Kampen for en ven

Kamma på 13 bliver drillet og hun har ingen venner. Hvor hårdt skal man kæmp for at få en ven?

4Likes
16Kommentarer
1288Visninger
AA

4. kære dagbog

Det var først tre dage efter min mor opdagede at jeg havde pjækket, hun skældte mig ud og sagde at det var noget dumt noget jeg havde gjordt.

Nogle dage efter sad jeg i frikvarteret og tegnede manga, Nanna og Freja havde hele tiden undgået mig, jeg tror faktisk de var flove over det de havde sagt. En pige jeg ikke havde set før gik over til mig hun havde mellemlangt blondt hår, hun havde nogle sorte bukser og en pink hættetrøje med skriften: "your are cool" "Er det her 7.c?" spurgte hun, jeg nikkede uden at sige noget "´Hej med dig jeg er ny her jeg hedder trine" hun gav mig hånden, jeg stirrede på hende, hvordan kunne hun bare snakke med mig og give mig hånden, jeg var jo klassens nørd, hende den kiksede som man ikke gad snakke med.

Jeg kunne høre klokken ringe, jeg skyndte mig at pakke mine ting sammen, jeg løb ud til cykelskuret og hoppede op på cyklen "hej" jeg vente mig om og fik øje på Trine, hun cyklede hen til mig "hvad hedder du og hvorfor prøver du hele tiden at undgå mig?"  spurgte hun "jeg prøver ikke at undgå dig, jeg hedder Kamma" sagde jeg, hun nikkede og smilede så "pænt navn, men hvorfor gik du da jeg kom over til dig i frikvarteret?" det var rigtigt jeg havde undgået hende, men det var for hendes eget bedste, hun ville nok ikke få så mange venner når hun hele tiden snakkede med mig "fordi....jeg er en nørd." sagde jeg, Trine begyndte at grine "Og hva' så det er jeg da ligeglad med" jeg stirrede på hende, var det virkelig rigtig "men jeg er jo hende den nørdede ingen gider være sammen med." sagde jeg, hun kiggede alvorligt på mig "er det virkelig rigtig." jeg nikkede "hvor er det synd for dig" sagde Trine, jeg trak på skuldrene "Vil du med hjem til mig" spurgte Trine, jeg tror nok jeg så ret dum ud da jeg kiggede på hende, tænk hun havde spurgt om jeg ville hjem til hende, det var der ikke nogle der havde spurgt mig om siden første klasse, jeg begyndte at grine, Trine stirrede på mig, jeg var bange for hun var ved at fortryde det hun havde sagt, men så begyndte hun også at grine, og så cyklede vi hjem til hende, mens vi grinede.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...