Facaden


1Likes
1Kommentarer
225Visninger

1. Kapitel 1

Facaden Philip tvinger sine tunge øjenlåg op. En fjern stemme råber efter ham: ”Der er morgenmad!”. Han strækker sig og kæmper sig ud af sengen. Han bevæger sig langsomt over mod sit walk in closet, hans hånd tager forsigtigt fat om håndtaget og skubber det ned. Han bevæger sig langsomt over mod sit ”normale” tøj. Han tog det der lå øverst i bunkerne og gik ud igen. For enden af skabet hang hans fine tøj, et Armani jakkesæt med platin manchettknapper. Philip bevæger sig hurtigt ned ad trappen mod køkkenet. Han tager de 21 tunge skridt på vindeltrappen han tæller trinene inde i hovedet, ligesom alle de andre gange han er gået op ad trapperne. Han kan lugte bacon helt ud i gangen. Hans mor står smilende i køkkenet, hendes smil går fra øre til øre. Philip går hen til bordet og hans mor sætter tallerkenen foran ham. Han spiser aggressivt, som var det hans sidste måltid. Hans irriterende lillebror sidder helt bevidst og slubrer mælken i sig. Han overdøver det 32 tommer TV der hænger på væggen. Philip tager fjernbetjeningen og slår over på History Channel, for det ved han at hans lillebror hader. Det ringer ind. Philip når lige at komme ind i klassen inden sin lærer. De skal have Tysk og det er ikke Philips stærke side. Han prøver at holde sig lidt i baggrunden. Han klarer sig igennem tysk timen uden problemer. Han lægger mærke til, at mange af de kønne pigers blikke hviler på ham. Han har aldrig kunne forstå, hvorfor alle pigerne er interesseret i ham. Kan det være fordi han har store muskler, brun kulør eller fordi han er klog. Eller kunne det måske være pengenes skyld. Han vidste det ikke rigtigt, for han har aldrig fået det at vide. Han har altid været skeptisk overfor piger, han kunne ikke vide om de kunne lide ham, eller hans penge. Han bliver vækket brat fra sin dagdrøm af klokken, han kiggede ned på sit Rolex, det var et special-bygget ur, urene måtte kun laves til Phillips fars familie, det samme med hans ring, som han havde fået af sin far. Det har været hans fars, ringen er gået i arv i fra generation til generation, Phillip elsker ringen mere end nogen anden gave. Biologitimen begynder om 15 minutter, men Philip er allerede gået hen til biologi lokalet, fordi han har brug for at være lidt alene. Hans tanker rejser til et andet sted. Hans far, har ikke været hjemme i lang tid. Han har været på forretningsrejse i to uger. Phillip og hans far har altid haft et stærkt bånd, det har de stadig, men Phillips far var bare lidt mere væk, på grund af sit arbejde. Philip savner ham meget, en tåre triller ned fra hans røde øjne ned over hans kinder, da den når hans kindben, danner den en dråbe, den klare tåre lander på hans ring. Phillip tørrer sine øjne, med hans ærme, da han ser, at de andre er på vej mod biologi. Døren bliver låst op fem minutter efter klokken ringer, deres lære åbner døren. Alle maser for at komme ind, Phillip står bare og venter, han har ikke travlt. Han sætter sig ned på sin plads, Phillip sidder ved siden af årgangens kønneste og klogeste pige, det er den generelle mening blandt årgangens drenge. Pigen er brunette og har nogle smukke kastanjebrune øjne. Hun smiler altid når hun ser Philip, og hilser altid på ham. Philip har ikke svært ved at snakke med hende. Hun er generelt rarere og sødere mod Philip, end mod alle andre drenge. Philip kigger hende altid i øjnene når han snakker med hende, i modsætning til de andre drenge hvis blik altid hænger 30 centimeter længere nede. Det er en af grundene til at hun respekterer ham og godt kan lide ham.

 

Klokken er 11 og klassen har nu langt frikvarter. Philip går rundt på skolen sammen med sine to gode venner Anne og Jonathan. Anne og Jonathan går og snakker om noget. Philip har ikke hørt efter så han ved ikke hvad det er. Når de spørger ham om noget nikker han bare, eller også kommer han bare med et kort ja eller nej. Philip går helt i sine egne tanker. Han tænker på alle de gode oplevelser han har haft sammen med sin far. Som da hans far tog ham med ud og fiske for første gang. Philip blev grebet i armen og revet ud af sin dagdrøm, af noget der føltes som en gigantisk fiskekrog. Han kigger efter hvem der har revet i ham, som om personen var ved at hale en fisk op af vandet.  Krogen er armen på en af pigerne fra Phillips klasse. Han har hørt dem snakke om hvem af dem Phillip bedst kan lide. Phillip bliver fuldstændig forvirret af dette baghold, Han kan ikke få et ord indført, fordi pigerne snakker i munden på hinanden. Phillip ligner et stort spørgsmålstegn, hvad skal han svare, han vil ikke gøre nogen sure. Pigerne bliver bare ved med at snakke, Phillip lister ligeså stille væk, fra pigerne, de er stadig optagede af deres diskussion. Han løber over for at indhente sine venner, de står heldigvis og venter på ham. De går tilbage til klassen, klokken ringer. Den sidste time Phillip skal have er dansk, det fag som Phillip kan komme igennem i søvne. De skal læse noveller op, for klassen. Phillips stemme varmer rummet op, han lever sig ind i teksten, han beskriver det så levende at man kan se det for sig. Hans lære roser ham altid for hans oplæsning. Philip sætter sig ned på sin stol, der ligger et stykke papir fra pigen han sidder ved siden af i biologi, han kan næsten ikke læse de krøllede kragetæer, et eller andet med om han vil læse lektier, han ved ikke hvad han skal svare, så han kigger rundt, og får øje på pigen, smiler og nikker. Phillip kan næsten ikke vente på at han får fri, tænk at det skulle ske for ham. Da klokken ringer, ringer Phillip til sin mor og fortæller hende at han skal hjem til en veninde.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...