeligt hans arm. Ryans brune øjne blev bløde som smør da hun lod sine bløde fingerspidser kærtegne hans arm.

”Vi er med i en orden. Ryan og jeg. En orden kaldet Tokage. Det startede som set uskyldigt fotograf job. De manglede nogen til at tage billeder af deres motorkøretøjer. Senere blev det til portrætter af de forskellige medlemmer. Jeg fik flere og flere jobs. Og jeg tjente faktisk godt på det.”

Hun så op på Ryan som nikkede sammenbidt.

”Tharok fik jobbet via mig. Jeg var allerede en del af klanen.” Ryan så undskyldende på Taylor som gav hans arm et trøstende klem.

”Ryan havde været en del af den orden så længe jeg kan huske. Men det forhindrede os ikke i at knytte vores sjæle-søskende bånd.” Hun så kort på Ryan, og derefter søgte hende grønne øjne mine. ”Der er to ledere i ordenen Tokage. Arata Totoro og Seungri Fujiyoshi.”

Ryans øjne lynede og jeg mærkede den varme han udstrålede, da de to navne blev nævnt.

”Arata Totoro er en barsk ung mand. Han siger intet og forholder sig altid i baggrunden. Han er ravnen på pinden. Ser alt, hører alt. Men hans ord er altid gældende. Man modsiger ham ikke. Heller ikke den anden leder, Seungri Fujiyoshi, siger ham i mod.

Seungri Fujiyoshi er Arata Totoro’s totale modsætning. Han er let og galant. Flirtende og charmerende. Nærmest perfekt. Hans velsmurte tunge smigrer og får dig til at drømme.”

”Men han er den mest farlige af de to.” Ryan brød ind. Alvoren spillede i hans øjne, men når de så på Taylor, fyldtes de med bekymret omsorg.

”Jeg havde fotograferet for dem en del gange efterhånden. Seungri var altid til stede under fotograferingen, altid snakkende og flirtende. Jeg må nok indrømme at han fik albuet sig ind hos mig. Vi aftalte at jeg skulle komme en aften og tage nogle billeder af ham.

Han var sød. Sødere end jeg havde troet. Og morsom. Jeg fik taget en række billeder, skulle fremkalde dem og komme med dem en anden dag. Sidst på aftenen, lige inden jeg skulle til at gå, blev han meget kærlig.

Mens vi så billederne igennem på computeren og valgte billeder ud, kærtegnede han mit lår. Rørte ved mig. Små uskyldige kærtegn.

Men.. Den næste gang jeg mødtes med ham.. Var han helt anderledes.” 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...