Den sorte amulet

Mit navn er Angelica Diggory. Min storebor er Cedric Diggory. Eller var. Han er død nu. Voldemort slog ham ihjel.

*** Denne movella bygger på Harry Potter og Fønixordenen. Det er vigtigt at man har læst bøgerne eller i hvert fald set filmene hvis denne historie skal give mening ***

54Likes
357Kommentarer
14885Visninger
AA

5. Befriende.

"Sirius, jeg må ud! Du ved hvordan det er!" jeg taler lavmælt og hidsigt, men bestemt. Sirius virker irriteret over at jeg ikke bare lader det ligge.

"Ja, jeg ved hvordan det er Alice! Derfor ved jeg også at du godt kan nøjes med at gøre det på dit værelse! Det har jeg gjort gennem de sidste mange måneder!" hans stemme er også lav, vi er meget påpasselige med at ingen hører os.

"Det er ikke fordi Dødsgardisterne hungre efter at dræbe mig!" hvæser jeg. Sirius ler nedladende.

"Nå så det tror du?" siger han bare uden at se væk fra det skab der formegentlig indeholder en ladning Pixier. 

"Ja, det gør jeg! Bare en time, Sirius. Jeg beder dig! Jeg er ved at blive sindssyg!" 

"Okay! Så gør det dog, det lyder ikke som om du lader vær hvis jeg forbyder dig det alligevel!" Vi ved begge to at han har ret. Jeg vil ikke spilde mere tid på det og skynder mig ud på gangen, forbi fru Black der skriger alverdens forbandelser efter mig og ud af hoveddøren. Frihed! Der ligger en forladt park nær Grumsted Plads og jeg går med målrettede skridt ind midt i den og om bag ved et buskads. Jeg lukker øjenene og trækker vejret dybt. Så brænder ilden ud gennem mine årer, mine knogler ændres og min hud bliver hårdere. Da jeg åbner øjnene ser jeg bedre. Jeg ser faktisk alt. Da jeg forlader buskadset er det ikke længere som menneske. Jeg er en lille, slank, sort kat med glimtende pels.

Som min bror viste jeg mig meget tidligt at være et naturtalent når det kommer til magi. Da jeg var 13 kunne jeg udføre en perfekt Patronus-besværgelse. Nogle uger før den 2. udfordring i den magiske trekamp udførte jeg Animagus-besværgelsen på mig selv og fik skikkelsen som en meget lille, sort kat. Jeg havde tænkt længe og grundigt over det, før jeg gjorde noget så uigenkaldeligt og forbudt. Men jeg skulle bruge det til noget. Hvis jeg ikke havde fået min anden skikkelse ville det være umuligt for mig at følge efter Skrækøje, som jeg havde en slem mistanke til. Jeg havde før mødt Barty Bern Junior og jeg kendte hans lille slangeagtige måde at slikke sig om munden. Da jeg så at Dunder gjorde sådan blev jeg overbevist om at der var noget galt. Hvis jeg ikke havde advaret Snape den aften Cedric døde og fortalt ham om min mistanke ville Harry formegentlig være død nu. Men det ved han selvfølgelig ikke. Der er så meget han ikke ved. Meget mere end han er klar over.

 

"Hvor har du været?" spørger George da jeg igen træder ind på Grumsted Plads 11 efter en dejlig forfriskende løbetur rundt i gaderne.

"Ude i byen. Jeg elsker London" det er fraværende og ligegyldigt, men jeg kan mærke både Sirius, Tonks og Lupus' øjne på mig da jeg lader som ingenting. De ved det alle.

"Fik du købt noget?" spørger Ginny med et smil. Jeg nøjes med at ryste på hovedet og bliver så distraheret da nogen træder ind af døren. Albus Dumbledore efterfulgt af Severus Snape står i døråbningen med vinden blæsende om deres lidt kjoleagtige klæder. Det er tid til endnu et hemmeligt møde.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...