For enden af regnbuen

Fleur kommer fra Frankrig. Som toårig blev hun flyttet fra det franske børnehjem "papillon à domicile" til det danske "Skovhjemmet". Efter 12 år er løbet kørt, og Fleur har lukket sig helt ind i sig selv. Ingen kan trænge helt ind til hende. Til sidst beslutter hun sig for at stikke af fra børnehjemmet.

1Likes
1Kommentarer
805Visninger
AA

1. Fleur som i blomst?

Jeg cyklede langsomt gennem skoven. Jeg indåndede den friske duft af bøg, og missede mod solens få skarpe stråler, som lige akkurat kunne trænge igennem træernes brede trækroner. Der var fugtigt i luften, og jeg kunne mærke noget kravle op ad mit ene ben. Hvis ikke jeg havde aftalt med Lone at møde hende ved biblioteket, ville jeg have lagt mig i skovbunden og kigget på de små travle dyr, der til tider mindede mig om mennesker. Jeg mødte en løber på vejen, og nikkede kort da vores blikke mødtes. Snart nåede jeg lysningen hvor jeg kunne parkere min cykel, og gå de 100 meter hen til biblioteket. Min gamle cykel var blevet stjålet ved biblioteket, men det her sted var kun kendt af få mennesker. Mine nye sandaler gnavede da de ikke var gået til endnu, så jeg tog dem af og gik den korte vej i bare fødder. Det behagede ikke Lone, som straks beordrede mig til at tage dem på igen, da jeg var nået frem fem minutter efter. Vi gik ind gennem den store glasdør til biblioteket, som var indrettet med en masse store lænestole af mørkt læder, som ikke just passede ind i den ellers så lyse sal. 

"Nå Fleur, lad os gå hen og spørge damen om hun har nogen franske bøger," sagde Lone, og smilede til mig. Jeg nikkede og gik langsomt hen til skranken, hvor en ung af udseende dame sad og læste i et blad. Lone kiggede afventende på damen, som tydeligvis ikke havde lagt mærke til os. Jeg hostede kort, og det gav et sæt i damen som straks kiggede op fra sit blad. 

"Og hvad kan jeg så hjælpe jer med?" hun kiggede forvirret frem og tilbage mellem Lone og jeg.

"Vi ville skam bare spørge om du havde en bog på fransk?" Lone smilede varmt til damen, som gik i gang med at søge på sin computer.

"Ja, der skulle gerne være noget...," hun rejste sig, og gik ned ad den lange gang, med Lone og jeg i hælene. Hun stoppede op foran en reol som var skiltet "Fremmede sprog". Hun fandt en hylde med franske bøger, og lagde et par af dem i min favn. 

"Jeg tror de her er noget for dig," sagde hun, og gik tilbage til skranken. Jeg læste bag på dem, og de handlede begge om de forfærdelige teenage år med forelskelser og venindeproblemer. Jeg satte dem pænt tilbage på  hylden, og trak en tykkere bog frem, med en ung pige med røde øjne på forsiden. Den handlede om en vampyr. Perfekt. Vi gik tilbage mod skranken, for at låne bøgerne.

"Har i et lånerkort?" 

"Jeg har et, men den unge dame her må vel hellere få sit eget," Lone kiggede kærligt på mig, og aede mig på skulderen. Jeg rystede hendes hånd væk, og så mig lidt omkring. Der var en særlig atmosfære i salen. Der virkede så tomt, selvom der var fyldt med reoler, stole, borde, en masse blomster og andre nipsting. Jeg kunne godt lide at være på biblioteket. Det mindede mig om mig selv. 

"Så skal jeg bare bruge dit navn?" hun kiggede på Lone, som var helt stille. Jeg havde ikke tænkt mig at svarer, og ventede blot på Lone gjorde det for mig.

"Øhm ja, hun hedder Fleur Blanc Laurent," Lone kiggede forvirret på mig. 

"Undskyld, kan du lige gentage det?"

"Fleur som i blomst?" jeg kiggede utålmodigt på hende, og håbede hun bare kunne lidt fransk. Lone rømmede sig. Bibliotekaren tastede en masse på tasteturet, og smilede så til sidst.

"Ja, der er nok nogen stavefejl, men det må i bære over med," hun kørte bogens stregkode over en plade, og printede en bon ud med bogens navn på. 

Jeg tog bogen under armen, og gik hurtigt ud gennem døren. 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...