The Larry Bromance

One Direction tilbedes af millioner af piger. Og de kan få den skønneste pige på Jorden, hvis bare de begynder at tale til hende. Men hvordan vil verden reagere, når de finder ud af, at Harry og Louis istedet for de millioner af piger vælger hinanden?

32Likes
58Kommentarer
5257Visninger
AA

3. Interview

Jeg var pavestolt. Oprah Winfrey herself havde spurgt, om mig og Louis ville gæste i hendes show. Vi havde selvfølgelig takket ja lige med det samme, og nu skulle min stylist, Christine, gøre mig klar, mens Jonah skulle fikse Louis op. Christine fik krøllet mit hår lidt ekstra, for "pigerne elsker det" som hun sagde. Louis fik redt sit hår og blev iklædt et hvidt jakkesæt, mens jeg fik en sort skjorte og et par sorte bukser på. Han så virkelig pæn ud i den. Jeg smilede bredt, og han smilede tilbage. "Er du klar til at køre?" spurgte Louis, og jeg nikkede. To bodyguards stod parate og gik ved siden af os med stoneface. Nogle af hotellets vagter kom også og beskyttede os mod pigerne, da vi skulle ned i lobbyen. Og der var virkelig mange af dem. Pigerne, altså. Jeg skærmede for mig med armene, og det samme gjorde Louis. Pigerne skreg efter os, og vi trådte endelig ind i limousinen. Jeg satte mig i hjørnesofaen, og Louis satte sig ved siden af mig. Han rakte mig et lille glas sherry, som jeg kunne styrke mig på. Louis drak nogen gange sherry, når han var nervøs. Selvom det var ligesom snaps - sådan noget, ældre mennesker gjorde - beroligede det mig virkelig. Jeg havde kun været fuld en gang før, og det havde jeg bestemt ikke tænkt mig at prøve igen. Tømmermændende var det værste. "Er du nervøs?" spurgte Louis og tog en slurk af sit lille glas sherry. Jeg rystede på hovedet. "Ikke så meget mere." svarede jeg og kiggede rundt i limousinen. Indbygget saftbar, sofa og fladskærm. Okay, måske var det et rimelig godt luksusliv, men ikke så sjovt endda, når man ikke kunne være en normal teenager. Jeg sukkede. Skulle jeg fortælle Louis om mine følelser? Nej, jeg ville vente. Jeg ville snakke med Niall om det først. Han måtte vide sådan noget omkring følelser.

Vi ankom til Oprahs studie. Først skulle vi lige ind og der skulle tjekkes op på vores makeup, som grundet Christine og Jonahs uforbeholdne evner stadig sad perfekt. Pludselig hev Oprah mig ind til siden. "Hør, Harry, prøv at lade Louis tale mere end dig. Det er ikke for noget, altså, du er jo en nuttet dreng, du er, men Louis er det seneste nye" sagde hun og blinkede til mig. Jeg smilede tilbage og Oprah gik ud til sit makeupteam igen. Pludselig blev vi kaldt ind. "Vi er på om tyve sekunder!" råbte stemmen, og jeg skyndte mig at få det til at se ud som om, jeg havde siddet i stolen i en evighed. "Og.. vi er på om tre.. to.. nu!" råbte stemmen. Programmet blev skudt igang og jeg smilede til kameraerne, det samme gjorde Louis. "Nå, altså. Hvordan har I det så med at være berømte?" spurgte Oprah i en naturlig tone, som om det bare var et daglidags spørgsmål. For fanden, hvor var hun dygtig. Louis begyndte. "Altså, det er jo megafedt. Men det er også en smule træls ikke at kunne være en almindelig teenager og gå til fester om aftenen og hænge ud med de andre inde i byen. Heldigvis kan vi jo bare gøre det derhjemme" grinede han og jeg skyndte mig at grine. Den blev lidt falsk, så efter et lille, løftet øjenbryn fra kameramanden stoppede jeg efter et par sekunder. Oprah stillede en masse spørgsmål, og jeg lod Louis om de lange og forklarende svar, mens jeg selv bare svarede ja og nej et par gange. Oprah var godt tilfreds med os; især jeg havde set så mange Oprah Winfrey-interviews, at jeg vidste præcis, hvordan jeg skulle gøre og hvordan jeg ikke skulle gøre. Man skulle ikke se kedelig ud, nej, man skulle virke interesseret i interviewet og virke levende i sine svar, som om det kom som en ren impuls. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...