Den sorte amulet

Mit navn er Angelica Diggory. Min storebor er Cedric Diggory. Eller var. Han er død nu. Voldemort slog ham ihjel.

*** Denne movella bygger på Harry Potter og Fønixordenen. Det er vigtigt at man har læst bøgerne eller i hvert fald set filmene hvis denne historie skal give mening ***

54Likes
357Kommentarer
14872Visninger
AA

9. Remus Lupus.

Jeg holder af Sirius. Det gør jeg virkelig, han er ikke kun en god ven, han har givet mig tag over hovedet og har holdt af mig altid. Jeg mødte ham for første gang sådan rigtigt for lidt over et år siden da han besøgte min mor og mig i ferien. Han og min mor var meget gode venner, de var både lige gamle og afstikkerene i familien fordi de begge var Gryffindorer. Ligesom mig. De havde et rigtig godt forhold og der er mange billeder af Sirius der holder mig som spæd i vores slidte billedalbum. Jeg er kun lige gammel nok til ikke at skulle på samme årgang som Harry, Ron og Hermione. Faktisk er jeg kun en uge fra at skulle være femteårselev. Men den uge betyder altså at jeg kun skal være fjerdeårselev sammen med Ginny. Nå, men Sirius passede godt på mig da jeg var lille og gør det også nu. Han kom i Azkaban da jeg var knap et år og jeg så ham ikke i mange år. Men Sirius og jeg har mange ting til fælles. Der iblandt vores stædighed og frihedstrang. Jeg holder meget af min granonkel Sirius Black. Men der er noget ved Remus Lupus. Han forstår mig på en anden måde, ikke på den dumdristige måde, men på min mere alvorlige side. For det meste.

"Remus, jeg beder dig. Du har hørt hvad hun gjorde! Jeg må.... jeg kan ikke bare ignorere det!" jeg dirrer af vrede. Lupus har altid forstået mig, men ikke denne gang.

"Alice, jeg forstår at du er vred lige nu og du vil gerne have hævn. Men.... for pokker, du er knap femten! Tror du virkelig jeg bare sådan vil lade dig tage på så farlig en mission? Desuden, er der overhovedet en mission i det? Voldemort dræber uden at blinke, ikke Ordenen!"

"Jeg er ikke en del af Ordenen!" hvæser jeg sammenbidt.

"Det har du ret i, men du er et menneske med samvittighed! Hvad er din plan overhovedet?! Du vil måske bare troppe op hos Bellatrix, rette din tryllestav mod hende og dræbe hende?!" han er tålmodig og lyder som om han prøver at være irettesættende. Jeg skulle have snakket med Sirius om det her, det går for sent op for mig.

"Nej. Jeg er ikke dum, Remus! Som du måske ved har min mors søstre længe prøvet at overtale mig til at bo hos dem i ferierne! Og til din irritation kan jeg oplyse dig om at jeg har tilbragt uger af ferierne hos Bellatrix! Hvorfor skulle hun mistænke mig for at vide at hun har dræbt min mor? Hun ville elske at have mig i en uges tid og fylde mig med en masse nonsens om at Mugglere er laverstående væsner og jeg er kongelig fordi jeg er en Black. Og så er det jeg vil rette min tryllestav mod hende og dræbe hende!" jeg er i modsætning til Lupus meget utålmodig. Jeg kan se at han er forfærdet ved tanken om at jeg har tilbragt tid alene med min ondskabsfulde tante.

"Hvordan kan din mor dog lade dig bo hos den... den...?" Lupus ordforråd rækker vist ikke til at beskrive en person som Bellatrix. Det lille dydsmønster.

"Jeg sagde at jeg gerne ville. Min mor gik meget op i at jeg selv måtte bestemme, også selvom hun er uenig i min beslutning. Bella kan lære én en masse nyttige ting" jeg siger det meget arrogant for at provokere ham. Han ser længe på mig og ryster så på hovedet.

"Nej, Angelica. Det er mit sidste ord i den sag"

"Kom nu, Lupus! Der er en uge tilbage af ferien. Jeg tager hen til hende i morgen, narrer hende til at tro at jeg bare gerne vil tilbringe lidt tid sammen med hende og slår til om et par dage. Så kommer jeg tilbage og vi lader som om intet er sket!" jeg er desperat, tørsten efter hævn brænder i mine årer.

"Nej!" jeg rejser mig rasende og vender mig så mod ham

"Snape har lovet mig at jeg må dræbe Bellatrix!" jeg lyder som et forurettet barn, men jeg er bare for vred til at tage hensyn til det.

"Jeg er helt sikker på at Snape ikke mente lige nu". Jeg drejer om på hælene, skrider ud af køkkenet og smækker døren med et hårdt smæld der får Kræ der har lyttet ved døren til at hoppe en meter i vejret og fru Black til at hyle op om blodsforrædere og mudderblods.

 

Jeg har på fornemmelsen Lupus har delt mine planer med resten af Ordenen. I hvert fald har jeg et sæt øjne på mig konstant resten af ugen. Sirius er specielt opmærksom og nægter mig at forlade huset. For pokker, manden har endda kastet en besværgelse over døren der gør at hvis jeg, og kun jeg, prøver at forlade huset afløser det en sær tuden der vækker fru Black og advarer hele huset. Er du gal, et chok jeg fik da jeg prøvede at liste mig ud for at løbe lidt rundt i gaderne i katteskikkelse! Jeg er næsten ligeså overvåget som Harry. Og jeg hader det.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...