Dødens mark

Dødens mark, er et gammelt, trist, forladt og et rigtigt forfærdeligt sted. Man skulle tro at ingen mennesker gad at bo der, men det er ikke helt rigtigt! På dødens mark, bor nemlig en ung pige ved navn Fleur. Fleur har boet der siden renæssancen, og bor der stadig den dag idag. Men hvordan kan det lades af gøre? Er hun magisk? Eller måske udødelig?

4Likes
1Kommentarer
882Visninger
AA

1. Begyndelsens, begyndelse.

Et bittert skrig fløj gennem gaderne, i byen Fienze, i Italien. Ikke nok med mange mennesker skreg i kor, så havde pesten bredt sig, den havde bredt sig lige så hurtigt som hestene løb. Flere folk døde af pæsten, og flere flygtede, for ingen verdens nytte. Fleur og hendes famile havde bøvlet med en eliksir, en eliksir som skulle give folk evigt liv. Men alle gangene de havde forsøgt, var det mislykket. Dagene gik, pesten sprædte sig, og soldaterne fik til job at dræbe alle trodmænd og hekse, som kunne havde haft noget med pæsten at gøre. Selvfølgelig var Fleur's familie den første famile det gik ud over. Soldater stod og bankede på døren. ''HVAD SKER DER, FAR?'' Fleur råbte, mens hendes mor prøvede at mase hende ind i et skab. ''rolig nu skat! soldaterne kommer, det er mulgt at de slår os ihjel, men du må blive og fuldføre eliksiren!'' ''MEN JEG VIL MED JER!'' ''skat det bedste er at du bliver her! GØR DET! NU! DE KOMMER!'' Fleur's forældre lukkede døren, men Fleur fik åbnet den på klem igen. Der så hun det, hun så noget hun aldrig ville glemme! Hendes forældres død. En måned gik, (en rigtig lang en ifølge Fleur) så kom nogen fra børnehjemmet, længere nede ad gaden, som bad hende komme med. Fleur nægtede først, man da de nævnte det med mad, begyndte hendes mave at rumle, og fik hende til at sige ja tak. Det gik fint på børnehjemmet, hun havde fået en ven, ved navn Brandon. 2 år gik, børnehjemmet blev værre og værre. Børnene blev slået og over halvdelen fik pæst, da fik Fleur den ide at hun kunne lave eliksiren og helbrede hende og Brandon. Så det gjorde hun, man da hun kom tilbage insisterede hun på at de andre også skulle have. Efter Fleur havde givet de andre og kun manglede en, var hun ved at vende om, men Brandon holdte hende tilbage og fik hende til at give den lille pige ved navn Lotus, de sidste rester. Fleur og Brandon havde det dejligt. Fleur bryggede mere og mere eliksir, til hende og Brandon, indtil omkring 1350, hvor de ikke engang var blevet ældre udenpå, så det så ud til at eliksiren virkede. Men en dag i Paris mødte hun en dreng ved navn Damen, hun faldte straks pladask.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...