The Mastermind (15+)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 mar. 2012
  • Opdateret: 18 mar. 2012
  • Status: Igang
Seks forskellige unge piger mellem 14 og 23 års alderen, bliver myrdet i en periode på godt to måneder. Den første måned blev tre forskellige piger bortført, voldtaget og halshugget i Los Angeles, og i den anden måned skete det samme i Chicago. Alle ligene har det tilfælles, at være blevet slemt skamferet og arret, særligt omkring underlivet, samt allesammen er nøgne og mangler hovederne. Da en fjerde person forsvinder fra kærestens soveværelse i Orlando, og kæresten bliver fundet død på badeværelset med en kniv i nakken, ved politiet med sikkerhed at de har at gøre med den samme morder. FBI's afdeling for drabsefterforskning sender deres to bedste agenter, Rachel Farrel og Mike Carey, afsted for at standse den omtalte morder, med den ekstremt dygtige men også lettere socialt handicappede computer-analytiker, Ryan, som hjælp. Men tingene går ikke, som regnet, og snart viser det sig at den omtalte morder er langt klogere og langt langt farligere, end de to agenter går og tror...

43Likes
109Kommentarer
5998Visninger
AA

23. - 22 -

 

På en måde kunne man sige, at alt egentlig endte som det skulle. Rachel og Sarah blev fundet tyve minutter efter og hastigt kørt til et hospital i Orlando, hvor Sarah blev lagt i væskedrop pågrund af en alvorlig dehydrering. Rachel blev behandlet for chok og hendes skudsår fra da Antonio havde ramt hende i lysken, låret og foden blev ligeledes hastigt behandlet. Antonio blev kørt til lighuset, hvor myndighederne så senere hen ville tage sig af ham. 

Rachel og en anden fra FBI var med til at aflevere Sarah hos forældrende på politistationen. Det varmede dem om hjertet at se, hvordan familie og bekendte tog imod Sarah, hvordan hun blev trøstet og fik så meget omsorg, hun overhovedet havde brug for. Selvom hun nok aldrig ville blive helt den samme igen, så var det tydeligt at hun var overlykkelig og ubeskriveligt taknemmelig. Rachel blev rost af faderen for hendes indsats, og Sarah havde sagt til hende, at hvis der var nogen, hun havde brug for at snakke med, så kunne hun bare komme til dem. De ville altid modtage hende med åbne arme for det, hun havde gjort, og til det svarede hun at det var hun da glad for men hun skulle nok lige tænke lidt over det.

På vej tilbage til først Virginia og så sidenhen Washington, græd hun til dels af sorg over tabet af hendes sjæleven, til dels af glæde over at have hjulpet en pige ud af en koldblodig, hensynsløs psykopats kløer. Hun sov resten af vejen hjem, denne gang godt og ovenikøbet med gode drømme! 

***

"Ja, egentlig burde jeg jo faktisk fyre jer begge to!" sagde Adam få dage senere, da Rachel og Ryan sad side om side i hans kontor overfor hans skrivebord. "I har fandeme udvist mangel på respekt over for jeres arbejdsgiver og sat andre menneskers liv på spil for det, I har gjort. Men jeg må sgu' sige, at jeg bliver nødt til at rose jer begge for jeres heltemod! I har virkelig vist, hvordan man værdsætter et andet liv ved at forsøge at redde Sarah Perez og standse Antonio. Men I har stadigvæk brudt reglerne og overskredet hvad der er tilladt i jeres branche, hvilket ikke blot sætter jeres men også min stilling - som jeres arbejdsgiver - i fare."

Ryan skulle til at protesterer, da Rachel - hvis næse var dækket af en skinne med gazeforbinding - overtog. "Sir, lad mig tage det fulde ansvar. Det er min skyld, at Ryan blev rodet ind i det, ergo må det også være mig, der tager den røvfuld der måtte komme." 

Herefter blev der stille, og i lang tid så Adam på dem begge inden han pressede læberne sammen og let rystede på hovedet. "Hvis det stod til mig, blev i hædret for en heltemodig indsats, men det er desværre regeringen der bestemmer nu og ikke mig. Men jeg kan trøste jer med, at hvis de vælger at afsætte jer fra styrken, så siger jeg selv op. I er de absolut bedste i tjenesten nogensinde!" 

"Var det så det?" spurgte Ryan. 

Adam nikkede, inden de alle tre rejste sig op og gav hinanden hånden. "I kan få fri resten af ugen og næste uge med, og så giver jeg besked når der er blevet fundet på en løsning." 

De takkede begge, inden de vendte sig om og bevægede sig hen mod døren med glasrammen, der førte ud i hovedkontoret. Men halvvejs ude kaldte Adam på Rachel, og hun vendte sig om og så spørgende mod ham. "Ja, sir... Hvad er der?"

Adam smilte skævt. "Lov mig, at du for fremtiden ikke gør det samme nummer igen, medmindre du har fået en eksplicit ordre på det." 

Rachel nikkede og forstod en skjult antydning af ironi i hans stemme, inden hun smilte. "Ja, nu får vi se, ikke? Kan du have det godt." Og med de ord gik hun ud og lukkede døren efter sig.

Adam rystede på hovedet inden han brød ud i en højlydt, varm latter. Ja, hvis Rachel og Ryan blev afsat, så var FBI-styrken ikke fem flade øre værd... Så ville han skride lige på stedet! 

 

***

 

To uger senere mødte Rachel, Adam og nogle andre fra politistyrken op til Mikes begravelse, hvor især Rachel mindedes om alle de ting, hende og Mike havde været igennem siden de lærte hinanden at kende på træningslejren. Hun smilte og nikkede. Bedste venner for altid! Det lød som noget, skolebørn kunne finde på at sige til hinanden. Men på en eller anden måde var det faktisk som om, at det passede. Hun vidste, at Mike altid ville være hos hende... I hendes hjerte! 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...