Dreams Come true One Direction

15-årige Nana og hendes bedste veninde Milena skal til One Direction koncert i London. Efter koncerten kommer der en vagt efter dem de bliver sendt ind i et rum. Ingen af dem har nogen ide om hvad der venter dem.

152Likes
203Kommentarer
66720Visninger
AA

16. Kap.14.

Begravelsen var idag. Jeg havde fået lov til at synge den sang jeg havde skrevet i kirken. Da det var tid gik jeg derop og satte mig på stolen foran mikrofonen. "Jeg har kendt Karla siden jeg var 3-4 år og hun har altid været som en søster for mig. Jeg troede ikke at mit liv kunnne gå videre uden hende" sagde jeg "du må ikke sige jeg kom" hviskede hun i mit hoved "Men livet går videre for hun vil aldrig forlade os" sagde jeg og begyndte at synge. Jeg græd da jeg endelig kom ned fra stolen jeg så kort på kisten den var ikke så stor, hvid, og der lå blomster og billeder og mange andre ting. Jeg gik ned på plads igen.

Jeg sagde ingenting på vej til lufthavnen mine venner så på mig. "Det var en smuk sang du havde skrevet" sagde Danielle jeg smilede "tak" sagde jeg og så på de andre "i må gerne snakke" sagde jeg "er du ikke ked af det?" spurgte Zayn "jo selføgelig men hun er her jo stadig" sagde jeg "Okaaaay" sagde Niall som om det var vildt udnerligt jeg grinte "Jeg er sulten" sagde jeg lidt efter "OGSÅ MIG" råbte Niall taknemeligt. Vi stopepde og fik mad Niall åd som altid ret meget. "Jeg er sulten" sagde han da vi kørte igen "ÅRRRRHHH" sadge Alle irerteret "driller bare" sagde han.

 

"Klar til Tour igen?" spurgte Zayn vi nikkede alle. Jeg havde ikke været hjemme siden min fødselsdag sidste måned JUBI jeg er 16 år nu det gør ingen forskel. "Sååååh hvor skal vi hen?" spurgte Danie nyskerigt  "stadig rundt omkring i England" sagde Niall "jaaaah" sagde hun, jeg smilede og undrede mig over hvad Karla mente med at jeg ville få alt jeg havde drømt om. Jeg havde jo altid drømt om at blive sanger og skuespiller, var det, det hun mente? "Du ved jeg mente du bare vær tålmodig" stemmen kom igen  "er du okay Nana?" spurgte Harry, jeg nikkede, det gik op for mig at jeg var stoppet op, alle så på mig "bare gå i forvejen, jeg indhenter jer" sagde jeg stile de nikkede og gik videre undtagen Louis "er du sikker på at du er okay Babe?" spurgte han "lidt" sagde jeg "Hvad er der galt?" spurgte han bekymret "jeg forklare det senere" sagde jeg og tog hans hånd og trak ham med hen til de andre. Vi nåede op til de andre, de så kort på os, undtagen Zayn, han så ret såret ud "er i klar?" spurgte Liam "ja" sagde jeg "du har tænkt dig at fortælle os hvad der er galt ikke?" spurgte Harry "Du kan stole på dem og fortælle dem alt, ALT" lød stemmen igen "Jah selføgelig" smilede jeg "du virker lidt... besat" sagde Niall "det er jeg ikke bare... lige meget jeg forklare senere" sagde jeg "selvom i ikke ville tro mig" sagde jeg lidt efter.

Da vi efter lang tid, sad i tour bussen igen, kunne de andre ikke, styre deres nyskerighed "Okay Nan ud med det?" sagde Liam "JAAAH" plagede de andre, undtagen Danielle "Vil du slet ikke vide noget?" spurgte Niall "jeg ved det allerede, hun fortalte mig det efter det skete" sagde Danie "hvorfor må hun vide det?" psurgte Harry "fordi hun er en pige" sagde jeg "og hendes svirgerinde" grinte hun "netop" smilede jeg "FORTÆL" sagde Harry desperat. Jeg fortalte alt også det med stemmen.

"Okay da du sagde det til mig, var der ingen stemme" sagde Danie "det ved jeg, den kom også først bagefter" sagde jeg, jeg undlod detaljen om at Karla havde sagt at min skæbne var med Louis, jeg kunne ikke såre Zayn endnu mere. "Jeg ved det lyder som om jeg er sindsyg og i vil sikker be mig gå til Psykolog, men det er det eneste jeg har der kan minde mig om at hun ikke er væk" sagde jeg "vi tror ikke du er sindsyg, det ved vi du er" sagde Liam jeg så på ham Danie så også chokket på ham "DU ER JO KÆRETSER MED LOU" udbrød han, jeg flækkede af grin "hvor er du sød" sagde Danie sarkatisk "så i tror seriøst på mig" sagde jeg "ja selføgelig" sagde de i kor, jeg smilede, hun havde ret jeg kunne stole på dem.

"NANANANANANANANANANANANANANANANANANAAAAAAAA" råbte Liam, Niall og Louis næste morgen jeg så rasende på dem de sprang tilbage "OMG jeg hvade glemt dit morgen blik" sagde Liam, Danie kom ind "hvad sker der?" spurgte hun træt "vi vækekr Nana men hun er ikke til at få op" sagde Liam "DET ER FORDI I STÅR OG RÅBER KLOKKEN LORT OM MORGEN" råbte jeg surt og vendte mig om og lagde mig i en underlig stilling sådan lå jeg bedst "sover hun også sådan om natten?" spurgte Niall "nej" sagde Louis "GÅ NU UD" klynkede jeg træt "DU SKAL OP SOLSTRÅLE" sagde Niall, jeg smed en pude meget hårdt på ham "DET ENESTE JEG SKAL LIGE NU ER AT SOVE " snerrede jeg.

"Kom nu op Nan vi skal hen til koncertsalen om 20.min" sagde Danie stille, jeg rejste mig op og gik med ud til drengene "hvorfor kan du få hende op når vi ikke kan?" spurgte Louis "fordi hun ikke råber" sgade jeg og satte mig ned "pas på Liam jeg stjæler måske din kæreste" sagde jeg "der for du ikke lov til" sagde han "vi stikekr abre af under koncerten" sagde Danie "Nej i gør ej" sagde Liam "vent og se" sagde Danie og blinkede hemlighedsfuldt til mig jeg grinte.

Senere stod mig og Danie backstage og dansede rundt til drengens sage som vi kunne se på en stor skærm "denne sang vi mig og Liam dedikere til vores kærester Nana og Danielle" sade Louis vi vente os begge om drengene begyndte at synge "One Thing" "OMG" hvinede vi i kor. Vi satte os ned og snakkede lidt, indtil jeg fik en ide, vi tog et stykke pap og en tucsh og skrev:

VI SAGDE JO VI VILLE LØBE VÆK. FOREVIGT NANELLE.

Vi fandt noget dåse flødeskum og sprøjtede det ud på billedet og så gemte vi os det sidste sted de ville lede efter os nemlig under scenen de skule ikke derind mere så.

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...