Natteherrerens lærling

Historien handler om en dreng der hedder Victor. Victor lever i et samfund hvor ens fremtid bliver bestemt den 1. juni når man er 15. I år er det Victor tur, og han vil hellere end noget andet blive ridder. Han har bare ikke sikker på at blive udtaget, for man skal have en hvis størrelse for at blive kvalificeret, og Victor, er ikke en af de største. Læs mere om hvad der sker med Victor!

15Likes
44Kommentarer
2567Visninger
AA

1. Udvælgelsen

"Prøv nu at spise lidt, Victor. Det er en stor dag i morgen, og jeg vil have du ser frisk ud."

I morgen var det vælgedag, og jeg var virkelig nervøs. Min bror og søster, havde begge en lys fremtid, og ville helt sikkert blive valgt, efter deres ønsker.

Min mor smilede opmuntrende til mig, og jeg prøvede forgæves at gengælde smilet.

”Jeg er ikke sulten. Det er vel nok bare nerver”

Min bror Peter havde altid været god til at lave mad, og det var sikkert, han ville blive kongens næste kok. Min søster Helen, havde syet siden hun var 7, og har ikke lavet meget andet, så hun får sikkert også en stilling i kongens hof. Og så var der mig. Jeg har altid villet være ridder, men jeg kan ikke kæmpe med sværd, og jeg er meget lille i forhold til min alder. Jeg var virkelig nervøs.

Det var aften, og det gik op for mig, at der var mindre end 10 timer til udvælgelsen. Jeg skyndte mig i seng, for at blive frisk til den store dag. Jeg lå i min seng og summede af spænding. Jeg kunne slet ikke sove, men som altid lykkedes det til sidst.

 

”Så det op Victor! Du skulle nødig komme for sent!”

”Jeg ved det godt. Jeg er på vej”

Jeg skyndte mig ned i stuen, for at få noget morgenmad. Mine søskende var allerede oppe, og var ved at vaske deres tallerkner op i vores faldefærdige køkken. Snart efter var vi alle klar, og vi gik i samlet flok op mod borgen. Man måtte ikke have sine forældre med til udvælgelsen, og det var første gang vi var alene på borgen.

Da vi endelig kom frem, blev jeg virkelig overvældet. Borgen var meget flottere, end jeg husker den, da jeg sidst var her for 4 år siden. Overalt var der sprunget vintergækker og påskeliljer op af jorden. Så man var ikke i tvivl om, det snart var sommer. Jeg kiggede over på pladsen, midt i kongens have, og så en masse andre unge, der var klar til udvælgelsen. Vi stillede os op for enden af rækken og ventede. Der var ingen af os, der sagde noget, og vi ventede alle spændte. Endelig kom kongen frem. Han gik hen foran hver enkelt af os, og hilste.

”Velkommen til min borg. Jeg håber du får dit ønske opfyldt”

Da han hilste på mig, lagde jeg mærke til hans kæmpe guldring. Den havde jeg ikke set før, og selvom jeg overhovedet ikke interesser mig i smykker, kunne jeg godt se, at ringen ikke var i den billige ende. Jeg vidste, at nu gjaldt det, og endelig kom alle mestrene frem. Jeg så riddermesteren, og fik sommerfugle i maven.

Mestrene trådte frem en af gangen, og spurgte:

”Hvor mange af jer ønsker at blive min lærling?”

Ved de fleste, var der 5-10 stykker der trådte frem. Derefter gik mesteren rundt til dem og så dem an, hvorefter de blev ført hen til deres nye mesters hus, hvor de blev testet på forskellige måder. Både min bror og min søster blev taget med til deres mesters hus, og skulle nu testes. Endelig blev det min tur, og jeg trådte frem. Jeg kiggede til siderne, og de andre jeg så, var meget større end mig. Jeg frygtede det værste.

Som jeg frygtede, valgte han alle undtagen en. Den ene var mig. Jeg var knust. Hvad skulle jeg nu?!  Hvem var så tilbage, og hvem kunne bruge en som mig. Det var jo ikke fordi jeg var svag, eller dum, jeg var bare ikke specialiseret i en bestemt ting. Jeg trådte tilbage i rækken og stod bare og kiggede tomt ud i luften. Der var kun 3 mestre tilbage nu. Natteherren, hofmanden og staldpasseren. Jeg havde altid været bange for Natteherren. Hofmanden lød ret kedeligt, og jeg er ikke ret glad for heste. Det så ud til, jeg måtte blive bonde, og arbejde hjemme ved min mor.

Den sidste der stod tilbage var Natteherren. Jeg havde, som sagt, altid synes Natteherren var skræmmende, egentlig mest på grund af de historier jeg hørte som lille, men også på grund af hans smalle kolde øjne, der altid stirrer intest på en. Natteherren var slank, høj, med kulsort hår og mørke øjne. Der var aldrig nogensinde nogen, der havde set Natteherren i andet end sort tøj, og han havde altid en kappe flagrende løst efter ham. Hans udseende levede virkelig op til hans navn.

Nu var der kun mig og 4 andre tilbage. 2 af dem trådte frem. Resten blev stående ligesom mig. Dømt til at blive bønder. Da Natteherren havde vendt sig om for at gå mod sit hus, sagde han: ”Kom med mig lærlinge. Og Victor… Du følger også lige med”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...