Dreams Come true One Direction

15-årige Nana og hendes bedste veninde Milena skal til One Direction koncert i London. Efter koncerten kommer der en vagt efter dem de bliver sendt ind i et rum. Ingen af dem har nogen ide om hvad der venter dem.

152Likes
203Kommentarer
66132Visninger
AA

46. Kap.44.

Der var en enkel måned til brylluppet. Vi har lige afsluttet Touren, og kom hjem for en uge siden. Jeg savner Touren helt vildt meget, det er så sjovt.

Mig og Lou havde knap nok set hinanden siden vi kom hjem, sjovt når vi bor sammen.

Men, jeg havde brugt så meget tid med El, da vi skule planlægge, alt.

Jeg var endelig kommet hjem, efter at have været hos El.

Harry var ikke hjemme, han var hos Milena.

Men, Lou var der. "Endelig" sagde han, og smilede jeg kom ind.

"Jeg har savnet dig så meget" sagde han

"jeg har også savnet dig" sagde jeg og gik hen til ham og krammede ham.

"jeg troede dig og Eleanor, ville hade hinanden" sagde han

"det er ikke fordi, hun er min totale ynglings person, hun er ikke engang på top 10. men, jeg dør da ikke af at hænge lidt ud med hende" sagde jeg

"Lidt?, du har været mere sammen, med hende end mig" sagde han

"du ved godt du er totalt bagvendt, jeg brude være Jaloux over at Eleanor og dig stadig snakker, men, du er Jaloux over at jeg  er mere sammen med din ekskæreste, fordi vi skal planlægge vores venindes polterabend" sagde jeg og grinte lidt.

"Jeg er ikke Jaloux" sagde Lou og lød pludselig irriteret og hans smukke smil var også væk.

"Lidt er du" sagde jeg

"er du aldrig Jaloux over at jeg, stadig snakker med hende?" spurgte han

"altså ikke lige Jaloux, men, jeg tænker heller ikke, JUBII min kæreste snakker stadig med hans ekskæreste, som har kysset ham, mens, jeg var kærester med ham, det er jo bare det bedste i verden" sagde jeg

han himlede med øjnene, wauw jeg går folk på nerverne.

"Lou seriøst, hvorfor er du Jaloux?" spurgte jeg

"JEG ER IKKE JALOUX" råbte han irriteret, nej slet ikke.

Jeg himlede med øjnene, og gik ind på vores soveværelse, jeg skule faktisk af sted igen.

Mig og El manglede noget til vores overraskelse, til brylluppet.

Jeg skule have fat i mit kamera.

Lou kom ind.

"Du har ikke tænkt dig at gå vel?" spurgte han.

"Mig og El mangler at ordne nogle ting, jeg skule bare hente mit kamera" sagde jeg, uden at se på ham. Hvordan kan han være Jaloux over at jeg, skule planlægge et bryllup med hans ekskæreste.

Jeg rejste mig op, efter at have fundet mit kamera i nederste skuffe.

Louis lagde armene om mig, uden at vente på at jeg vendte mig om.

"du må ikke gå" hviskede han i mit øre, han lød som om han havde grædt.

Jeg vendte mig om, og så på ham, han havde tåre i øjnene.

"Jeg er nødt til at gå, jeg skal bare lige være væk i 3 timer" sagde jeg

"du burde slet ikke være væk, du flyttede herover, for at vi kunne være mere sammen, og nu ser jeg dig slet ikke, vi har slet ikke ses hinanden siden vi kom hjem" sagde han.

Jeg strøg forsigtigt tårerne, væk.

"Jeg love dig, at jeg ikke er væk længe, det her er virkelig vigtigt" sagde jeg, og gik ud.

Hos Eleanor.

"Er du okay Nan?" spurgte El

Vi havde arbejdet i 20.min.

"Ja, det er bare Lou, han er mega Jaloux over at du er mere sammen med mig, end han er" sagde jeg.

Hun grinte "Jeg vidste slet ikke, han var en Jaloux type" grinte hun

"heller ikke mig" indrømmede jeg og så på hende.

"Har du egentlig fint med, at jeg er sammen med ham?" spurgte jeg

"altså, det er ikke fordi, jeg er mega lykkelig over det, men, du passer bedre til ham end jeg gjorde. Han elsker dig så meget" sagde hun

"Han elsker også dig" sagde jeg

"ja som en ven" sagde hun

"Stadig, der er folk der ville ønske du var sammen med ham, og ikke mig" sagde jeg

"det er fordi, du er hans eneste ene" sagde hun.

"Han tror vidst at du er min eneste ene" jokkede jeg

vi grinte begge.

"Bare smut tilbage til ham, Nan jeg klare resten" sagde hun.

"Er du sikker?" spurgte jeg

Jeg var lidt usikker, vi manglede jo også en tale.

"Nej, jeg bliver, så langt tid, kan det heller ikke tage, at skrive en tale, og lave det her færdig" sagde jeg

Hun nikkede. Vi arbejdede videre.

Indtil det gik op for mig hvad klokken var.

"SHIT, jeg lovede Lou at jeg kun ville være væk i 3 timer" sagde jeg

El grinte "Og dig der ellers aldrig kommer for sent" grinte hun, jeg smilede.

"Vi ses El" sagde jeg

"Ses Nan" sagde hun og gav mig mit kamera.

Jeg var hele 2 timer forsinket.

Jeg skyndte mig ud, der var ingen busser.

Jeg var nødt til at gå.

 

Heldigvis kom Danie kørende, og gav mig et lift.

"Hvad har dig og El lavet, i holder mig udenfor" sagde hun

"Vi har en hemmelig klub" sagde jeg

"Piger der har snavet Louis?" spurgte hun

"Ja" sagde jeg

"Okay, så kan jeg godt undgå den klub" grinte hun.

Jeg grinte også.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...