Den sorte amulet

Mit navn er Angelica Diggory. Min storebor er Cedric Diggory. Eller var. Han er død nu. Voldemort slog ham ihjel.

*** Denne movella bygger på Harry Potter og Fønixordenen. Det er vigtigt at man har læst bøgerne eller i hvert fald set filmene hvis denne historie skal give mening ***

54Likes
357Kommentarer
14866Visninger
AA

37. Ron viser sig at være nyttig.

Jeg vil gerne pointere at denne del ikke følger bogen, da bogen er fortalt fra Harry's synsvinkel og vi følger ham og Hermione ud i skoven. Vi får kun overfladisk af vide hvad der i mellemtiden sker på Nidkjærs kontor. Derfor vil jeg give mit shot på det. Enjoy!:D

 

"Fortæl hende det, Harry!" skriger Hermione. Jeg kan forestille mig at jeg ikke er den eneste der undrer sig over hvad pokker hun mener, men hey, Hermione er klog, går jeg ud fra. Nidkjær har lige truet Harry med Dolor-forbandelsen, hvis han ikke fortæller hvorfor vi brød ind på hendes kontor.

"Fortæl mig hvad?" spørger Nidkjær oplivet.

"Dumbledores hemmelige våben. Vi har gjort det færdigt for ham. Vi kan... vi kan vise dig det" siger hun med rystende stemme. Jeg er blank, men det ser ud som om alle andre også er det, så jeg føler mig ikke så dum. 

"Fint. I to kommer med mig og viser mig dette våben. Malfoy, I holder øje med de andre. De må ikke stikke af!" Nidkjær fører Hermione og Harry ud af lokalet mens hun stille mumler "jeg hader virkelig børn". Dumme heks. Nå, hvad gør vi så? Draco smiler stort og grumt til mig.

"Tænk engang, hvad tror du de andre vil sige til det her?" han snakker selvfølgelig om vores familie.

"De kan rende mig noget så grusomt, Draco. Det kan du forresten også!" svarer jeg arrogant og smiler overlegent til ham. Han smiler bare.

"Gad vide hvad det våben er for et. Måske er det Grumpegryser. De er ret nyttige" siger Luna drømmende. For en gangs skyld er der ingen der gør indvendinger mod hendes sindssyge indslag, måske fordi Hermione ikke er her. Ron ser ud som om han tænker som en gal. Hmm. Noget har plaget mig i meget lang tid. Måske skulle jeg...? Ja, hvorfor ikke, vi er alligevel så gode til at tale i koder og de andre er vel blevet vandt til at de ikke aner hvad vi snakker om.

"Hvorfor har du egentlig ikke fortalt Nidkjær det?" vi ved begge hvad jeg snakker om, "du ved, eftersom du er hendes lille tjener, må hun vel have tiltro til dig. Ikke?". Det går mig altså virkelig på. Hvorfor har han ikke fortalt Nidkjær om min baggrund, hvis hun er så vild efter at kende til den?

"Han gav mig besked på ikke at fortælle det til nogen" svarer Draco undvigende. Det er som et slag i mellemgulvet. Voldemort har sagt til Draco at han ikke må fortælle nogen om mig?! Åh Gud, lad nu vær. Voldemort?! Jeg sukker frustreret. Draco ser pludselig triumferende ud og stiller sig foran mig mens han afsøger min hals. 

"Den er der ikke" griner jeg. Amuletten er i sikkerhed. God timing alligevel. Hvis jeg havde haft den på lige nu ville jeg virkelig være på den.

"Hvor er den?!" hvæser han vredt. Jeg trækker bare grinende på skuldrene. Mon Draco ville kræve den hvis han fik af vide hvad det betyder for mig, hvis han tager amuletten. Måske. Hvor langt vil han gå for dødsgardisterne?

"Jeg har virkelig lyst til noget slik" siger Ron pludselig, fuldstændig upåvirket af den alvorlige ordudveksling der lige har fundet sted.

"Klap i!" hvæser Crabbe og tager det slik Ron lige har fundet i sin lomme. Han giver Goyle nugatten og spiser selv slikstangen. Hey, vent. Jeg ser spørgende på Ron. Jeg kender den emballage. Han griner bare lydløst og mimer "gør dig klar". Da blodet begynder at strømme ud af Goyles næse og Crabbe begynder at kaste ubehersket op trækker jeg min tryllestav og retter den mod den målløse Draco.

"Lammer!" råber jeg og han falder sammen på gulvet. Hurtigt, uden tøven, kaster jeg den totale kropslås på ham og smiler triumferende til Ginny, der har udført sit flagermusetrick på Pansy Parkinson der skrigende kæmper mod de flagerende tingester. Ron har snuppet modgiften mod de to drenges skarvanker og Luna er allerede i gang med at låse døren op. Neville står storgrinende og betragter det hele. Jeg forstår ham helt ærligt godt.

"Lad os komme væk!" griner Ron og vi spurter sammen ud af lokalet og løber gennem gangene til vi når udendørsområdet. 

"Nå, vi ses. Jeg håber ikke I får for megen ballade!" siger Ron og begynder at gå fra os.

"Hvor tror du, du skal hen?" spørger Ginny vredt.

"Uden os?" færdig gør jeg og stiller med ved siden af hende. Ron ser forvirret på os.

"Harry vil ikke have jer med!" siger han bestemt. Jeg ser på Ginny.

"Jeg tror ikke han har noget valg. Gør du?" spørger hun.

"Nej. Han kunne jo få brug for os" vi nikker enigt og sammen med Luna og Neville går vi bestemt ned til den opgivende Ron.

"Hvis han får et føl på tværs, så sig ikke at jeg ikke advarede jer" mumler han og vi følges ned mod den forbudte skov.

 

Hvis nogen fortalte mig at Dumbledores såkaldte "hemmelige våben" var en kæmpe i den forbudte skov ville jeg have bedt vedkomne om at nive mig i armen og kalde mig Grete. Men nej, det er skam rigtigt. Grump, hedder han. Og han skræmmer mig for vildt.

"Jeg vil ikke have jer med!" siger Harry bestemt.

"Som om du har et valg!" svarer jeg bare skødesløst og ser på de andre. De vil følge med. Dem alle sammen.

"Vi er sammen om det her, Harry. Vi var allesammen med i DA" Nevilles pointe skinner klart igennem. For anden gang på en dag slår vi hovederne sammen og lægger en plan. Den skal være fejlfri, den skal lykkes og den skal rede liv. Vi er fortabte.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...