Heart to Heart

"Ensomhed... Jeg er så træt af den."

Mill var alene dag og nat og det var ved at drive hende til vanvid. Seungho havde mistet sine vinger og var landet i busken ved det lejlighedskompleks hun boede i. Da hun redder ham, lover han hende, at han forsvinder, lige så snart han finder sine vinger igen. Hvad så, hvis hun kommer til at knytte et bånd til ham?

23Likes
61Kommentarer
2447Visninger
AA

2. Prolog

 

Det var en dag, hvor solen havde besluttet sig for at skinne ekstra meget. Udover at det var en fredag, hvor folk endelig kunne se frem til at slappe af og holde weekend, skinnede solen alligevel så meget op. Det var ikke til at tro. Denne dag kunne næste ikke blive bedre. Seungho, der godt kunne trænge til en lille lur, besluttede sig for at lægge sig på en af skyerne, som han nu fandt blød. Det hele var egentlig ikke spor anderledes, men solen gjorde nu alligevel, at han fik et ekstra lille smil på læben. Han strakte sine vinger og lagde sig ned, mens solen bagte på ham. Dog havde han ikke lagt mærke til den fugl, der fløj lige op over hans hoved.

Ting som uheld skete ikke i himlen, men da fuglen kom til at flyve lidt for tæt på, sad dens små klør fast i halskæden, der hvilede lige så fint rundt om Seunghos hals. Vedhænget var to vinger af sølv, der skinnede, også selvom solen ikke altid lyste dem op. Men lige så snart halskæden faldt ned fra skyen og videre ned mod jorden, lukkede Seungho sine øjne febrilsk op. Han mærkede, hvordan skyen under ham pludselig begyndte at opløses og inden han vidste af det, faldt han samme vej, som halskæden også gjorde. Ned mod jorden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...