Reddet af en dødsengel

Sophia:
Hun blev reddet af en fremmed
-
Englen:
Han faldt som straf for at ændre skæbnen
-
Deres:
Han er en falden dødsengel og hun lever af hans tilstedeværelse

0Likes
1Kommentarer
1078Visninger
AA

5. Undskyld

 Næste dag var jeg tidligt oppe, for at få noget ud af dagen inden det blev uvejr.

Jeg cyklede en tur, lige efter morgenmaden. Jeg cyklede ned til havnen, der lå i nabobyen, og stillede cyklen der.

Så gik jeg videre, mod den plads hvor de var i gang med at bygge et museum, bare for at se hvor langt de var nået.

Da jeg nåede frem til pladsen, var der ikke andre. Der var nok heller ikke så mange, der arbejdede om søndagen. Jeg blev helt træt, bare ved tanken om at jeg skulle til fotosession senere.

Da jeg skulle til at gå tilbage til min cykel, så jeg noget bevæge sig i udkanten af pladsen. Jeg så efter, og fik straks øje på en der stod og holdt øje med mig, men det var ikke en fremmed, det var den faldne engel.

Han stod bare, og kiggede bekymret på mig, men selvom han stod stille, så det ud som om han overvejede at komme nærmere. Mens jeg stod der og betragtede ham, som holdt øje med mig, var der noget der begyndte at knage. Jeg vendt lige så stille hovedet hen mod lyden, og opdagede at en kæmpestor byggesten, havde rokket sig løs af det ufærdige museum.

Før jeg vidste af det, farede den store sten lige ned mod mig, så hurtigt at jeg ikke kunne nå at gøre noget ved det, og så føltes det alligevel som om det gik i slowmotion.

Jeg nåede ikke at se at englen var væk fra sin plads i udkanten af pladsen, før han svævede mellem mig og stenen.

Han slog til den, med flad hånd. Det lignede et slag der ville have brækket hans hånd, men det var ikke hvad der skete. Stenen skiftede retning, og fløj over mod den anden ende af pladsen, og sekundet efter landene han uskadt foran mig.

Hvis jeg nogensinde havde været i tvivl, om at han var en engel, var jeg det ikke mere. Jeg gloede måbende på ham, han sendte mig et enkelt af sine bekymrede blikke, og så var han på vej væk igen. Det eneste ord der undslap ham var

”undskyld.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...