Cantarella - A Hunger Games Fan Fiction

Dette er en Hunger Games Fan Fiction om Stevia fra 4 og Coda fra Distrikt 5, og deres vej igennem det fireoghalvfjerdsindstyvende Dødsspil. De, der fik deres navn trukket i bogen, fik ikke deres navne trukket i denne novelle. De kapitler der står Samantha ved er skrevet fra den 17-årige Stevias synspunkt, mens dem der står Emilie ved er skrevet fra den 14-årige Codas synspunkt.

76Likes
124Kommentarer
8143Visninger
AA

2. Emilie - Adrenalin

Jeg løber. Løber alt hvad jeg kan. Væk fra Overflødighedshornet og væk fra alle de fristende ting, der ligger mellem sonerne og den seks meter høje skulptur. Jeg har en plan, og den er i min brystlomme. Men den plan indebærer at jeg overlever, længere end nogen regner med jeg kan. Helt indtil højest et døgn inden vinderen af dette års Dødsspil bliver fundet, så min timing er nødt til at være perfekt.

Selvom jeg ikke kan løbe ligeså hurtigt som de andre sonere, lukker skoven hurtigt omkring mig og skjuler mig en smule. Det første lange stykke tid lægger jeg ikke mærke til de lyde, der kommer fra min højre side af. De er alt for tæt på, men langt nok væk til at jeg ikke har set deres kilde. Jeg vender hurtigt hovedet mod det og får øje på en af de kvindelige sonere. Hende der, vidst nok, hedder Stevia.

Jeg standser i rædsel, da jeg ser hvad hun bærer over skulderen. Hvordan kan hun have fået fat i både en bue og et pilekogger og så stadig være lige så langt inde i skoven som jeg er? Mit nervesystem slår over på kæmp/flygt og adrenalin pumper rundt i min krop, ligesom den gjorde da gonggongen lød og de efterfølgende lange minutter. Men nu går det for alvor gang igen, og mens min krop prøver at finde ud af, hvad den overhovedet skal gøre, stopper pigen op. Hun har set mig og vender nu sit blik mod mig, hvorefter hun trækker en pil frem og spænder buen. Jeg rækker hænderne i vejret.

,,Stop!" skriger jeg.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...