Drengen i spejlet

Hovedemner: Dårlig selvtillid og selvdestruktivitet :-)

2Likes
3Kommentarer
984Visninger
AA

1. Drengen i spejlet

Kender i det, når det er en lys dag, alligevel er det som om, at der er en psykisk mørke over det hele? Det gør jeg. Og det er forfærdeligt.

”Jeg kan ikke tage det!” råber jeg, og slår ind i spejlet, så der kommer en lang, bred flække igennem spejlet, der deler mit afspejlede ansigt i to stykker. Bliver chokeret, og træder et stort skridt tilbage, så tæppet under mig bøjer sig, og jeg næsten er ved at falde. Dryp. Dryp. Dryp.

Mærker noget vådt kravle ned ad min hånd, og falde ned på det hvide gulvtæppe. Der kommer langsomt en stor, rød plet, der ikke kan fjernes igen.

”Hvad vil du!? Hvem er du!?” råber jeg, og kigger hen på det store spejl, der afspejler hele min krop. Drengen, der står i spejlet, siger ikke noget. Han bevæger sig ikke. Han gør ikke noget. Alligevel kan jeg mærke hans had. Det er et specielt had... Og jeg ved hvorfor. Det er ikke hans had. Det er mit.

”Hvad vil du!? Kan du ikke bare fucke ud af mit hoved!?” råber jeg, og slår spejlet igen. Figuren bevæger sig ikke, men svarer mig med at lave en lille flække nederst, og jeg kunne mærke at jeg mistede noget af min livsglæde. Mine børneminder, mine minder om mine venner, mine minder om... Om hende, der smed mig på gulvet, efter hun havde suget alting ud af mig.

Drengen kigger direkte på mig. Selvom, at jeg ikke kan se næsen, kan jeg nemt se hvordan han ser ud. Han har hår ligesom mig. Men i stedet for det lysebrune jeg har, er hans helt sort, og livløst. Som døde slanger, der falder ned. Alligevel bidende.

Hans hud er helt grå, og det eneste der bryder igennem den grå væg af hans ansigt, er hans øjne, der er helt mørke, undtagen en lille, hvid prik indeni. Han har jaget mig i flere uger nu. Et smil kommer frem på hans læber. Det suser mig koldt ned ad ryggen, og blodet på min hånd størkner på et nanosekund.

Jeg vil ud herfra, men kan ikke bevæge mig. Som om, at der er lænker, der har sat sig fast i hele min krop, står jeg som en pind i luften, og føler mig, at jeg bliver korsfæstet. Mærker min mave trække sig sammen, imens jeg ser på drengen vride sig fri fra spejlets rammer, og klemme sig ud ad revnen i spejlet. Jeg synker en stor klump spyt, og mærker en kæmpe svedperle komme frem i min pande, da han åbner sin mund så meget, at det ligner en slange, og der bliver blottet sylespidse tænder, der er fyldte med betændelse og bakterier. Mit navn står næsten på tænderne

”SÅ LAD MIG DOG KOMME FRI!” råber jeg, og ser drengen forsvinde, i et lys der kommer fra døren. ”Hvad er det, der sker herinde?” siger min mor, og kigger bekymret på mig. ”Det... Det er bare mit hoved der er sygt, mor...” siger jeg med et suk, og går op til hende, og giver hende et stort kram. ”Tak, fordi at du og far stadigvæk elsker mig...” siger jeg, og presser mit hoved ind i hendes varme, trygge brystkasse. Langt væk fra drengen i det knuste spejl.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...