Den sorte amulet

Mit navn er Angelica Diggory. Min storebor er Cedric Diggory. Eller var. Han er død nu. Voldemort slog ham ihjel.

*** Denne movella bygger på Harry Potter og Fønixordenen. Det er vigtigt at man har læst bøgerne eller i hvert fald set filmene hvis denne historie skal give mening ***

54Likes
357Kommentarer
14797Visninger
AA

35. Den sorte amulet.

"Alic... Hvad er der sket?" mit rasende ansigtsudtryk må have afsløret mig. Ginny ser i hvert fald helt bekymret ud. Hvad hvis det er hende? Hvad hvis... Det må ikke være sandt. Nej, jeg kan stole på Ginny. Hun ville aldrig forråde mig.

"Nogen har fortalt Draco om... noget han ikke måtte vide jeg har. Nu er jeg seriøst på den" mumler jeg og fortsætter febrilsk op ad trappen. Tankerne kører rundt, jeg kan slet ikke fokusere. 

"Alice!" Ginnys skarpe stemme får mig tilbage til virkeligheden. Jeg ser på hende mens jeg åbner døren til vores sovesal og træder ind. Der er tomt. Heldigvis.

"Fortæl mig om det" siger hun bestemt. Ginny... søde Ginny, venlige Ginny, smukke Ginny. Storsindede Ginny. Måske vil hun af alle mennesker være den eneste der forstår alt det her. Hun har trods alt prøvet lidt af hvert og været så tæt på mørket som man kan komme. Måske skal jeg...?

"Ginny... du ved godt at jeg ikke er... du ved... helt som alle andre, ikke?" sukker jeg og sætter mig på min sengs kant. Hun sætter sig på sin egen sengekant med et alvorligt udtryk i ansigtet.

"Jo. Du er en Willie, ikke sandt?" Jeg gisper chokeret. Hvordan kan det være at alle har vidst det, men aldrig har nævnt det? Af en eller anden grund, ved folk det altid i forvejen når jeg endelig beslutter mig for at afsløre det.

"Hvordan...?"

"Når man har mødt din mor er det ret så åbenlyst" griner hun kort. Nå ja, selvfølgelig. Min mor var så overjordisk som man kan blive.

"Men, Gin, jeg er ikke kun en fjerdedel Willie. Jeg er også en... en Black... eller... min mor var en Black" jeg har virkelig svært ved at sige det, jeg er blevet opdraget til at holde det hemmeligt uanset hvad. Jeg kan se på Ginny at hun ikke havde set den komme og hun er vist lettere chokeret.

"Okay så... jamen... så... Så er du jo i familie med Malfoy og... Bellatrix... og Sirius! Det er derfor du bor hos Sirius!" hun ser ud som om en halv million mysterier bliver løst på samme tid oppe i hendes hoved.

"Jeg ved godt at..."

"Al, det ændrer altså ikke min opfattelse af dig. Vi er stadig veninder" jeg sukker lettet og smiler skævt til hende.

"Tak Gin. Nå, det jeg egentlig vil fortælle med alt det her er..." jeg trækker vejret dybt og tager mig sammen. Ginny kan ikke være forræderen.

"Da jeg blev syv dukkede en dødsgardist op ved mit hus. Han gav mig en amulet. Den sorte amulet. Han fortalte mig at den indeholder ekstreme kræfter og at den er farlig hvis man ikke ved hvordan man bruger den. Han sagde at jeg skulle beholde den for evigt, aldrig give den til nogen og altid holde den skjult. Jeg har gjort som han bad mig om i flere år. Men en fra vores sovesal har fortalt Draco om den og han har fortalt det videre til Bellatrix. Hun vil have den" jeg finder amuletten under min løse hvide skjorte og viser Ginny det sølv, slidte smykke. Hun ser indgående på den.

"Hvad er der så specielt ved den?" spørger hun efter lidt tid. Jeg smiler dystert.

"Den kan lidt af hvert. Nisserne smedede den og Willierne forbandede den. Der er syv af dem og de er fordelt over hele kloden. I fællesskab skabte de et våben der ser uskyldigt ud, men som er meget farligt. Hvis man altså kan finde ud af at bruge den. Det kan jeg" jeg sukker lidt trist. Den amulet.

"Jamen, hvad kan den?"

"Som sagt lidt af hvert. Forblænde folk, men kun hvis det er en med Willieblod der bærer den. Skelne løgn fra sandhed. Smerte andre, men kun magikere. Spille den smukkeste musik, der kan lokke en til at gøre de frygteligste ting hvis man er let påvirkelig. Men jeg har aldrig brugt den til nogen af de ting. Jeg har kun gjort det som dødsgardisten sagde jeg skulle..." jeg holder en pause og fortsætter så, "jeg har lagt tre dråber af mit blod ind i den under fuldmånen. På den måde har jeg sikret mig at kun jeg kan bruge dens kræfter. Men den slags har sin pris"

"Så som hvad?"

"Hele min historie. Alle hemmeligheder i min slægt som jeg er bekendt med. Mit liv. Mit liv er fanget i et smykke som kontrakt. En kontrakt der gør at hvis amuletten er mere end præcis syv kilometer fra mig så...." Ginny spærrer øjnene op og jeg sukker stille.

"Så dør du" afslutter hun. Jeg nikker. Så dør jeg.

 

 

Yo, guys! Spred ordet, der er en mega fed fanfiction på Movellas om HP-universet og alle skal bare tjekke den ud xD

Tak fordi I læser, I er for seje!:D

//Ida <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...