Den sorte amulet

Mit navn er Angelica Diggory. Min storebor er Cedric Diggory. Eller var. Han er død nu. Voldemort slog ham ihjel.

*** Denne movella bygger på Harry Potter og Fønixordenen. Det er vigtigt at man har læst bøgerne eller i hvert fald set filmene hvis denne historie skal give mening ***

54Likes
357Kommentarer
14795Visninger
AA

39. Ministeriet for magi, part 1.

Jeg har været her før. Det store, mamorsorte, cirkulære rum. Statuerne på springvandet i midten har hjemsøgt mine drømme siden jeg var lille. Da jeg var syv tog min "far", Amos Diggory, mig med på arbejde, en dag hvor min mor var ude og rejse. Han var tvunget til at passe mig, fordi Cedric på det tidspunkt var i gang med sit første år på Hogwarts. Jeg husker tydeligt hvordan jeg stoppede op med min lille mund vidt åben og stirrede på de gyldne figurer. Troldmanden og heksens falske smil skræmmede mig, næsten ligeså meget som de underdanige udtryk på de andre figurers ansigter. Kentaueren er så urealistisk, han vil aldrig se ud som om han er troldmandsverdenen underlegn. Men det der gjorde størst indtryk på mig var husalfens forskræmte ansigt. Det har været en del af mine marridt i mange år.

"Så det her altså Ministeriet for Magi" mumler Ron fascineret, upåvirket af det jeg ser som en markaber skulptur midt i rummet. Harry nikker tavs og fører os sikkert og hurtigt ned af en gang. Elevatoren husker jeg tydeligt og da vi har lukket metalgitteret bag os griber jeg krampagtigt fat i gelænderet. Elevatoren er sindssyg, jeg fik kvalme af den sidst jeg tog den.

"Det her sted bør overveje at installere nogle trapper!" mumler jeg og trækker vejret dybt et par gange. Ingen svarer mig, de er alle fokuserede på den opgave der venter os i Mysteriedepardamentet. Sirius. 

 

"Det her er den rigtige dør" hvisker Harry lavt. Endelig. Efter alle de døre der har prøvet at slå os ihjel er jeg godt træt af at tage den forkerte. Den stenbue i bunden af stengraven skræmte mig helt vildt. De stemmer... hviskende, fortryllende. Dragende. Kun Harry, Luna og jeg kunne høre dem. Der gik ikke længe før det gik op for mig at det var endnu en "har du set døden"-ting. Den slags stinker virkelig. 

Hylder med glaskugler. Blå røg svæver rundt derinde, i spiraler. Jeg har hørt om dette rum. Bella fortalte mig om det. Profetier i kugler, den slags er aldrig godt. 

"Harry... er du sikker på at det er herinde?" spørger jeg stille og ønsker mere end noget andet at George var her til at tage min hånd og give mig styrke.

"Ja..." svarer han bare og kigger indtrængende på numrene der står svagt aftegnet på reolerne. "Syvoghalvfems" mumler han igen og igen. Nummer syvoghalvfems. Der er noget galt. Jeg kan mærke det. Jeg ser mig tilbage. Nummer halvfems. Vi fortsætter frem og tempoet stiger jo tættere målet vi kommer. Jo mørkere også, men det virker ikke som om de andre bemærker det. 

"Lumos" mumler jeg og et blåt lys tændes i enden af min tryllestav. Jeg føler mig også tryggere med den i hånden. De andre følger mit eksempel. Seksoghalvfems. Vi stopper op. Intet. Ingenting. Sirius er her ikke.

"Måske er han... et andet sted" siger Harry og kigger hektisk ind på sidegangene.

"Harry... Har du set det her?" spørger Ron. Harry vender sig irriteret og kigger på det Ron peger på. En glaskugle med navnene Mørkets Herre og (?) Harry Potter på. Selvfølglig. Harry rækker hånden ud for at tage den.

"Lad vær, Harry!" udbryder jeg. Han ser vredt på mig.

"Hvorfor?!"

