Strandet!

(Det her er en stil min kusine er ved at skrive til skolen... Jeg tvang hende til at lade mig sætte den ind på movellas og her er den så... Jeg kalder ikke kapitlerne noget særligt og jeg har lovet at give æren til min kusine og sige at i godt må give ris og ros...)
Det er en klasse, der skal ud på en øde ø og være. (Ikke et særlig godt resumé, men jeg ved ikke, hvad jeg ellers skal skrive...)

2Likes
6Kommentarer
1225Visninger
AA

1. Kapitel 1.

Her sidder vi så! I et tog på vej til den nærmeste havn! Det var det eneste skolen havde råd til… og det var kun halvdelen af vores forældre der ville betale for at vi kunne deltage, min mor var en af de forældre der tvang deres børn på en latterlig tur ud på havet… FOR AT FISKE! Hvis der er noget vi piger fra klassen hader, så er det FISK, og ORME! Sidste år fik Christian- En af de mest populære drenge i klassen og på årgangen, - En fiskekrog i læben, han måtte straks sendes på skadestuen.

De voksne er så tåbelige! Lærer de aldrig af deres handlinger? Det plejer jeg at få at vide af min mor, som for eksempel, da jeg kom hjem med fem huller i ørerne, eller da jeg kom hjem med en lille bitte tatovering på min ankel, af mit forbogstav på kinesisk. Mine forældre er skilt, og tatoveringen fik jeg af min far- min far er tatovør -, på min 14 års fødselsdag for et par måneder siden. Min mor, den stædige sekretær, der erstatter al’ sjov med hårdt og kedeligt arbejde. Jeg er 14?! Jeg har mit eget liv, og dét er der ingen der skal kontrollere!

Vi ankommer endelig til havnen, og forventer det værste! En stor færge holder i land, lige foran os, vi bliver pludselig meget forventningsfulde, pigerne hviner, og drengene giver high fives. Jeg sætter min taske på jorden, og finder en lille seddel frem fra min jakke lomme. Jeg læser sedlen højt for min selv: ”HUSK! Toilettaske- m. Tandbørste, tandpasta, hårbørste, rulle deodorant,?” Jeg ved ikke helt hvorfor jeg skrev spørgsmålstegnet, men jeg har på fornemmelsen at det var noget vigtigt… Jeg læser videre for mig selv: ”Nattøj, Hovedpude, tøj til onsdag, tøj til torsdag, (bamse)…” Jeg har skrevet bamse i parentes, for jeg ved ikke om jeg kan komme til at smule den med. Jeg læser videre: ”Tæppe, ekstra tæppe, uldsokker, undertøj, marcipan,” Og sådan bliver sedlen ved, jeg har sørget for at jeg kan overleve på den lille dårlige båd, som vi alle sammen forventer… Jeg tjekker min taske, bare for at være sikker på at have husket der hele. Det går pludselig op for min hvad ”?” stod for, min bog! Jeg har glemt min bog, det er nok det værste jeg kan forstille mig, - altså udover at fiske… - Det store skib begynder at sejle, uden os, vores håb falder. Da den store båd har flyttet sig helt, kommer en anden båd til syne, det er en fin båd, den er hvid, rimelig stor, der er sikkert plads nok til os alle sammen. På båden, er der nogle danske flag, på siden af båden står der noget: ”8.u- Vestbyskolen.” 

Det er bare for vildt! 8.u, har i de næste mange generationer deres egen fælles båd?! Gad vide om de andre klasser også har deres egen klasse båd? En bro, eller en stige, eller hvad man nu skal kalde den, kommer frem, og ”forbinder” båden og kajen. Vi står alle sammen, og måber, vi havde jo regnet med at vi skulle med det der store skib, men det her er da næsten lige så godt? Min veninde Jennifer, er den første der løber over den lille bro, og kommer om bord på båden. Kate er den næste der stiger på, jeg er en af de sidste der stiger på, kun Simon står tilbage på kajen da jeg er kommet om bord, han står bare, og kigger på os.

”Hva’ sker der Simon? Hvorfor kommer du ikke?” Spørger Jacob. Simon står der bare, han ryster på hovedet, men hans ben rykker sig ikke, det er som om hans ben er limet fast til jorden. Michelle, går ind på kajen, hun tager Simons hånd og begynder så småt at trække ham med ind på båden. Simon stritter ikke imod, han er skrækslagen, hans læber dirrer, og hans hænder ryster. ”Jj… Gghh…” Er de eneste ord han kan få ud af hans dirrende mund. Da det endelig lykkedes Michelle at få Simon ombord, er Nicklas og Simone klar til at tage imod ham. Simon står nu på ”fast grund”… Simon bliver anbragt på en lille bænk ved kanten af båden, i tilfælde af at han skulle kaste op. Michelle, Jennifer, Kate og mig begynder at udforske båden. Vi løber ind af en slags dør, der fører under båden, der er et lille køkken, med et køleskab, Kate kan ikke lade være med at åbne køleskabet, hun stikker hovedet derind og roder rundt.

Vi andre løber videre, vi kommer ind af en anden lille dør, så kommer vi ind i et andet værelse, der står fire dobbelt senge. Jennifer smider sig straks på den ene af sengene, det var kun mig og Michelle der løb videre til det fine lille badeværelse. Væggene er dækket af lyseblå tapet og gulvet er klinke lignende linoleum. Det hele er så lyst, det er ligesom at træde ind i guds lyse rige, - Ja, undskyld, men jeg er ret så troende… - båden er meget større end vi alle havde ventet. Den så lille ud, men den er ret så stor? Hvem har indrettet den her tingest?!  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...