Det evige bolsje, eller?


1Likes
0Kommentarer
303Visninger
AA

1. Det evige bolsje, eller ?

Det evige bolsje, eller ?

Det var som et kinder æg, bare omvendt, i mit sted var det hvide udenpå og det brune inden i, som en gemt østers perle. Mor havde kun 2 tilbage i posen; én til Sofie og én til mig, den skulle vare turen ud. Jeg fik følelsen af et ovalrundt bolsje, først mødte min tunge et tykt lag mynde udenpå, og til sidst efter lang tids toldmodighed, en smag af chokolade, smeltede i alle hjørner af min mund; bolsjet var magisk, men kun med ens engen tro, for det kunne vare i særlig lang tid hvis bare man gemte den omhyggeligt i tandhulen. Først sørgede jeg for at sutte det tykke lag mynte væk, så man kunne fornemme den søde smag helt op i næsen. Chokoladen var den bedste del, for mig var den en energi bombe, i hvert fald når jeg fik lov at smage. Der stod vi så, - Sofie, mor og jeg; udenfor vores dør i opgangen som vi skulle gøre hver dag indtil det ikke var sådan mere; Mor klædte os på med en beige farvet vinter jakke med frøns langs lynlåsen, med matchende hue og handsker og hver vores store kasse af en skoletaske; Jeg havde tasken som var spækket med grønne og lyserøde polkaprikker, Sofies var blå med nogle grønne forskudte trekanter, det var altså meget kreativt det hele. Men så kom dagen altså hvor Van Vuuren tvillingerne skulle starte i skole, nærmere bestemt i 0 kl. Det var vores 4 største trin vi havde taget siden fødslen fredag d. 10 marts 1995, jeg kl. 19:41 Sofie kl. 19:53 - efter første potte besøg og kom ud med fine resultater, da vi spyttede vores første ord ud af munden og da vi tog ud på vores første gåtur, - men så skulle vi altså i skole. Bolsje gildet kl. 8. om morgen hver dag på vej til børnehaven hvor hvis vi var søde nok fik 2 bolsjer, var overstået nu, og det var trist, hele det med at gå ud af børnehaven med sommer forestillingen som slutpunkt og skulle i den store skole var overvældende; og fordi, det med bolsjet var Sofies, mors og mit ritual. Men nu da vi blev et par store piger nederst i skole verdenen betød bolsjer ingenting mere, det gjorde det nu stadig for mig et stykke tid, i hele 0 kl. så vi ikke til bolsjet, og i 1 klasse havde jeg mistet håbet. I år 2004, blev vi 2 klasserer, nu var vi større og vi havde skabt venskaber, det gik ikke ud på mor og bolsjer mere; en pige fra c. klassen blev vores nye bolsje; symbolsk set; 3 på stribe til skole hver morgen var nu et billede på os, et billede på at vi var blevet større. Vi tog skridtet fra lille og legende til små skolepiger med venner og nye forandringer at tage imod, og nye udfordringer at udfordre sig med.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...