Det flydende, det faste

En samling af nogle tekster (7stk.) som er lidt personlige, men stadig læseværdige. Samt nogle blogindlægs fra Blog.dk

4Likes
5Kommentarer
1048Visninger
AA

1. Min (helt) perfekte fremtidsdrøm

Jeg drømmer altid om, hvor perfekt jeg kunne gøre mit liv. Så perfekt som den håbefulde gule eng, så smukt som venskabet og kærligheden, der aldrig ville gå tabt. Et liv, hvor glæden ligger ved de små ting. Et liv, hvor man ikke skal tænke på, hvorvidt man har et øre, eller ikke har et øre. Et liv, hvor alt fungere, og pengepungen bestemt ikke er tom. Et liv, hvor man føler sig respekteret, og folk faktisk ved, hvem du overhoved er. Mit liv er langt fra drømmen. Jeg kan ikke nøjes med glæden i de små ting, for jeg føler, at jeg mangler alle de store. Jeg har et øre, men det kunne lige så godt, været blevet slået af. Min pengepung er ikke tom, men de ting jeg ønsker, kan jeg ikke bare købe. Og nej, jeg føler mig ikke respekteret, det er som om at ingen rigtig ved, hvem pokker jeg er. Du har måske hørt om mig, set mig på gaden, men aldrig fundet ud af hvem jeg er. Min drøm ligger i at blive et respekteret menneske, og folk ønsker at vide hvem jeg er. Den sidste uge har jeg, alt i alt, modtaget tredive beskeder. Der var engang, faktisk ikke så længe siden, hvor det var det tidobbelte, og jeg måtte slette hele min indbakke efter få uger. Det gik op for mig, det var ikke dem der var interesseret i mig. At jeg kun fik de trehundrede beskeder, fordi jeg selv sendte mindst lige så mange. Jeg ville skabe en interesse for mit liv, men der var ikke rigtig nogen der havde lysten til at lytte. Nogle gange har man lyst til at skifte navn til Martin, bare for at få et andet liv, for at folk ville tænke over, hvad det var der skete. Kærlighed. En ting så langt væk fra min jordoverflade, at jeg ikke vil have chancen for, at kunne røre ved det. Det er jo det ønske alle har, et liv med kærlighed… Aaaaah… Varm kakao og lagengymnastik. Men for mig, må det ligge så langt ude i fremtiden, at jeg ikke engang kan se det med stjernekikkert eller mikroskop. Jeg ser så mange andre der finder, det de kalder kærlighed, men det virker bare så uvirkeligt, at det en dag skulle ske for mig. Uddannelsen gør mig fuldkommen lige meget, om jeg overhoved skal gå i skole efter gym, er et spørgsmål, jeg ikke kan svare på. Jeg kan ikke se mig selv lave andet end, at skrive fra morgen til aften, på verdner der kun er mine. Forfatterskab? Det er ikke noget, jeg kan forstille mig uden. Bogen er der bare ikke endnu. Kontrakten er der ikke endnu. Så det er nu endt med, at jeg blot sidder, og skriver om mine drømme. Respekten for, hvad jeg laver, er der bare ikke endnu. Skrive film. Skrive bøger. Skrive ønsker. Skrive aviser. Skrive musik. Skrive alt det, du har lyst til at høre og se. Det ligger så dybt i mig. Misundelsen breder sig, når man kan se, at andre har det bedre end sig selv. Jeg ønsker ikke du får det dårligere end jeg. Jeg er ikke typen der kan finde på at rive dit øre af, hvis du så en pige nøgen. Jeg er ikke typen der vil slå dig, fordi du kalder mig en løgner. Jeg er ikke typen der vil ligge og hade dig, fordi du har fundet kærligheden i en af dine tætte. Jeg er ikke typen der vil ønske dig væk, fordi dit venskab fungere. Men jeg er den type der ville sige tak, hvis du gad, at kigge på mig. Tankespind er djævlens værk, han ønsker os forvirret, og vores gud har givet ham den magt, fordi det er ofte i vores forvirring vi finder, hvad vi har allermest kært. At lede efter noget man ikke har, er næsten lige så svært, som at være fuldt ud tilfreds med, hvad man har. Jeg har været ude for, at finde noget der lignede kærlighed. Der gik sytten dage, så havde jeg ødelagt det. Men de sytten dage, var et liv værdigt. Jeg havde endelig en stor ting. Endelig kunne jeg se glæden i de små. Det var lige meget om min pung var tom eller fuld, for jeg havde alle de diamanter, jeg ønskede mig. Og hun respekterede mig faktisk som den var, og ikke for den, jeg tit udgiver mig for, at være. Jeg ønsker mig tilbage til dengang, jeg havde det store. Jeg drømmer om en fremtid, en fremtid, hvor jeg kan se mig selv, i den flotte lædersofa, i mit hvide og grå hjem. I det ene hjørne står mit skrivebord, fyldt til med papirer, fyldt til med drømmenes endeværk. Siddende foran mit big-ass tv og vide, at når jeg går i seng i aften, vil min kvinde ligge ved min side, og det ville ikke være fordi, jeg havde bedt hende om det, men fordi hun havde lyst til, at ligge dér, lige ved min side. Et ord. Et lys. Et kys. Et liv. Så korte ord, så store ønsker. Men i sidste ende må man stå overfor sig selv, og sige… det er blot en drøm.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...