Justin Bieber Love story

Denne historie er en love story med Justin Bieber

11Likes
20Kommentarer
3318Visninger
AA

11. Hos Chaz

Da vi havde ordnet alt det vi kunne, skrev jeg til Chaz. Han svarede hurtigt at han kom om lidt, jeg sendte bare et 'okay super' tilbage. Så ringede det på døren, det var Chaz. Men jeg var lige ved at skifte om til sommertøj, det sæt som vi købte da Justin var med ude og shoppe, undtagen skoene. Jeg kom ned og Chaz sagde, at jeg så godt ud. Så sagde vi farvel, og begyndte at gå ned mod ham. Han spurgte meget til mig og Justin, men jeg svarede ikke rigtigt, jeg havde ikke lyst til at snakke om det. Så han skiftede emne og sagde at Ryan også kom, jeg sagde at det var da fedt. Jeg havde altid villet møde Justins tætteste venner, og nu fik jeg chancen.

 

Vi kom til et lille hvidt hyggeligt hus, det var der han boede. Jeg sagde at det så hyggeligt ud, og at det lignede vores gamle hus. Han smilede, og længere nede af vejen kunne vi se Ryan vinke til os. Chaz vinkede tilbage, og vi fulgtes alle tre ind i huset. Vi sad lidt og snakkede, vi kom godt ud af det med hinanden, og havde en masse til fælles. Chaz spurgte om vi ville spille 'Truth or dare', jeg svarede at det kunne vi da godt. "Truth or Dare Michelle?". "hvorfor ikke bare tage dare?" Sagde jeg og smilede. "Okay, du skal gå ind på mit værelse og vente til vi har fundet ud af noget" og så smilede han bare lumsk. Jeg gjorde som han sagde, og gik ind på værelset.

 

Så kaldte det på mig, da jeg åbnede døren og gik ned mod stuen, så så jeg at Justin stod der. Der var en million tanker der fløj igennem hovedet på mig, jeg vidste ikke om jeg skulle smile eller græde. Jeg stod bare og så lost ud, han kiggede på mig og jeg kunne se han havde grædt. Og så begyndte jeg også at græde, og så løb jeg ind på Chaz' værelse igen. Der var en der bankede på, det var nok Justin. "Gå væk!" råbte jeg, og lagde hoved ned i puden. Døren blev åbnet alligevel, og Justin kom ind. Jeg gad ikke snakke med ham, jeg havde stadig hovedet nede i puden. "Du behøves ikke at snakke med mig hvis du ikke vil, men jeg vil så inderligt gerne have at du høre efter hvad jeg siger" sagde han med en meget bedrøvet stemme. "Jeg var nød til at aflyse det med bogen, fordi jeg ikke kunne klare det her. Jeg savner dig virkelig! Jeg savner at du omfavner mig og at du bare er tæt ved mig" Jeg kiggede op, jeg så at han græd lidt. Han så på mig, med et meget trist ansigtsudtryk. Jeg ville så inderligt kramme ham, men jeg vidste ikke om, jeg kunne klare det her liv. "Hvis du kommer ud i stuen inden for 5 min. ved jeg at du har tilgivet mig at at vi kan være sammen igen, men hvis ikke så.... ja....så er vi ikke sammen og så skal jeg nok lade dig være" han sukkede og gik ud. Jeg begyndte at græde endnu mere nu, hvad skulle jeg gøre?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...