5 drenge der ændrede mit liv - One Direction.

Sara Victoria Olsen er 16 år, hendes forældre er døde og søsteren har begået selvmord. Hun bliver mobbet i skolen og hendes moster hader hende. Hun har kun en veninde, nemlig Jennifer, som altid er der for hende. Men hvad skal hun gøre når hende liv blive vendt på hovedet pga 5 kendte drenge, som hun møder under deres koncert? Kan hun klare presset, og hvad sker der når hun bliver forelsket?

19Likes
76Kommentarer
4809Visninger
AA

7. 7.

(Stadig Niall’s synsvinkel).

 

 

Drengene sad og snakkede med pigerne, imens jeg bare sad og kiggede på pigen, som jeg så har fundet ud af hedder Sara. Hun har ikke snakket så meget, men når hun så endelig sagde noget, blev jeg helt blød i knæene. Hendes stemme var som guld, jeg kunne ikke blive træt af den, og jeg kunne heller ikke blive træt af at kigge på hende. Hun var så smuk. ”Nå piger, nu er i nød til at gå. Vi skal desværre til at smutte. Men Jennifer og Sara, vi skal lige snakke med jer, hvis i har tid?” sagde Liam pludseligt. Dejligt, så skulle jeg ikke sige farvel til Sara endnu. Det var da altid noget. Jeg smilede til de andre piger, og krammede dem farvel. Jeg brød mig ikke så meget om dem, de var alle sammen så snobbede og sminkede, derimod var Jen og Sara helt neutrale, nærmest ingen make-up.

Da de var gået stod Sara bare og kiggede forvirret rundt. Hun kunne nok ikke helt forstå hvorfor hun ikke skulle gå, og hvad vi skulle snakke med dem om. Det vidste jeg så heller ikke, så det var jeg også lidt nysgerrig for at finde ud af. Jennifer kiggede smilende på Sara og sagde ”Altså, grunden til at jeg egentlig har billetter til drengenes koncert, var fordi at her i går gik jeg ind i Niall, og jeg begyndte at snakke med ham, og fik så koncert billetter.. Og så ville jeg have du skulle møde ham, jeg vidste jo at han var din type.” Hun sagde det hele højt, men det sidste hviskede hun, så jeg nok ikke skulle høre det, men jeg hørte det heldigvis. Var jeg hendes type? Sødt nok!

Jeg smilede stort til hende, men hun kiggede bare rødmende ned i jorden. Hvor så hun sød ud når hun rødmede. Jeg smilede endnu mere af det, hun svarede ikke rigtigt på det Jen sagde, men hun smilede da lidt af det, hun var vel glad for det. Jen havde vist sagt noget om at Sara ikke rigtigt var fan af os, hun hørte ikke vores musik så meget, men det håbede jeg da hun ville begynde på. Det var jo ikke fordi vi sang forfærdeligt. Jeg grinte lidt af mig selv. Jeg kiggede hen på Harry.

”Harry? Jeg er altså sulten.. Kan du ikke finde noget mad til mig?” spurgte jeg smilende.

Alle sukkede af mig, undtagen Jennifer der grinte af mig, og Sara der bare kiggede lidt dumt på dem. Jeg kunne da heller ikke forstå hvorfor de sukkede? Så tit var jeg altså heller ikke sulten. ”Jo Niall, det skal jeg nok” svarede han irriteret og gik ud for at finde noget mad til mig. Jeg smilede stort og begyndte at hoppe op og ned i den sofa jeg sad i. Jeg elsker mad! Jeg kiggede hen på Sara igen, som også kiggede på mig. Jeg smilede sødt til hende, og hun smilede tilbage. Jeg blev så glad, hun har ikke rigtigt smilt til mig før nu! Det gik da fremad.

 

#Undskyld det blev lidt kort, men havde ikke så meget tid. Jeg skal snart være sammen med en veninde, så der kommer nok ikke så meget mere her i dag, derfor synes jeg lige i skulle have et sidste kapitel!:-).#

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...