Before you leave me - 1D

April er 17 år og bor i London. Hun er vant til at blive forladt og flyttet rundt på. Hun er vant til at holde afstand til folk omkring hende, til ikke at knytte sig selv for meget. Hun har boet hos hendes 7. plejefamilie i 3 år nu, og det går fint. Hun tror, at hun vil kunne blive her. Hun håber på det. Så dette forår er anderledes for April, for nu kan hun gøre, hvad hun vil og slå sig løs. Men Aprils beslutning om forandring forandrer alt. Ikke kun for hende, men også for hende veninder og venner. Hun er nemlig ikke venner med hvem som helst, hun er venner med One Direction. Hende og hendes 4 veninder har kendt dem siden X-factor, og de er alle meget tætte. Men kærlighed, drama og jalousi sniger sig ind i mellem dem, og snart falder hele Aprils verden sammen igen. Men denne gang kan hun ikke begynde forfra et nyt sted.

190Likes
312Kommentarer
51957Visninger
AA

23. Kapitel 22.

Da klokken bliver 6 om morgenen, har vi bagt fem kager. Vi har spist en af dem. Køkkenet er nærmest smurt ind i smør, sukker, mælk, chokolade, vanilje og mel, men ingen af os har overskud til at rydde op. Vi tager den mindste af kagerne med ind i stuen og tænder tv’et. Vi ender på en af musikkanalerne, da vi hellere vil snakke end se film. Vi har det virkelig sjovt, og jeg føler mig glad. Sådan rigtig glad. Helt uden bekymringer, hvilket er mærkeligt, da jeg burde have tonsvis. Men min hjerne har på mirakuløs vis ikke registreret det, og det priser jeg mig lykkelig for. Da klokken bliver 9, går vi i seng. Jeg tvivler stærkt på, at der gik mere end et minut, før vi begge sov. Det undrer mig egentlig lidt, hvordan jeg kunne holde mig vågen i så lang tid. Inden Zayn kom, var jeg allerede dødtræt. Og først lang over 12 timer efter går vi i seng!

Jeg ligger og stirrer op i loftet, mens jeg prøver at holde tanker på afstand, da Zayn begynder at bevæger på sig ved siden af mig. Jeg vender hovedet mod ham og smiler lidt. Han mærker vidst mit blik, for han åbner det ene øje for at kigge tilbage på mig. Han smiler, åbner det andet øje og roder i sit hår. ”Godmorgen,” siger jeg lavt, mens jeg smiler. Han ser på mig igen. ”Godmorgen. Eller måske nærmere god eftermiddag?” Så kigger han rundt på mit værelse efter et ur. Jeg fniser lidt af ham og siger:” Jeg har ikke noget ur, din fisk.” Han ser på mig med et falskt-trist ansigt, men sætter sig så brat op og peger på mig. ”Hey! Du sagde i går, at du lavede præcis den samme fejl, mindst en gang om ugen! Så klap lige hesten, din hest!” Jeg knækker sammen af grin, og det samme gør han. ”Hesten,” får jeg fremkvækket en enkelt gang eller to, hvorefter Zayn bare griner endnu mere. Jeg holder mig om maven, da jeg begynder at få kramper, men griner videre. Alt andet er umuligt. Vi stopper langsomt med at grine, og til sidst sidder vi bare og fniser lidt en gang imellem.

Så vender Zayn sig om, og da han kigger på mig igen, har han en tallerken med kage i sin hånd. Jeg ser skiftevis på kagen og på ham, mens han bare begynder at spise af den. Han tager en ordentlig bid. Jeg ser bare på ham med et stoneface. ”Hvad laver du?” spørger jeg og holder stonefacet. Han er lænet ned mod tallerkenen, men så ser han op på mig, helt uskyldig og uvidende. Det gør det endnu sværere at holde masken. Han mumler ud gennem kagen i hans mund: ”Hvad?” Et smil trækker i min ene mundvige, men jeg tror ikke, han så det. ”Spiser du i min seng?” Han ser ned på kagen og så på min sorthvid stribede dyne. Så kigger han igen på mig og nikker tøvende. Jeg gør mine øjne store og truende. ”Det var ikke særlig pænt gjort. Det tror jeg, du kommer til at fortryde.” Jeg springer hurtigt hen på ham og begynder at kilde ham. Han begynder straks at grine og prøve at skubbe mig væk, men det er svært med tallerkenen i hånden. ”Nej, April. Stop, nej. Kagen, stop, April, nej,” siger han i hans grin. Jeg hører et lavt bump og ser mig over skulderen. Kagen ligger smuldret ud over min dyne, mens tallerkenen ligger lidt væk fra. Jeg gisper dramatisk og højt, inden jeg vender mig mod Zayn igen. ”Det gjorde du bare ikke!” ”Det var din egen skyld,” får han sagt, inden jeg begynder at kilde ham igen. Så siger han ikke mere, for det er umuligt med al den latter, der også skal ud.

