Blåt skær

Melanie finder en dag en besynderligt udsegnet halskæde, og selvom det ikke falder hende normalt ind, tar hun den med sig. Senere viser halskæden sig at være et nyt vende punkt i hendes liv, hvor døre åbnes, og andre lukkes.

3Likes
0Kommentarer
742Visninger
AA

1. Intro

De blegblå øjne stirrer fast på grenen, eller rettere: Halskæden der lige så pænt hænger ned fra grenen mens den svagt gynger fra side til side. På denne afstand af 10 meter er den både iøjefaldene, men på samme tid er detaljerne utydlige. Kun den blålige kæde, og den azur farvede sten i midten er tydelig. Den første tanke der falder mig ind er at hente den, og aflevere den til politiet så de kan finde dets rette ejer, men noget siger mig at den ikke har nogen, at den der finder den for den.

Efter at have dannet mig et hurtigt overblik i den ikke så lidt tomme skov, beslutter jeg mig, at gå hen og tage hals kæden ned. Hvilket jeg også gør, med den enkelte detalje at da jeg først når den, og omhyggeligt for den pillet ned fra grenen har jeg ikke lyst til at give den fra mig igen. Den tilhøre mig, jeg har ikke lyst til at give den videre, også selvom jeg udemærket er klar over det er det jeg burde gøre.

Den ovale, flade sten jeg holder i min håndflade virker nærmest brændene, men jeg nægter i et par sekunder at se på den, før nyskerigheden tager over. Med ryggen imod stammen glider jeg ned, til jeg så sider på jorden ved foden af træet. Finger for finger åbner jeg hånden, og endnu engang ser jeg på stenen, halskæden der ligger der. Selve snoren der holder stenen er grå, med et blåligt skær mens stenen har en klar, azur farve der næsten virker gennemsigtig. Som en slibet krystal og ikke en sten.

Her bemærker jeg det så, noget inde i stenen bevæger sig. Først bliver jeg så forvirret at jeg knap nok når at opfange hvad, men da sekunderne trækker ud, og en pludselig hovedpine begynder må jeg helt simpelt indse at det er visere, som i et ur. Minus at de er inde i en fast, gennemsigtig sten. Det begynder at gippe i den ene skulder, og ned langs rygraden. Hoved føltes stadigvæk som ét stort kaos, lige ind til det hele med et brag bliver stille, og de blegblå øjne ikke længere kan se andet end mørke.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...