Save You Tonight - One Direction

Willow er stor fan af One Direction. Hendes største drøm er at møde dem. Da hun så en dag for nyheden om at de skal flytte til London, er hun spændt. For første gang, er der mulighed for at hun kan komme til en koncert med 1D. Dog viser det sig, ikke at være helt nødvendigt....

41Likes
78Kommentarer
13843Visninger
AA

13. Skype og bare fødder.

Der gik ikke lang tid før jeg var hjemme. Jeg blev selvfølgelig mødt af et kram, og så en helvedes masse spørgsmål, men jeg havde ikke ventet andet, så jeg smilede bare, og svarede. Min mor ville vide hvad vi havde lavet. Jeg fortalte det, men undlod at fortælle, at Zayn havde båret mig i seng, og så senere havde sovet sammen med mig. Da jeg havde snakket færdig, smilede hun bare, og sagde at det lød hyggeligt. Jeg smilede lidt, inden jeg forsvandt ind på mit værelse. Jeg blev nød til at få fat på Serafina og Katja, inden drengene skulle skrive autografer. Det var utrolig så let det var, at føle sig godt tilpas sammen med dem. ”Skype, nu – nødsituation!” skrev jeg til dem. Jeg loggede på computeren, og ventede. Cirka ti minutter efter, var vi samlet igen. ”Hey, hvad så?” det var Serafina der skrev. Katja var sikkert ved at finde en eller anden random video med One Direction, så hun kunne spamme vores chat, med alle hendes link. ”I tror det er løgn..” skrev jeg, uden at afsløre noget. ”Det kommer jo an på hvad det er?” skrev Serafina. ”Først, så undskylder jeg lige for, at jeg ikke kom i går.” skrev jeg roligt, med et lille dumt smil om munden. I baggrunden kørte Heart Attack – The Asteroids Galaxy Tour. ”Ja, hvorfor kom du egentlig ikke?” nu gav Katja endelig sin stemme til kende. ”Tjo, jeg, kinda, sov hos One Direction…” Nul komma tre sekunder efter, var der svaret. ”Hvad?!” ”OMG!” kom de begge to. Jeg smilede, grinede næsten. ”Ja, jeg var sammen med dem om dagen, og de foreslog, at jeg blev og sov. De er skide søde.” skrev jeg. Serafina skulle selvfølgelig lige påpege at jeg bandede, men det tog jeg ikke så tungt. Jeg bandede altid. ”Nå, passer det så at Niall altid er sulten?” kom det fra Katja. ”Nej, han har anoreksi.” skrev jeg bare. Jeg var virkelig tæt på at grine nu. ”HVAD?!” kom det fra Katja. ”Rolig smukke, det var bare en joke. Han spiser virkelig meget.” skrev jeg roligt. Jeg synes hendes reaktion var sjov. ”Jeg smutter om en lille time, for drengene skal skrive autografer, og spurgte om jeg ikke kiggede forbi.” skrev jeg til dem. ”Siden hvornår er One Direction blevet til ’drengene’?” kom det fra Serafina. ”Lol, siden jeg har været sammen med dem i snart tre døgn, og det virker mere naturligt.” skrev jeg til hende med et smil. ”Ah..” var hendes eneste svar. Jeg vidste hun havde forstået det. ”Vent, hvor sov du henne, da du sov hos dem?” spurgte Serafina. Hun var lige ved at vågne op, kunne jeg tydeligt mærke. ”… Hos Zayn…” skrev jeg, lidt tøvende. ”Aha. Sov han også i den seng?” typisk Serafina, at lave det om til et krydsforhør. ”Ja, men helt ærligt, han kunne ikke sove på den lille sofa i værelset. Desuden havde han båret mig ind i sengen, så jeg kunne ikke rigtig selv ligge mig i sofaen. Der skete virkelig ingenting. Han havde faktisk sin egen dyne med derhenne.” jeg havde først lagt mærke til den senere, og først nu gik det op for mig. Sådan rigtigt. ”Hvorfor bar han dig?” spurgte Serafina. ”Jeg synes det er romantisk.” denne gang var det Katja, som passivt havde fulgt vores samtale. ”Vi sad og så Grease, da jeg blev træt. Eftersom jeg sad med Liam og Zayn i sofaen, faldt jeg i søvn, op af Zayn. Han bar mig vel ind da jeg havde sovet lidt?” skrev jeg roligt. ”Så Louis valgte film?” Katja havde virkelig styr på sine facts. ”Præcis.” skrev jeg. ”Okay, det lyder ikke så slemt.” det var Serafina der skrev. ”Nej, vel?” skrev jeg. ”I SKAL KOMME SNART, JEG FREAKING SAVNER JER!” skrev jeg derefter. Jeg savnede dem virkelig. ”Vi for ferie i næste uge, havde planlagt snart at komme.” jeg smilede da jeg så det. Det ville blive så fedt. Efter at have siddet og skrevet lidt tid, spurgte jeg også lidt til hvordan det gik i gamle Danmark. Det var jo så længe siden. De svarede bare at næsten alt var det samme, bortset fra at jeg ikke var der. Jeg smilede. De var altså de dejligste de to. Da vi så havde skrevet lidt om det, kiggede jeg på klokken. ”Ej, undskyld smukke tøser, men jeg må smutte nu! De er så småt startet, så jeg må hellere komme af sted.” skrev jeg, med trommende fingre. ”Okay, hils Niall!” det var selvfølgelig Katja der skrev det. ”Og de andre.” mindede Serafina mig om. ”Altid. Vi ses.” skrev jeg, og de skrev det samme, en jeg klappede computeren i, og smuttede ud i køkkenet. Klokken var faktisk tre, så det var en sen eftermiddag de skulle skrive autografer. Jeg trak på skuldrende for mig selv, og fortsatte ud i køkkenet. ”Hey mor, jeg smutter lige ud,” sagde jeg i forbi farten. ”Vent lige, hvad skal du?” spurgte min mor, og kiggede på mig, som om jeg havde sag noget mærkeligt. ”Altså drengene skal skrive autografer, og spurgte om ikke jeg kom,” sagde jeg med et smil. ”Okay, smut du med dig,” smilede min mor. Jeg smilede, inden jeg spurtede ud af døren. Først da jeg var halvvejs, gik det op for mig, at jeg havde glemt mine sko. Jeg rystede på hovedet af mig selv, men fortsatte. Jeg gad ikke gå tilbage, det ville også bare være et nederlag.

Jeg vidste at jeg næsten var der, da jeg kunne høre en masse skrigende piger, og jeg kunne se en masse arme, oppe i luften. Kort efter kom hele flokken til syne, og jeg flækkede nærmest af grin. Det så sgu sjovt ud, som de stod der og skreg. Dog vidste jeg, at jeg ville havde gjort det samme, hvis ikke det var fordi jeg var besvimet. Utroligt nok gjorde mine fødder ikke ondt efter turen gennem byen. Jeg nærmede mig med et smil, og kiggede efter drengene. De opdagede mig kort efter.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...