Den sorte amulet

Mit navn er Angelica Diggory. Min storebor er Cedric Diggory. Eller var. Han er død nu. Voldemort slog ham ihjel.

*** Denne movella bygger på Harry Potter og Fønixordenen. Det er vigtigt at man har læst bøgerne eller i hvert fald set filmene hvis denne historie skal give mening ***

54Likes
357Kommentarer
14790Visninger
AA

14. Tøser.... Tsk.

Jeg går tidligere op på sovesalen og har derfor det runde rum for mig selv lidt. Jeg er så glad for at min årgang fik et af tårnværelserne, de er så meget bedre end dem der ligger nederst, altså næsten i højde med selve opholdsstuen. Der står fem senge rundt langs væggen med en kiste for enden af hver. De er til at opbevare vores ting i. Godt den udvidelige besværgelse findes, ellers ville det blive svært at få plads til alting. Ved siden af hver seng er der et ovalt spejl med et lille sølvvandfad under som man kan trylle vand i det hvis man har behov for det. På de forskellige spejle hænger der billeder og ting og sager. For eksempel hænger der på Ginnys spejl et familiebillede der blev taget da de alle var i Egypten og en smuk sølvhalskæde hun fik på sin sidste fødselsdag. Mara, der er mugglerfødt, har billeder af forskellige Mugglerkendte hun er fan af. Hun har før prøvet at fortælle mig hvad de hedder, men den smutter altid. Den eneste jeg kan huske er en fyr med lyst hår der hedder Chad Michael et-eller-andet. Folk fortæller mig ellers altid at jeg har god hukommelse. På mit spejl hænger der et billede med Cedric og mig. Vi bevæger os, det er jo et magisk billede, og vi griner og holder om hinanden. Et øjeblik bøjer Cedric sig ned og kysser mig på håret. Så spiller videoen hele vejen om igen. Det andet billede er af min mor der har mig på skødet. Jeg var vist tre eller sådan noget. Hun griner og prøver at holde mig, men jeg er fuld af energi. Jeg smiler bedrøvet ved synet af det billede. Det sidste billede er af mig og Ginny, i sidste påskeferie hvor hun kom hjem til mig i vores lille hytte. Hun var der i tre dage og vi havde det skønt. På billedet står vi på stranden med vinden susende i vores hår og griner. Den sidste ting på mit spejl er også en halskæde. Det er en sølv medaljon i lang kæde. For de fleste ligner det bare en almindelig medaljon. Men på medaljonen er det samme motiv som er tatoveret med sort over mit bryst. Og det gør det til så meget mere end bare en medaljon. Det er den sorte medaljon.

 

Jeg har trukket de røde gardiner der adskiller min seng fra resten af rummet for, da de andre piger kommer ind på værelset. Inde i min lille hule føler jeg mig tryg. Også selvom det bare er en seng med et gardin rundt om. Pigerne taler dæmpet og et lavmælt godnat lyder her og der. Pludselig hopper Ginny ind i min seng og lander på knæene ved mine ben.

"Hej" griner jeg og lukker den bog jeg var ved at læse. En eller anden Mugglerbog.

"Hej" griner hun tilbage og er stille lidt, "såå... Hvad sker der egentlig med dig og George?". Jeg løfter øjenbrynene. Ginny er nok noget nær det nærmeste jeg kommer på en rigtig god veninde og jeg vil rigtig gerne give hende et svar. Bare sådan for at vise at jeg stoler på hende, jeg har haft så mange hemmeligheder på det sidste, jeg ikke har kunnet dele. Jeg vil ikke have hun tror jeg har mistet tiltroen til hende.

"Jeg ved det egentlig ikke" indrømmer jeg så og smiler glad, "men det har jeg faktisk ikke noget imod". Hun griner.

"Nå, men bare så du ved det, så synes jeg at I er ret søde!" ler hun stille. Jeg tjatter til hende og sender hende et fornærmet blik.

"Det passer! Han lyser nærmest op når han taler med dig. Det er sødt" jeg ruller med øjenene og lader som om jeg læser videre og ignorerer hende. Hun river fat i min bog og ser lydløst grinende på mig.

"Og du! Du smiler rent faktisk når han er der! Det er jo nærmest magi!" driller hun. Og jeg bliver ramt af realiteten: hun har jo fuldstændig ret! Jeg har ikke smilet i måneder, men med George glemmer jeg næsten alt det dårlige der er sket. Ginny ser pludselig lidt mere alvorlig ud.

"Hør, Al, jeg ved godt der sker en masse lige nu, men hvis du har brug for en at tale med så... så er jeg her for dig" jeg læner mig frem og giver hende et knus.

"Tak Ginny. I lige måde" hvisker jeg. Hun trækker sig tilbage med et fortroligt smil og mumler godnat før hun kravler ind i sin egen seng.

"Sov godt allesammen, og lad os alle huske Alice i vores aftenbøn. Lad os bede for at hun drømmer noget så sødt om George Weasley!" lyder det kækt over fra Samanthas seng. Det udvikler sig til et snigangreb med puder som våben. Og for en aften tillader jeg mig selv bare at være teenage-pige.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...