Dreams Come true One Direction

15-årige Nana og hendes bedste veninde Milena skal til One Direction koncert i London. Efter koncerten kommer der en vagt efter dem de bliver sendt ind i et rum. Ingen af dem har nogen ide om hvad der venter dem.

152Likes
203Kommentarer
66986Visninger
AA

15. Kap.13.

Louis synsvinkel:

Der var gået cirka en måned nu, så vi har stadig to måneder, spørgsmålet er bare hvad vi gør bagefter, Nana bor i Danmark og jeg bor i London, hun mener selv ikke at det er noget problem det er jo kun 1 time med fly, jeg havde bare grinet af hende, typisk hende ikke at være så ubekymret.

Vi sad alle og snakkede da Nana's mobil ringede hun tog den med det samme.

"Hallo?" sagde hun og ventede lidt hendes ansigt gik fra at være smilende til at være trist mere end trist hun så ud som om hendes væreste maridt var blevet til virklighed hun fik tåre i øjnene "Det er ikke sandt... det kan hun ikke" sagde hun stile der gik ldit tid før hun sagde noget igen "jeg kommer hjem så snart jeg kan" sagde hun hvad! nej hun måtte ikke gå. Hun lagde på og begyndte at græde. Jeg lagde armene om hende og holdte hende til indtil mig "hvad sker der søde?" spurgte Danielle bange.

Nana's synsvinkel:

"Hallo" sagde jeg da jeg tog min mobil det var min mor der ringede "Nana det er her blvier svært at sige men... Karla(jeg ændrede navnet)... var ude for en ulykke... hun er død" sagde min mor NEJ, NEJ "det er ikke sandt... det kan hun ikke" sagde jeg stile "begravelsen er fredag i næste uge. Kan du komme hjem?" spurgte hun "jeg kommer hjem så snart ejg kan" sagde jeg og lagde på og begyndte at græde Louis lage armene om mig "hvad sker der søde?" spurgte Danie hun lød bange "hun er død" græd jeg "Milena?" spurget Harry jeg rystede på hovedet "Karla min søster" græd jeg "hvad skete der?" spurgte Liam forsigtigt "en ulykke" sagde jeg og løb ind på væreslet og tog min bog frem. Og skrev det hele ned hvor meget jeg savnede hende hvor meget det sårede mig at miste hende. Hvor meget jeg elskede hende.

Louis kom ind efter nogle timer.

"Er du okay?" spurgte han stile og satte sig ved siden af mig "jeg er nødt til at tage hjem begravelsen er på næste fredag jeg er nødt til at være der i hvertfald i kirken" sagde jeg "bare roglig i næste uge har vi både Onsdag, Torsdag og Fredag fri" sagde han og kyssede mig i håret "det er så uvirkeligt. Hun burde ikke være død, det burde være mig ikke hende, hun har aldrig gjort noget for at fortjene at dø så tidligt" sagde jeg, jeg havde opbrugt alle mine tåre genmen de sidste par timer så jeg kunne ikke græde "tingene sker af en grund" sagde han "det var det du sagde da du ikke kom tæt på mig til koncerten ikke?" spurgte Louis jeg nikkede Milena må havde snakket med ham "det gør mig virklig ondt" sagde han og kyssede mig igen "tak" hviskede jeg stadig chokket over at det kunne ske "jeg fatter det stadig ikke" sagde jeg lidt efter "det ved jeg" sagde han "Nan" sagde Danie stille jeg så på hende de andre må havde fortalt hende hvem Karla var "det gør mig så ondt" sagde hun og satte sig ned foran mig og tog min hånd "Tak" sagde jeg stile "vil du med ud til de andre igen?" spurgte hun jeg nikkede.

"Nana" sagde en stemme jeg åbnede øjnene der var et stort lys foran mig og inde i det stod hun "Nana du skal ikke være ked af det jeg ved du savner mig og du ville ønske det var dig" startede hun "Men det er ikke din skæbne. Din skæbne er med ham" sagde hun og pegede på den sovende Louis bag mig "du for alt du har drømt om" hviskede hun jeg rejste mig og gik hen til hende "jeg elsker dig Karla og du vil altid være min lillesøster" hviskede jeg "jeg elsker også dig og du vil altid være min storesøster. Husk de kan tage mange ting fra os men aldrig det faktum at vi er søstre" sagde hun "jeg må afsted" sagde hun "NEJ" sagde jeg hun krammede mig "der er aldrig et farvel" hviskede hun "vi ses om mange, mange år" fortsatte hun "lyt altid til dit hjerte. Når du har mest brug for det vil jeg være stemmen i dit hoved. Når du savner mig vil jeg være ved dig altid. jeg forlader dig aldrig" sagde hun og forsvandt.

Jeg faldt på knæ på gulvet og begyndte at græde, jeg gik ind til Danielle, der sov sammen med Zayn, Niall og Liam "Danie" hviskede jeg, hun åbnede øjnene "er du okay?" spurgte hun "må jeg snakke med dig?" hviskede jeg hun nikekde og stod op "Hvad sker der?" spurgte Liam "ikke noget bare sov" hviskede Danie og kyssede ham på panden og gik med mig ud i sofaen.

"hva så?" spurgte hun "jeg vågnede ved at der var en der sagde mit navn" startede jeg "Louis?" spurgte hun med et smil "Nej. Det var Karla" sagde jeg hun så på mig emd et undrende blik "det var som hun var en engel, hendes stemme var næsten ligeså klar, som din er nu og hun stod i stort hvidt lys" sagde jeg "var det en drøm?" spurgte hun "nej for jeg var lysvågen. Jeg gik hen til hende og hun krammede mig som om hun aldrig havde været død" sagde jeg "hvad sagde hun?" spurgte hun "at jeg ikke skule ønske det var mig, det var ikke min skæbne, hun sagde min skæbne var med Louis og at jeg ville få alt jeg havde drømt om" sagde jeg "det er da godt" sagde hun "ja men stadig det er så udnerligt at hun kom" sagde jeg hun smilede til mig "hun kom kun fordi, du havde brug for hende. Fordi du ikke troede, du kunne leve videre uden hende" sagde hun "hvorfor er du så klog?" spurgte jeg "jeg har kendt de drenge i et stykke tid nu man skal være klog for at holde dem ud" sagde hun, jeg gritne. Vi sad oppe i en times tid og snakkede, vi var allerede så tæt knyttet til hinanden, Danie var som den storesøster jeg aldrig fik og som en svigerinde og selvføgelig som en veninde.

Jeg gik i seng igen og så på Louis "din skæbne er med ham" lød Karlas stemme i mit hoved jeg smilede "tak søs" hviskede jeg Lou åbnede øjnene "Hvad?" spurgte han "Ikke noget" sagde jeg og kyssede ham "er du okay?" spurgte han "ja det er jeg faktisk" smilede jeg "jeg elsker dig" hviskede han "jeg elsker også dig" hviskede jeg.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...