Bob og Viola

Dette er et storslået eventyr om den smukke prinsesse Viola og hendes kærlighed til den mand hun ikke kunne få. Det hele ender dog skidt med blod og mord, men mon der kan tændes et lille lys i døden?

5Likes
7Kommentarer
1192Visninger
AA

1. Supermarket

Der var engang en smuk, og yndig prinsesse. Nemlig Prinsesse Viola. Hun boede på et slot langt væk fra Langbortistand, sammen med sin far, kongen, og hendes mange fnisende og støjende hofdamer. En dag sad Viola på den store besmykkede trone midt i tronsalen, med sin far på stolen ved hendes side, og hendes tre yndlings hofdamer på den anden. Kongen sad som sædvanlig med sit stirrende, kolde blik lige ud i luften og ventede på at nogen skulle sige noget til ham. Viola derimod, sad ikke og stirrede ud i luften. Altså, det var luft! Hvor spændende er dét lige at stirre på? Nej, hun sad i stedet og kedede sig halvt ihjel, præcis ligesom hendes tre hofdamer. Til sidst kunne hun ikke holde stilheden ud længere, og sagde til sin far med den pivende stemme:

  "Far! Jeg keder mig!" hun så bedende på sin far der vendte hovedet imod hende. Så sagde han langsomt og tydeligt:

  "Vi mangler noget ost, pus, kan du ikke rende ud efter det i Brugsen?" Viola stirrede måbende på sin far der stadig så på hende med de alvorlige øjne.

  "Jeg hader ost!" sagde hun, og lagde godt tryk i ordet, lagde.

  "Jamen det er det eneste vi mangler!" sagde kongen ligeglads-agtigt og vendte hurtigt hovedet væk fra sin - stadigt måbende - datter.

  "Du kan jo gå ud og finde en prins på tilbud!" sagde en af hofdamerne ivrigt. De havde i lang tid prøvet at finde en Prins til Viola, men selvfølgelig var det aldrig lykkedes. Først og fremmest på grund af Viola's personlighed, men også fordi at hun havde en underlig trang til at sige 'pist!' hver gang der kom en prins for at fri til hende (en dårlig vane når man vil blive gift)

  Men de kom dog ud af den store tronsal, og væk fra slottet på jagt efter en billig prins på tilbud.

  Da de nåede ind i Daglig Brugsen, to meter væk fra slottet, stoppede Viola lige indenfor den gennemsigte - ret grimme - dør.

  "Hvad kan jeg hjælpe jer med?" sagde en kassedamen muntert og lænede sig lidt tilbage og kiggede på sine negle. Viola lagde med det samme mærke til denne forfærdelige skabning der stod bag et underligt bord med en maskine på, men kiggede ikke på hende da hun tilsyneladende ikke gjorde noget for at Viola skulle føle sig tilpads. Derfor vendte hun den agtnormt lange næse i sky, og vendte sig om så hun stirrede lige ind i en reol med kattemad.

  "Nej! Kassedame!" nu lagde hun ekstra tryk på ordet kassedame, og lukkede øjnene da hun vendte sig om. De tre hofdamer gjorde præcis det samme, vendte de agtnormt lange næser i sky, drejede om på hælen og skreg:

  "Nej! Kassedame!" kassedamen ignorede bare det underlige svar, og begyndte i stedet at kigge nærmere efter på sine rødmalede negle.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...