En engel sendt fra helvede.

Den handler om 16årige Catness der bor i en lille træhytte med sin mor og sine 4søskende.
De bor i "The brons" og er meget fattige.Catness skal selv skaffe madden da hendes mor har mistet livslysten.En dag sker der noget der forandre det hele.alting bliver anderledes.
Rosalie,Cats mindste søster bliver syg.

2Likes
3Kommentarer
691Visninger
AA

1. The Brons!

”Kan vi ikke snart få noget at drikke?”.Prim kigger op på mig med sine store øjne. Sidst vi fik noget at drikke var i skolen i fredags og nu er det søndag. Jeg sidder på de små ølkasser i hjørnet af vores lille hytte her i the brons. Over i hjørnet sidder vincent og leger med nogle sten jeg har fundet til ham og ved siden af mig sidder Prim, Aman og mor. Rose sover med et tæppe over sig i mit skød. Jeg kigger på prim ”Imorgen ovre i skolen kan du få noget at drikke”. Hun kender godt svaret for hun har hørt det rigtig mange gange men hun bliver ved med at spørge for at få håb. Jeg kender det godt,da jeg var mindre havde jeg også svært ved at se virkeligheden i øjnene. Det var svært at indse at jeg var født til dette liv. At fordelingen mellem glæder i livet var så uretfærdig. Mor plejede at sige at der sad en lille trold og slog knuder på vores livstråd. Trolden plejede at dukke op i mine drømme,den kom grinte af mig sagde den aldrig ville stoppe med at slå knuder,At den aldrig ville flytte sig. Så plejede jeg at vågne og krybe indtil mor inde i stuen. Jeg bliver forstyrret af Aman der rusker i mig ”Skal vi ikke snart spise?”.Jeg kigger op på ham og svare med et lille nik. Herhjemme er det mig der skaffer maden,jeg jager. Jeg lærte det som helt lille af min far. Nå ja ham har jeg ikke fortalt om,Min far døde da jeg var 12år gammel siden har det bare gået ned af bakke. Mor er blevet syg og den lille gnist af glæde der før var i huset er forsvundet. Jeg rejser mig og finder min bue frem,den har jeg selv lavet da jeg var 8år gammel. Jeg tar fars gamle støvler på og begiver mig ud i skoven.Jeg træder på den bløde skovbund så let som det over hovedet kan lade sig gøre. Og der er det,en lille hare.Jeg sigter og skyder ilen direkte mod haren.Jeg ramte og går over efter den. Det er ikke meget med bare der kommer den mindste smule mad på bordet plejer vi at overleve,Det er vi vant til. Jeg tar haren op og begynder at gå hjem. Jeg skal gå ret langt men har efterhånden gjort det ret mange gange så det betyder intet mere. Da jeg kommer ind af døren lyser prims ansigt op. Hun er den skrøbligste af alle mine søskende,jeg har fire.Jeg er den ældste men efter mig kommer min lillebror Amandus.Vi plejer bare at kalde ham Aman.Jeg er i gang med at lære ham at jage og han er godt på vej til at blive en god jæger.Efter Aman er det Primoda,Min lilleøster.Primoda bliver kaldt prim hun er kun 11år gammel og meget venlig.Prim gør alting på andres primisser og tænker aldrig på sig selv.Hun intresere sig for urter og andre ting der kan hjælpe mod sygdomme og skader.efterhende er der min anden lillesøster Rosalie. Rose er kun 5år gaammel og er tætknyttet til mig.Jeg holder meget af rose og ønsker ikke hun skal leve denne skæbne.Jeg drømmer om at give hende og de andre et bedre liv.Og til sidst er der min mindste lillebror Vincent. Vince er kun 3år gammel og er hos mor hele tiden.Vincent har aldrig set far og af en eller anden grund misunder jeg ham. Tænk hvis jeg aldrig havde set far. Så ville jeg heller ikke kunne savne ham så meget .Men så havde jeg heller aldrig oplevet hans glæde .Når jeg er ked af det plejer jeg at tænke på far. jeg ser virkelig op til ham.Jeg går over til det lille hjørne vi kalder køkkenet og begynder at skære haren op. Derefter går jeg udenfor og tænder et bål.Jeg ser flammerne sluge hinanden..Den stærkeste vinder.Jeg lægger haren på og ser hvordan den langsomt steger.Bagfra kommer mor ud og ligger sine hænder blidt på min skulder. ”Cat,Du skal vide at jeg virkelig beundre dig for dine viljestyrke”.Så vender hun sig om og går. Jeg kigger efter hende samtidig med at jeg spekulere på hvorfor hun mon sagde det. Jeg afbryder mig selv og slukker bålet. da jeg kommer ind med haren sidder de alle sammen ved det lille bord. Jeg deler haren i seks stykker og giver et til hver. bagefter bærer jeg Rose ind i seng. Da jeg har lagt hende ned på den ene madras kigger hun op på mig med sine store .”Cat,Kommer jeg nogensinde til at smage en af de flotte småkager nede fra bageren.”Jeg ved det ikke Rose”. Jeg kysser hende på kinden og ligger mig ved siden af prim. Næste morgen er det mandag.Jeg skal i skole sammen med prim og Aman.Jeg bryder mig ikke om skolen,Jeg bryder mig ikke om lærerne og jeg bryder mig ikke om eleverne.Jeg bryder mig ikke om noget af det.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...