The Mastermind (15+)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 mar. 2012
  • Opdateret: 18 mar. 2012
  • Status: Igang
Seks forskellige unge piger mellem 14 og 23 års alderen, bliver myrdet i en periode på godt to måneder. Den første måned blev tre forskellige piger bortført, voldtaget og halshugget i Los Angeles, og i den anden måned skete det samme i Chicago. Alle ligene har det tilfælles, at være blevet slemt skamferet og arret, særligt omkring underlivet, samt allesammen er nøgne og mangler hovederne. Da en fjerde person forsvinder fra kærestens soveværelse i Orlando, og kæresten bliver fundet død på badeværelset med en kniv i nakken, ved politiet med sikkerhed at de har at gøre med den samme morder. FBI's afdeling for drabsefterforskning sender deres to bedste agenter, Rachel Farrel og Mike Carey, afsted for at standse den omtalte morder, med den ekstremt dygtige men også lettere socialt handicappede computer-analytiker, Ryan, som hjælp. Men tingene går ikke, som regnet, og snart viser det sig at den omtalte morder er langt klogere og langt langt farligere, end de to agenter går og tror...

43Likes
109Kommentarer
5982Visninger
AA

2. - 1 -

 

Megan Rice Davidson var en af de sødeste unge mennesker, Sir Alfred nogensinde havde stiftet bekendtskab med. Hun havde fået en god kristen opvækst, var god mod dyr og mennesker omkring hende og strålede af en sand glæde og en sand kærlighed, som han sjældent så i unge mennesker. Hun havde gennem hendes søde ord og virkelig ubeskrivelige hjertevarme hjulpet mange mennesker fra at begå selvmord. Mange elskede hende, og hun var virkelig som en engel. Det var derfor, Sir Alfred kneb en tårer og knap nok kunne fortsætte begravelsestalen, da han stod der foran de hundredvis af familie og bekendte, som sad i Des Plaines kirke og sørgede, græd over tabet af det mest hjertevarme og sødeste menneske, de kendte. 

"Megan Rice Davidson," begyndte Pastor Alfred (som i øvrigt var afroamerikaner med et afrohår der nærmest lignede en parodi på sig selv) og tog en dyb indånding, hans stemme skælvede. "Er en person, som jeg tror mange af os vil huske for altid. Hun var ikke en person, som alle de andre. Hun havde noget unikt, noget fantastisk, noget som ikke kan erstattes... Jeg taler ikke bare om talenter eller viden her, nej jeg taler virkelig om selve hendes personlighed. Hun elskede alle, og hun så kun det gode i alt. Megan Rice Davidson, født den 28. Januar 1992 og afgået ved døden d. 27. Januar 2011, datter for nogen, søster for andre, elskerinde, veninde og sjælekammerat for nogle helt tredje, var en person som jeg tror, vi allesammen kan lære noget meget vigtigt af." Han standsede og så rundt på forsamlingen. Han så folk græde forskellige steder. Nogen af vrede... Nogen af sorg... Og nogle sad bare og stirrede på kisten med blomsterbuketterne på toppen, enten vantro eller forvirret. Han havde svært ved at fortsætte, og var nødt til at rømme sin stemme flere gange for, at den ikke skulle knække over midt under prædiknen. "Megan elskede først og fremmest sine forældre, og jeg ved at de elskede hende højere end alt andet. Hun elskede at... at... At lege og pjatte med dem som lille og elskede, når hele familien - og hendes daværende to små brødre - tog ud på familieudflugter rundt i staten. Vi alle husker vel, hvordan hun som teenager elskede at lege med sine små brødre, som nogen af os kender fra skolen, børnehaven og vennekredse, og især hvordan hun elskede at sprede glæde rundt til alle hun kendte. Megan Rice Davidsson, vi vil for altid savne dig... Du døde alt, alt for tidligt, men heldigvis for dig er du nu et bedre sted, hvor der ikke er nogen former for ondskab, der kan gøre noget så forfærdeligt mod et menneske som det at få det til at miste. Megan, du vil altid være i vores hjerte." Han begyndte herefter at hælde jord over hendes kiste, mens han med tiltagende ubehag fortsatte. "Af jord er du kommet og til jord skal du blive, og af jorden skal du ophøjes til ham. Amen!" 

Efter begravelsesceremonien blev Pastor Alfred omfavnet af Megans nærmeste familie og hendes kæreste og aller nærmeste venner, og trods den flotte sne og den frostblå, skyfri himmel med den varmende, blide sol, kunne han ikke rigtig finde nogen anden befrielse fra sorgen og ubehaget end at lade gråden få frit spild. Dette her var en sørgelig, sørgelig dag for rigtig mange mennesker! 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...