Efter et par timer begynder vi at blive sultne, og eftersom vi gik så sent i seng og stod så sent op, beslutter vi at lave aftensmad, da tiden alligevel er rigtig til det. Vi laver spaghetti og kødsovs, eller Zayn laver det. Han insistere på det, så jeg hjælper ham bare med at finde tingene, da han ikke er vant til mit køkken.  Han brænder sovsen lidt på, men ellers smager det meget godt. Vi sidder rundt om det lille spisebord, da det ringer på døren. Jeg ser på Zayn, han ser ligeså alvorlig ud, som jeg føler mig. Jeg kan kun komme i tanke om en person, der ville finde på at komme nu. Og jeg har ikke lyst til at se ham. Det ringer på døren igen, og da det står klart, at jeg ikke har tænkt mig at åbne, rejser Zayn sig og går hen til døren. Han åbner den, og ganske som jeg gættede, står Harry lige udenfor. Han ser på Zayn og så over hans skulder på mig. Hans grønne øjne lyser og prøver at fange mine, men jeg ser bare hurtigt ned i min mad igen. Jeg kan hører et suk, inden Harry med sin hæse stemme siger: ”Skal vi?” Først tror jeg, han snakker til mig, men da drengene går uden for døren og lukker den på klem efter sig, går det op for mig, at han mente Zayn.

Jeg sidder helt stille og lytter. Jeg kan næsten ikke høre noget, men nogle af ordene i samtalen, når ind til mig. ”Mente det ikke, var fuld, elsker, eneste, fortryder, vil ikke, tilgive mig?” kommer det fra Harry. ”Selvfølgelig, tid, skal nok gå, græd, alt okay, tid,” siger Zayn, og så kommer lyden af ingenting. Jeg gætter på, at de krammer. De flytter lidt på sig, og så begynder de at snakke endnu lavere end før. Jeg sukker og kører gaflen rundt på tallerkenen. Da lyset fra opgangen bliver stærkere, kigger jeg op igen. De ser begge to på mig. Deres blikke er bedende, så jeg sukker – igen – og rejser mig. Jeg går med hårde skridt hen og ud af døren. Jeg lægger armene over kors og ser vredt på Harry. Han ser bare trist ud. ”Vil du ikke nok lade være med at se på mig på den måde?” spørger han. HVAD? Er det, det eneste han har at sige? Efter alt det han sagde i går, så giver han sig til at hakke på mig? Mit blik bliver endnu vredere, og jeg strammer læberne hårdt sammen. Han sukker anklagende – anklagende?! – inden han siger: ”Jeg ved godt, at jeg har fucket alt op igen. Men jeg var jo fuld, ikke? Så tæller det ikke. Jeg mente ikke det, jeg sagde. Jeg er ikke jaloux. Jeg stoler på dig og Zayn. Vil du ikke nok tilgive mig? Jeg elsker dig.” Det er så her, jeg normalt ville fokusere på det sidste, men det eneste, jeg kan tænke på, er det første, han sagde. ”Hvis jeg gik i seng med en eller anden fyr, mens jeg var fuld, og kom rendende tilbage til dig og fyrede det der af, ville du så tilgive mig?”

Jeg kniber øjnene lidt sammen, mens jeg betragter ham. Han ser ned i gulvet, men tager sig så sammen og ser ind i mine øjne igen. Han ryster lidt på hovedet, så hans krøller flyver ned foran hans øjne. Han laver automatisk sit hairflip, og så er jeg lige ved at give efter. Men så ødelægger han det hele for sig selv ved at begynde at tale. ”Det er heller ikke så slemt det her. Og jeg elsker dig jo, hvad mere vil du vide?” Jeg smiler provokerende. ”Hør her, Harry. Det kan godt være, at det virkede de første par gange, men den her gang har du, som du selv sagde, fucket det op. Og desuden hvorfor ville du sige alt det, som du sagde i går, hvis det ikke var fordi, der var noget om det? Normalt er du jo ikke sådan, når du er fuld.” Jeg ser ikke længere vredt på ham. Nu er mit blik såret, men det ser ikke ud, som om det er bedre for ham.

Han tager den hånd, som jeg havde stået og viftet lidt med. Jeg har for travlt med at håbe, at han ikke ser, hvor meget den ryster, til at hive den til mig. Han ser på mig med sine lysende, grønne øjne og tager min hånd op til sit ansigt. Så begynder han at kysse den. Kyssene kommer længere og længere op af min arm, op til min hals, mens jeg står bare helt stille og betragter ham. Da han skal til at kysse mig på munden, stopper han op og ser mig lige ind i øjnene. Der går et sug igennem min mave. Vi har set hinanden i øjnene i lang tid, da han langsomt læner sig ind mod mig for at kysse mig. Da hans læber er en halv centimeter fra mine, og jeg kan mærke varmen fra ham overalt på min krop, skubber jeg ham hårdt ind i væggen bag ham. Jeg trækker vejret gispende, og mærker mit hjerte slå dobbelt så hurtigt, som for tre sekunder siden. Harry ser på mig, men jeg ser bare på hans krop. Så vender jeg mig væk fra ham og går hen mod døren. ”Gå,” siger jeg lavt, inden jeg går ind og smækker døren efter mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...