Daughter Of Evil

Dette er originalt fra en sang ved navn "Daughter Of Evil" sunget af en Vocaloid Rin Kagamine. Det er en fantastisk historie synest jeg selv og det kunne det godt være at de fleste her inde ikke ville bryde sig om Vocaloid, så derfor vil jeg skrive sangens historie om til en novelle, så alle ville kunne læse om den historie^^ og jeg vil gøre mit bedste for at denne tekst vil blive velykket^^

6Likes
5Kommentarer
1433Visninger
AA

1. Daugther Of Evil ~ Servant Of Evil ~ The Other World

Daugther Of Evil

Kirke klokkerne ringede, da tvillinger blev velsignet af gud, men efter at vores forældres egoistiske årsager, blev i skilt fra hinanden.

Det gule land var mægtigt og ondt, ingen turde at sige imod den højeste af det land. Prinsessen, hun lignede en uskyldig engel på 14 år. Hendes gyldne korte engle hår, smukke klare krystal på øjne og hendes uskyldige smil, en som lignede at hun ikke engang kunne slå en flue ihjel, sådan var hun udenpå, men indeni var hendes hjerte knap så uskyldigt, men ondt.

Hun havde loyale tjener, men der var kun én tjener som hun mest havde tillid til, ikke fordi hun tøvede med de andre, men den ene tjener var noget speciel. Hendes tvilling, han var hendes mest loyale tjener af dem alle, ville gå igennem alt for hende, hendes egen elskede bror, som hun alligevel behandlede som alle andre.

Ingen sagde noget imod hende og hvis de gjorde skulle de straffes uden nåde. Når folk skulle straffes smilte hun bare som hun altid gjorde og tænkte blot. Oh! Nu er det te tid!  Hun var forkælet, kunne få alt det hun ville have, hun havde jo magt, over alt og alle.

Hendes hjerte var koldt og ondt ja, men alligevel blev det åbnet en smule op, da hun begyndte at forelske sig i prinsen af det blå land, men han var ikke så glad for prinsessen, da han kunne mærke ondskaben indeni hende, men han blev også forelsket i en helt anden. En som kom fra deres nabo land, det grønne land, med øjne der strålede med uskyldighed. Prinsessen blev vred, rasende og græd i gråd, da hun opdagede det. Da hun ikke havde flere tårer tilbage, begyndte hendes blik at se mørkt ud og smilte blot ved tanken, samme aften hviskede hun noget utydeligt til hendes loyale tjener: "Sørg nu for at det grønne land ville mærke min vrede"

Tidligere samme dag havde hendes loyale tjener også gået rundt i det land, der mødte så en pige på gaden. Hendes hår var langt og turkis, som var sat op i rottehaler, hun var i det hele taget smuk og tjeneren mærkede hans første forelskelse, men når prinsessen ville have at hun skulle dø, så ville jeg opfylde det, om så jeg ville miste min kærlighed.

For min kærlighed til min prinsesse var større ind det.

Hver og ét hus blev brændt til grunde i det grønne fredelige land, som nu var blevet rødligt af flammerne. Folkene i de grønne land skulle også mærke min vrede, deres skrig og rædsel var som musik i mine ører, ikke én eneste i det grønne land skulle slippe godt fra dette.

Efter at den blå prins hørte om hvad der skete i det grønne land, mærkede han en ulidelig smerter i sit bryst, sit hjerte. Hvordan kunne man have sådan et ondt og koldt hjerte?

Prinsessen af det gule land, datteren af det onde, kun hun kunne have sådan et hjerte, men hvis hun ville have det på den måde, så ville vi stoppe hende og straffe hende for det hun havde gjort. Alle landene havde prøvet at stoppe hende, med uden held. Det gule land var for stort og mægtigt, til at alle de andre lande kunne slå sig sammen imod det.

Efterhånden kunne det gule lands folk ikke holde deres masker længere så nogle flygtede, andre tog sig sammen og ville kæmpe imod deres højeste. De blev ledet af en rød dame, som var lejesoldat ude på natten.

Til sidst flygtede hende "loyale" tjenere også undtagen én, hendes bror. Det måtte jo komme en dag at hun ville blive fanget af dem og skulle straffes for det hun havde begået, det var hun klar over, men det hun ikke var så klar over var at han elskede hende højere ind hun vidste.

