Cantarella - A Hunger Games Fan Fiction

Dette er en Hunger Games Fan Fiction om Stevia fra 4 og Coda fra Distrikt 5, og deres vej igennem det fireoghalvfjerdsindstyvende Dødsspil. De, der fik deres navn trukket i bogen, fik ikke deres navne trukket i denne novelle. De kapitler der står Samantha ved er skrevet fra den 17-årige Stevias synspunkt, mens dem der står Emilie ved er skrevet fra den 14-årige Codas synspunkt.

76Likes
124Kommentarer
8152Visninger
AA

8. Emilie - Afværgelse

Jeg ser hen på Stevia i et hurtigt ryk. Mit sår springer op, men det tænker jeg ikke så meget over. Har jeg sagt noget jeg ikke skulle have sagt? Jeg ved at jeg ikke er så god til at holde på hemmeligheder, og sommetider siger jeg pludseligt ting. Min hånd finder hurtigt min brystlomme og jeg knuger planen i den. Hvis jeg har sagt noget, ved hele Panem det, spilmesteren, mine familie, mit distrikt, selv Capitol ved det. Jeg håber ikke Stevia kan se panikken i mit ansigt.

,,Hv-hvad snakker du om?"

,,Jeg undrer mig bare over hvad din plan egentlig er," siger hun smilende.

,,Har jeg sagt noget?" skynder jeg mig at sige. 

,,Nej, det har du ikke," svarer hun undrende og ser mærkeligt på mig.

Jeg ånder lettet op og kommer til at smile en smule. Jeg har ikke fortalt hele landet om min plan, der for alt i verden skal holdes hemmelig. Ellers vil den ikke virke som den skal. Hvis Capitol opdager det, vil de med det samme sætte en stopper for den. Jeg er ikke engang sikker på om min plan vil virke i sidste ende.

Jeg fik egentlig idéen til min plan den dag min søster og jeg gravede i haven en eftermiddag i mit hjemdistrikt. Pludselig skrabede vores skovle mod noget hårdt. Vi skyndte os at grave det fri og dér var en stenkiste. Stenkisten blev løftet op med besvær og vi åbnede den. I stenkisten lå en vissen blomst, et fotografi, to ringe og en bog hvorpå der stod 'Romeo og Julie'. Tingene så ud til at være flere hundrede år gamle. Ringene var af guld og en af dem var der en stor diamant, som var på størrelse med en negl, på. Dog var det bogen jeg var mest interesseret i. Ved nærmere eftersyn stod der 'William Shakespeare' under 'Romeo og Julie'.

Som årene gik læste jeg den igen og igen. Jeg havde aldrig haft en bog før, så jeg nød virkelig at læse i den. Og så var der en idé Julie fik, der virkelig fangede mig. Jeg var 11 år på det tidspunkt og frygtede at skulle deltage i Dødsspillet, da jeg aldrig har været specielt stærk eller hurtig. Så ved hjælp af den bog fik jeg udarbejdet en plan kun jeg kender til.

,,Hvad er din plan, Coda?" afbryder hun mit tankespind.

,,Øh... Jeg ved det ikke," får jeg frem.

Hun hæver sine øjenbryn og ser mistænksomt på mig.

,,Hvorfor spørger du om det?" spørger jeg.

,,Du har overlevet forholdsvist længe i Spillet," siger hun og ser afventende på mig.

Og ved hjælp af guldringene kan jeg fuldføre min plan. En måned inden min første Høstdag hvor jeg kunne få mit navn trukket, byttede jeg de to ringe til det, der nu ligger trygt og godt i min brystlomme. Jeg ser hen på Stevia og nikker til hende for at give hende ret.

,,Min plan er at alliere mig med en, der har vinderchancer." Teknisk set lyver jeg ikke. Det blev en del af min plan dagen inden Dødsspillet startede, men det er ikke det eneste planen går ud på.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...