Vampyr skolen 2,0

Desteny er 'skolens' ballademager. Alle kender hend epå godt og ondt. Men, havde de nogensinde regnet med at hun måske kunne være noget andet, noget mere. End ikke hende selv havde regnet det ud. Desteny er vampyr, går på en skole. Godt nok ikke en skole som vi kender den, men en skole. Hun har en ærkefjende og en lesbisk venindne som hun elsker overalt på jorden. Men hun er noget særligt....

1Likes
1Kommentarer
1334Visninger
AA

4. Ulykken

”Hvad var det der skete?” Hviskede Stefan og jeg mærkede mit hjerte sprænge et slag over ved lyden af hans stemme. Jeg vendte blikket mod ham.”Ånd overtog mig.” Hviskede jeg igen og følte at jeg kunne at jeg kunne fortælle ham sandheden. Ring-ring! YES! Jeg styrtede ud af klassen og hen til hallen. Jeg klædte om sammen med pigerne, som også ville være Vogtere. Kampdragterne var sorte, stramme og med røde bånd. Jeg skyndte mig ind i hallen hvor den Vogter som skulle undervise os stod. Åh nej, ik Vogter Stanford! Han var skide sød, men også mega anstrengende. Og brugte de mest mærkværdige øvelser.”På række, find en makker!” Råbte han og der blev et ordenligt postyr. Folk rendte rundt og råbte helle for! og folk som blinkede til hinanden som signal på at de skulle være sammen. Alle flokkedes om en eller anden person, som de åbenbart alle sammen ville være sammen med. Jeg strakte hals og nåede lige at få et smugkig af hvem det var. Stefan. I et enkelt sekund fik vi øjenkontakt, som jeg dog med det samme afbrød.  Jeg kiggede til venstre og så en af mine gode venner. Mike. Jeg smilede og gik hen mod ham.”Hey!” Råbte jeg og trådte helt hen til ham. Jeg smilede igen og klappede hans skulder. Han smilede igen og hans brune øjne knitrede.”Skal vi tog så arbejde sammen?” Spurgte han og jeg nikkede.”Det skal vi!” Grinede jeg og vi gik hen til rebende.”I starter med at svinge jer lidt frem og tilbage, så i lære jeres vægt forskelle at kende.” Belærte Vogter Stanford og viste øvelsen. Jeg sank en klump og smurte talkum på hænderne. Derefter tog jeg fat om rebet, fik et ordenligt tilløb og løftede mig selv over jorden. Jeg svævede yndefuldt gennem luften og tilbage igen. Jeg hoppede ned og rakte Mike rebet.”Din tur!” Grinede jeg. Han tog i mod rebet og fulgte mine bevægelser. Tog tilløb og svang sig af sted. Den eneste forskel var bare at han ikke havde talkum på hænderne. Jeg følte skrækken tage bolig i mit hals og knuge sin iskolde hånd om mit hjerte. Hans hænder smuttede og han hamrede igennem luften og vidre ind i væggen. Han sank sammen ned af den og lignede en kold og livløs dukke.”Mike!” Skreg jeg og satte mig i bevægelse. I slowmotion løb jeg hænd og ruskede ham. Jeg kiggede op og fik øje på Dukken. Hun havde fået møvet sig ind hos Stefan, som stod og lignede en på pinebænken. Hjælp..... Det gik først op for mig at jeg ikke havde sagt det højt, men sendt det af sted med mine tanker, da kun Stefan vendte hovedet og så hvad der var sket.”Stanford!” Råbte han og Vogteren kom til live. Han så Mike og ud af det blå stod han ved siden af os.”Få ham op på infirmeriet.” Kommanderede han. Jeg nikkede og tog Mike op som var han et lille barn. Jeg løb tæt forbi Stefan og Dukken og så hende stirrede rædselsslagen på mig. Jeg fortsatte hen af de snoede gange, op af trappen til 1. sal og ind i infirmeriet.”Han hamrede ind i en væg.” Fortalte jeg sygeplejersken og lagde ham på undersøgelsesbordet.”Javel ja.” Svarede hun og begyndte at undersøge ham.”Gå du bare tilbage til timen, det kan godt tage lidt tid.” Sagde hun venligt. Men under overfladen kunne jeg mærke at hun hellere end gerne ville have mig ud. Jeg nikkede svagt og gik hele den lange vej tilbage til hallen.”Han har det fint.” Sagde jeg til Stanford. Vogteren nikkede og smilede til mig.”Så må du arbejde alene, lige i dag.” Smilede han og jeg nikkede. Jeg gik hen til rebende igen og begyndte med en overnaturlig styrke at svinge og lave alle mulige og umulige tricks i luften og med rebet. Timen blev fløjtet færdig og vi gik lynhurtigt i bad. Det varme vand skyllede ikke bekymringen for Mike bort, men det dulmede det lidt. Jeg tog mit tøj på igen og gik ned mod Engelsk.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...