post-it-monsternoveller

bizzare stemninger, uhyggelige og utrygge fortællinger og forestillinger. en blanding af noveller og essays skrevet ud fra post-it-monstertegninger af don kenn (john kenn mortensen) fra bogen Post-it monstre.

0Likes
0Kommentarer
959Visninger
AA

1. Monstre i mørket

1. Monstre i mørket

En, to, tre, fire af dem. Deres øjnes sorte huller kigger ud af det matte glas, ud mod gaden. Spejder efter noget ude i mørket. Jeg betragter dem åndeløst. De er så virkelige. Lige der, få meter fra mig. Som trukket ud af et af mine mareridt. De burde ikke være. Overhovedet ikke. Men så alligevel… En hånd og en sviende fornemmelse rammer min kind med et smæld. Men de er der stadigt, og jeg sænker hånden igen. Den ene af dem står og fumler med sine lange hvide hænder, en anden ser ud til at grine. De gule tænder reflektere mørket, og jeg synes at kunne se en blank dråbe falde fra mundvigen.

Få centimeter fra min venstre skosnude, er fortovet oplyst af gadelamperne. Men her i skyggerne, hvor jeg står, er natten endnu intakt, og de ser mig ikke. En kort og afdæmpet følelse af fryd bølger næsten umærkeligt gennem mig. Alle andre har sagt at jeg var skør, og at de ikke fandtes. Men de står lige der, og jeg er ikke skør længere. Jeg har lyst til at bevise det. Lyst til at trække alle dem i hvide kitler med hertil, og vise dem at jeg havde ret. Men jeg ved at hvis jeg tager tilbage, så får jeg ikke lov til at gå igen. Så jeg står helt stille, og prøver at brænde billedet af de blege ansigter i vinduet, fast på min hornhinde. Så jeg vil kunne vise det til dem alle sammen. Alle dem der har sagt at jeg var skør. Jeg prøver at opfange bevægelsen i deres sorte kutter, men er for langt fra dem. Så jeg går tættere på. Ind i lyset på fortovet. Og jeg ser deres ansigter ændre sig, de tomme øjenhuler der spærres op. En af dem peger på mig. Ingen af dem griner længere. De bakker væk fra vinduet, med chokerede ansigter stift i min retning. Jeg kigger ned af mig selv. Jeg drypper ned på fortovet, som om jeg smelter. Jeg holder mine hænder op og kigger længe på dem, til de flyder ud i mørket. Inde i vinduet er fire hvide ansigter stivnet til forfærdede masker. Og jeg ser at det er mig, ikke dem, der er monsteret i mørket.  

for at se tegningen som novellen er skrevet efter, gå ind på: http://2.bp.blogspot.com/_uq8Nul3Gos4/S8GknxBjDgI/AAAAAAAAAOA/jI4tU_O6F3c/s1600/john109.jpg

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...