Slottes døre blev banket og slået til, de ville meget snart fange hende, tiden var inde. "Kom med min prinsesse!"  sagde han og trak hende ind på hendes værelse og lukkede hurtigt døren efter sig. Han trak sit fornemme tjener uniform af, og gav det til prinsessen, som bare så forvirret ud. "Deres nåde, tag det på og flygt! Ingen vil alligevel kunne vide hvem du er vi er trods alt tvillinger og hvis vi er det, har jeg vel også ondskab i mit blod"  Efter de ord mærkede prinsessen sit hjerte smelte op, hendes bror ville hjælpe hende, men hun havde aldrig i det mindste sagt "tak" til ham.

Prinsessen nægtede at være med til den plan hendes elskede bror havde, men han var for stædig og klædte hende hurtigt på, hvorefter han tog hendes kjole på og tog et bånd ud af sit hår så det hang løst som prinsessens.

"Rin løb så!"  sagde han og skubbede hende ud af bag døren til slottet. Han mærkede en smerter over hans bryst, men smilede bare. Han ville gå igennem alt så længe hans prinsesse var i sikkerhed. Soldater og kriger prøvede at banke dørene op, og snart ville de gå op.

Rigtigt nok.

Hoved døren blevet slået op med et brag, han stod bare dér og hurtigt fik han et svær for struben og blev trukket væk. Folk blev mere rolige i alle landene. De ventede bare på at "prinsessen" skulle henrettes inden den dag kom var han fanget nede i en mørk og kold kælder. På et tidspunkt skulle han jo dø, så hvorfor ikke nu var kunne redde prinsessen fra en for tidlig død.

 

Servant Of Evil

Folk hjuplede af glæde over den dag alle undtagen én.

det gule land skulle prinsessen henrettes, mange mennesker fra de andre store lande kom for at se med og være med. Prinsessen blev trukket op, der hvor henrettelser plejede at foregå. Prinsessen havde en sort ligklæde på, med en hætte så folk ikke skulle se ham i øjne, men han kiggede faktisk på én.

Rin

Hun stod som de føreste og kiggede på, hun var den eneste som ikke så, så glad ud. Det gjorde ondt af at se hende sådan, det gjorde også ondt at dø, men det er jo kun et øjeblik. Prinsessen skulle hals hugges og folk begyndte at tælle ned.

10.....9.....8....7...

"Rin Græd ik, men smil. lad os mødes og lege igen i den næste verden" sagde han og smilte til hans sidste ord.

3.....2.....1!!!!!

*Hssssjjk*

"LEEEEEEN" skreg hun i gråd og faldt sammen. Ingen lage mærke til hende alle var alt for glæde for dette øjeblik.

"Hvis du forlader denne verden, ville jeg følge med dig...." sagde hun med den sidste tåre trillende ned ad kinden inden hun drak en hvid væske, og faldt med det samme i en dyb søvn, som hun aldrig kunne vækkes fra.

 

The Other World - Rin P.O.V.

Jeg åbnede stille mine øjenlåg. Hvad var dette for et sted? Alt var lyst intet var ondt, det lignede en skov? Fuglene sang, solen skinnede og blomsterne stod hejst. Jeg løb rundt i skoven. Mine bare tær fyldtes som puder som blev trykket ned i græsset når jeg gik alt var fantastisk, i det jeg hørte nogen sang. Stemmen var fantastisk og harmonisk stemmen havde jeg da hørt før men hvor? Jeg løb nærmere til der hvor stemmen kom fra. Jeg mærkede håb, men vidste ikke håb for hvad.

Der! det var ham stemmen tilhørte. hans hår var halvlangt og blondt, som skinnede i solen. Han var høj og ranglet. Hans hud var lige så hvid som sukker. Han havde opdaget mig og vendte sit ansigt hen mod mig. Hans lyseblå krystal øjne kiggede på mig, han lignede mig.

Så slog alt et klik for mig. Jeg fik et smil frem og mærkede hvordan lykken ramte mig, jeg løb frem imellem de mange blomster og ville løbe i armene på ham.

"LEEEN!"

 

The End.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...