I fall in love

16 årige Claire har det ikke så godt, med sit nye liv,- faktisk alt andet end godt.
Hendes mor vægler så, at de skal flytte til Atlanta.
Og så, en dag, nede på den lokale tank, sker det. Det Justin har ventet på.
Men Claire er helt rundt forvirret.

5Likes
10Kommentarer
1881Visninger
AA

5. Den gule skolebus

Biib, biib, biib.  

”Orgh, så hold dog kæft!” mumler jeg og rager min mobil ned af mit skrækkelige natbord. Den bliver ved med at hyle nede på gulvet. Jeg slår dynen til side rejser mig op, strækker armene, gaber, og jogger på min åndsvage Nokia på vej ud til toilettet. Vandhanen står tændt. ”Ejh, helt ærligt, så sluk dog for vandet, menneske!” råber jeg. Intet svar. Hun er allerede taget af sted. Typisk. Jeg slukker for vandhanen, taget tøjet af og smider det i en bunke i hjørnet og træder ind i brusekabinen. Jeg lukker øjnene, følger mig frem til armaturet bag mig og tænder det. Ah… Det varme vand plasker ned i ansigtet på mig. Det ændrer lidt på det dårlige humør. Kun lidt. Jeg rækker ud efter shampooen, bag mig i den flettede kurv, men den lille flaske er der ikke. Jeg åbner øjnene, argh, vandet bruser ned i mine øjne. Jeg træder til side ud af vandet, og roder i den lille kurv. Vandet løber ud af bruseren. Mega spild. Men hvis mor må, må jeg også! Jeg konstatere af shampooen ikke er der, - den har hun skam også brugt op -, og tager derfor balsammen, den virker sikkert lige så godt. Jeg slukker vandet, stiller mig ind under den slukkede bruser og skrubber balsam i håret, griber min børste og reder det langsomt ud. Det gør så santans ondt, for mit er så uglet. Jeg skylder håret igen, mens jeg glider fingrene gemmen det. Hmm. Det skulle jeg nok have tænkte over for nu sidder der en masse hår klistret fast til min hånd. Jeg giver ugedagen, - mandag –, skylden, da det er min hade dag. Jeg slukker for vandet, og hopper ud på bademåtten. Jeg skrækker mig, men jeg kan ikke nå mit håndklæde. Pokkers! Jeg twister så bademåtten automatisk rykker sig hen ad de kolde fliser. Jeg hiver håndklædet ned af knagen, så stroppen ryger af. Okay, hvor uheldig har man lige log af være? Jeg tørre mig og tøffer ind på mit værelse trækker i noget tøj. Smutter så ud på badeværelset igen, for at børste tænder og lægge mascara. Og går så, nedeunder. Jeg skimter lige at klokken er mange, så jeg snupper bare et stykke toastbrød fra posen smøre peanutbutter på fra den åbne bøtte, snupper min taske, og flyver ud af døren. Puh! Jeg når lige bussen. Jeg sætter mig ned bagi og begynder at gumle i min toast, det er mærkeligt at sidde i en skolebus igen. Altså, sidst jeg gjorde det var for et år siden i hvert flad. Jeg kommer i tanke om at jeg har glemt at fodre Mursten, (min kat)."Haløjsa Claire!" drengestemme til mig. Jeg har da ikke fortalt nogen hvad jeg hedder andre en... Justin. Jeg vender mig om og der sidder han. Altså ikke Julemanden, - Hvis du troede det! -, men Justin. "Hej," siger jeg stille, og smiler. Og Justin var ikke alene om at kikke på mig. Nej, hans venner sad også og kikkede fra de andre sæder. Jeg klamrede mig bare ind til vinduet. "Ryan, det her er Claire, som jeg fortalte om," siger Justin, til en kort håret dreng, med en grøn t-shirt på. "Ov, ja, og Claire, det her er, Chaz, Micth, Chris og Steph," han peger på dem der sidder rundt omkring os. Den eneste pige - altså andre end mig -, er Steph, som jeg regner med hedder Stephanie, da det ville være oplagt. Og allerede nu har jeg glemt hvad de andre drenge hedder. Det kommer nok hen ad vejen. Pludselig standser bussen op. Og folk, begynder og gå ud. Er vi her allerede? Åbenbart! "Kommer du, Claire?" spørge Justin. Jeg nikker og følger efter dem ud af den gule skolebus.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...