Den sorte amulet

Mit navn er Angelica Diggory. Min storebor er Cedric Diggory. Eller var. Han er død nu. Voldemort slog ham ihjel.

*** Denne movella bygger på Harry Potter og Fønixordenen. Det er vigtigt at man har læst bøgerne eller i hvert fald set filmene hvis denne historie skal give mening ***

54Likes
357Kommentarer
14892Visninger
AA

24. Betroelser

Hermione og jeg tager sammen til Grumsted Plads, stadig uvidende om præcis hvad der skete den dag de andre forsvandt. Vi kører med natbussen gennem London. Jeg har gjort det mange gange, men Hermione ser lidt utilpas ud.

"Nå... Så, dig og George?" siger hun forsigtigt da vi har fået basket os ned bagerst i bussen. 

"Jah..." svarer jeg og ser lidt skyldig ned.

"Hvad?" spørger hun smilende. Jeg ser et øjeblik på hende før mit blik falder på en sovende heks i en seng lidt længere fremme.

"Altså, han kender mig jo ikke rigtig" udbryder jeg fortrydeligt. Har jeg virkelig lige betroet mig til Hermione Granger?! Så sukker jeg uhørligt. Ja, det har jeg vist.

"Hvis han vidste alt det dårlige om mig ville han aldrig kunne elske mig" hvisker jeg og blinker tårerne væk. Det har virkelig plaget mig i lang tid, jeg har båret rundt på det så længe.

"Der er så mange ting i min fortid og... min fremtid som han aldrig ville kunne forholde sig til. Jeg mener, det er så komplekst. George er helt igennem god. Virkelig, han er så godhjertet som man kan blive. Jeg er født til at være..." jeg holder inde, når lige at stoppe mig selv før jeg afslører for meget.

"Du er født til i princippet at være ond" afslutter hun min sætning og jeg falder næsten ned af stolen. Hvad?!

"Du er en Black, ikke sandt?" spørger hun beroligende. Jeg er helt perpleks.

"Hvordan vidste du det?" hvisker jeg. Har Harry afsløret noget?!

"Man kan finde lidt af hvert i den Forbudte Afdeling på biblioteket. Der står lidt om Serena i Black-familiens historie. Blandt andet at hun fik en søn og en datter og at hun var... halvt Willie, du ved. Jeg gættede mig bare til at det var dig" forklarer hun.

"Hvordan?"

"Jo, du er overnaturligt smuk og du har en særlig tiltrækningskræft på drenge. Og så fortalte Harry mig om den underlige lyd han hørt der på korridoren med Nidkjær. Det lød mistænkeligt meget som om han beskrev et Willie-skrig. Så lagde jeg to og to sammen" fortæller hun. Jeg ryster forvirret på hovedet.

"Jeg ved også at du er opvokset i et lidt specielt selvskab fordi din mor ikke tog så meget afstand fra sin familie, på samme måde som Sirius der boykottede al kontakt. Du har været meget sammen med både Malfoy-familien, gamle dødsgardister og selvfølgelig også medlemmer af den gamle Orden. Det må have været forvirrende" siger hun. Hun har ret, alt hvad hun siger passer. Og det skræmmer mig.

"Der kommer en tid for os alle hvor vi skal vælge... vælge side og den tid kommer meget snart" sukker jeg, "lige nu ville jeg med det samme sige at jeg vil vælge den gode side. Men... hvis jeg stod i situationen... så ved jeg ikke hvad jeg ville vælge".

"Alt hvad Sirius siger passer ikke. Der er ikke en god og en dårlig side. Tror du ikke at dødsgardisterne mener at Du-Ved-Hvems side er den gode side? Præcis ligesom Ordenen mener det modsatte? Det kommer an på hvordan man ser det. Men jeg ved en ting, Alice" siger hun og ser indgående på mig.

"Hvad er det?"

"Ingen er født onde. Man bliver hvad livet gør en til". Jeg mærker et spædt, fortryllende håb spire indeni og læner mig langsomt tilbage. Hun har ret. Som altid.

 

 

Alt hvad jeg lige kunne nå.

Keep Rocking!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...