Den sorte amulet

Mit navn er Angelica Diggory. Min storebor er Cedric Diggory. Eller var. Han er død nu. Voldemort slog ham ihjel.

*** Denne movella bygger på Harry Potter og Fønixordenen. Det er vigtigt at man har læst bøgerne eller i hvert fald set filmene hvis denne historie skal give mening ***

54Likes
357Kommentarer
14909Visninger
AA

23. DA

Alice.

 

Det er det sidste DA (Dumbledores Armé) møde før jul og alle er i godt humør. Der er blevet gjort store fremskridt med Harry som lærer og de fleste har lært mere end de nogensinde drømte om. Harry siger at vi efter jul kan begynde på Patronusser og det glæder alle sig til. Undtagen mig der allerede kan udføre en perfekt Patronus. George har plaget mig om at træne med ham så han kan blære sig lidt når vi begynder, men jeg nægter hårdnakket. Jeg skal ikke lære nogen noget som helst, ikke engang George.

Først for en dag siden fandt jeg ud af hvor jeg skulle tilbringe julen. Jeg regnede med at det ville blive på Hogwarts, men jeg tog åbenbart fejl. Mine "værger" har stukket hovederne sammen og er blevet enige om at jeg bør tilbringe julen på Grumsted Plads. De mener at en person der er så tæt på Ordenen og desuden bærer på hemmeligheder der helst ikke skal ud, vil være i fare på Hogwarts med Nidkjær luskende rundt. Jeg kan kun give dem ret: for tiden er jeg blevet så paranoid at jeg nægter at drikke min appelsinjuice hvis Nidkjær så meget som har nærmet sig den. Hun ville elske at give mig et par dråber Sandsirum så jeg ville rable ud med alt hun spurgte om. Pigen der ifølge papirerne ikke har nogen fortid, mor eller personnummer. Tja, man kan vel ikke bebrejde den arme kvinde, det må være frustrerende at blive nægtet informationer som man virkelig behøver. Så kan hun være nok så ond og sindssyg.

 

Da jeg står op næste morgen er George, Fred, Ginny, Ron og Harry alle forsvundet. Det tager mig timer at finde ud af hvor de er og hvorfor de er forsvundet. Jeg har aldrig set Hermione så bekymret før. Det viser sig at hr. Weasley er blevet angrebet af en slange og er blevet indlagt. De andre er taget til Grumsted Plads for at besøge ham. Mere kan vi ikke få af vide, for af en eller anden grund er der ingen der ved noget om det. Hvilket betyder, at jeg, Alice den store idiot, går til drastiske metoder. Eller rettere sagt: jeg går til Snape.

"Du må da vide noget!" hvæser jeg irriteret. Snape står ved sit redskabsskab og tager flasker ud for så at sætte dem på plads igen med et lille grynt.

"Som jeg allerede har fortalt dig Alice, så ja, jeg ved hvad der er sket og det du har fået af vide er tilstrækkeligt" svarer han med sin nasale, arrogante facon. Jeg løfter øjenbryn af hans ryg.

"Så du ved altså mere om det?"

"Selvfølgelig gør jeg det, dumme pigebarn" sukker han opgivende, "men det betyder ikke at jeg fortæller dig det. Jeg er medlem af Ordenen, jeg bliver rent faktisk informeret om de fleste ting, tro det eller ej!". Jeg sukker irriteret, det er så typisk.

"Severus" hvisker jeg stille og tiggende, "jeg beder dig, George er min kæreste, de andre er mine venner. Fortæl mig hvad der er sket". Han vender sig langsomt rundt og ser indtrængende på mig.

"Ja, jeg ved skam godt at du og Weasley-drengen er et par. Det er sjovt, jeg troede virkelig at du havde bedre smag". Jeg bliver rød i hovedet af raseri og knejser med nakken.

"Så vidt jeg ved har du slet ikke en smag, så hvordan kan du udtale dig?!" svarer jeg højrøvet og vender mig om for at gå. Det sidste jeg hører før døren lukker sig bag mig er:

"Åh jo, jeg har skam en smag. Men eftersom jeg er alene, kan du nok selv regne dig til at den er særdeles dårlig".

 

 

Hej skønne læsere.

Skriver her en lidt ærgerlig besked til jer: jeg kommer formentlig ikke til at skrive overhovedet i denne uge da jeg har usædvanlig travlt. Sorry guys, men hold øje med mailen for det kan være jeg MÅSKE kan klemme et halvt kapitel ind en gang eller to. Kan ikke love noget.

You Rock

Ida

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...