Kriminel men speciel

Dette er en stil til skolen. Den skal handle om en bænk, og om hvad der sker, og hvilke samtaler bænken overhører.
Jeg håber at i kan lide den;-)

3Likes
7Kommentarer
1156Visninger
AA

1. Kapitel 1

Jeg stirrer lige ind i en rødorange mund, med kridhvide tænder. En Colgate-tandpasta, bliver holdt af ejeren, til munden. Mundvigene på munden vender op ad, og de folk der kommer gående forbi mig, bliver åbenbart meget fascinerede af det.

…En tandpasta-reklame, der er placeret på en bus, der holder og dytter af en lille Polo, der ejes af en gammel mand med fuldskæg.

Hvad er der så fedt ved en glad dreng, der holder en tandpasta? Det er mit spørgsmål til verden, men det vil aldrig blive besvaret. Folk er ikke interesserede i mig. Jeg er og vil altid blive kaldt den usle, gamle, grimme, træbænk, der ikke er til nogen verdens nytte.

Her på Nørreport strømmer det med mennesker, så man skulle tro, at det her er det bedste sted, for en bænk som mig.. Men nej. Det er det lige netop ikke. Det er som om, at alle folk buh’er af mig, og træder på mig. Det kan godt være at jeg er lille, men jeg er ikke lige så lille, som en myre. Selvom de bare går forbi mig, og kigger på mig med et tomt blik, så føles det virkelig som at de hader mig.

Det er fordi, at jeg er mindre end de andre. Måske var der bare ikke mere træ, da de skulle bygge mig. Eller også var de bare nogle ondskabsfulde mennesker, der bare ønskede at jeg skulle være en lille splejs, der skulle mobbes af de andre. Det var sikkert sådan de havde tænkt.

De andre bænke er store og flotte, imens jeg er lille og grim. Alle andre bænke her på pladsen, er optagede. Sommetider brokker folk sig over, at ”alle” bænke er optaget. Det er så her, hvor jeg ønsker at jeg kan råbe ud til hele verden, at jeg er her! At jeg eksistere! At jeg findes! Men det vil aldrig blive muligt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...