"Fordi det er det de vil have dig til" han sender mig bare et irriteret blik og tager kuglen ned fra reolen. Jeg sukker stille. Amuletten ved mit bryst begynder at røre på sig og blive varmere. Åh nej. Jeg tager den af, lægger den på min tunge og sluger den. De andre ser målløse på mig.

"Hvad helvede har du gang i?!" gisper Ron. Harry ser forvirret fra mig til glaskuglen i hans hånd.

"Jeg er ked af det Harry. Han er her ikke. Det er en fælde. Min amulet... den fortæller mig når mine fjender er nær. Har du nogensinde hørt om Leglimensi?" jeg siger det hele med en trist tone og kigger mig paranoidt rundt. Harry nikker.

"Lord Voldemort er tilfældigvis rigtig god til det. Han har lokket dig herhen. Han har et formål med det. Glaskuglen, kun ejeren af kuglen kan fjerne den fra sin plads. Han vil have den. Og nu er de på vej" jeg sukker lidt. De andre løfter ligesom deres tryllestave.

"Hvem kommer?" spørger Ginny indtrængende.

"Jeg er ikke helt sikker. Lestrange-ægteparret er med dem. Lucius Malfoy. Resten er ikke identificerede..." jeg holder inde. Det er svært at forklare amulettens kræfter. De har aldrig følt dens styrke og viden. Harry klamre sig til sin idiotiske kugle.

"Hvor mange, Al?" Godt jeg har Ginny, hun forstår det i hvert fald lidt. Jeg lukker øjnene og koncentrerer mig.

"Jeg aner det ikke" indrømmer jeg og åbner øjnene. 

"De ville have mig til at tage den her kugle?" siger Harry forvirret. Bag dig! skriger en stemme i mit hoved. Jeg vender mig lynhurtigt med løftet tryllestav. Lucius' glatte ansigt lyser op i lyset fra min tryllestav. Han smiler stort og hånligt.

"Udmærket Potter. Vend dig nu stille og roligt om og giv mig kuglen" siger han med sin kolde stemme. Harry vender sig langsomt. 

"Al, vil du være venlig at lade vær med at vifte med den stav lige op i ansigtet på mig?" tilføjer han så lidt irriteret. Jeg ved hvor farlig han kan være. Lige nu må jeg spille med, så jeg lader tryllestaven fald lidt, men jeg er stadig opmærksom på hver en bevægelse han gør.

"Ja, Alice. Hvad er det for en måde at behandle sin onkel på?" hendes stemme skurrer i mine ører, skær i mine knogler og fryser mit hjerte til is. Bellatrix med sit vilde sorte hår, der minder om mit på en måde, og sit sindssyge blik træder op ved siden af ham. Kun et ord gennemrunger mit hoved, min krop, min sjæl: Morder.

 

 

Hey guys!

Undskyld. Jeg ved det. Jeg har ikke skrevet i hundrede år, jeg har desværre haft en frygtelig skriveblokade, det tog livet af mig. Det er sådan at jeg går mine eksamner i møde nu og det er derfor sjældent jeg kommer til at skrive i Juni måned. Derfor kommer I måske også til at vente lidt på to'eren, sorry. Jeg håber I nyder dette kapitel. Jeg har besluttet at dele alt det der sker i ministeriet op i tre: part 1, 2 og 3. Derefter lakker denne fanfiction faktisk mod enden, men den tager vi på et andet tidspunkt. I hvert fald, undskyld for den lange pause, jeg vil prøve at nå så meget jeg kan inden prøverene starter. 

Har jeg nævnt at I er verdens bedste læsere? Det er I i hvert fald, synes jeg ;)

Enjoy, dette kapitel er måske ikke sådan vildt spændende, men det er uundgåeligt, haha. Yup, see ya next time. Forhåbentlig er det snart;)

(Jeg tror der er en (hm hm Directioner) der glæder sig til sommerferien tilbragt i den søde Georges selvskab??:D)

 

Tak fordi I læser med

Knus Ida

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...