Before you leave me - 1D

April er 17 år og bor i London. Hun er vant til at blive forladt og flyttet rundt på. Hun er vant til at holde afstand til folk omkring hende, til ikke at knytte sig selv for meget. Hun har boet hos hendes 7. plejefamilie i 3 år nu, og det går fint. Hun tror, at hun vil kunne blive her. Hun håber på det. Så dette forår er anderledes for April, for nu kan hun gøre, hvad hun vil og slå sig løs. Men Aprils beslutning om forandring forandrer alt. Ikke kun for hende, men også for hende veninder og venner. Hun er nemlig ikke venner med hvem som helst, hun er venner med One Direction. Hende og hendes 4 veninder har kendt dem siden X-factor, og de er alle meget tætte. Men kærlighed, drama og jalousi sniger sig ind i mellem dem, og snart falder hele Aprils verden sammen igen. Men denne gang kan hun ikke begynde forfra et nyt sted.

190Likes
312Kommentarer
51795Visninger
AA

13. Kapitel 12.

Jeg giver et lille skrig og spjæt fra mig, da en høj klokke ringer og hiver mig ud af mit flashback. Drengene griner af mig, og Louis rejser sig. ”Slap af, det er bare dørklokken.” Han går ud for at åbne døren, og straks efter lyder der mumlende stemmer fra gangen. Jeg lægger smilende min hånd på mit bryst og prøver at få styr på min vejrtrækning, da jeg mærker en hånd på min. Jeg løfter blikket og ser ind i Harry lysende øjne. Han smiler til mig, men jeg når ikke at gengælde det, for pludselig kommer lyden af et par høje hæle nærmere og nærmere. Jeg ved allerede, hvem det er, før jeg ser hende. Moe. Hun stopper op, da hun ser mig. Først ser hun bare overrasket ud, men så kommer vreden frem. Jeg finder bare den ligeglade maske frem, selv om jeg faktisk er lettere såret inden i.

”Niall, kan vi snakke sammen?” siger hun, med en sød stemme, der slet ikke passer til det blik, hun sendte mig. Jeg ser over på Niall, der først nu kigger op fra sin pizza. Han kigger rundt og opdager, at alle kigger på ham. ”Hvad?” siger han med et kæmpe smil. Moe kommer tættere på. ”Har I drukket ham fuld?” Hun ser på de andre drenge, undgår bevidst at kigge på mig. ”Moe. Hvad laver du her?” siger Liam i et roligt tonefald. Han rejser sig op, og det samme gør Louis, Zayn og Harry. De kigger på hende, og jeg kan næsten se hende krympe sig under deres blikke. Jeg får faktisk lidt ondt af hende. Hun træder et skridt tilbage, inden hun retter sig lidt op. ”Jeg vil bare snakke med Niall.” Zayn ryster på hovedet. ”I morgen, når han ikke er fuld, kan du snakke med ham. Hvis han vil.” Niall rejser sig op og lægger en hånd på Zayns skulder. ”Slap nu af. Jeg skal nok snakke med hende.” Zayn skal til at sige noget, men han får bare et alvorligt blik af Niall, som virker næsten helt ædru. Han går så rundt om sofabordet, forbi Moe og op af trapperne. Moe følger efter ham.

Jeg kigger tilbage på drengene, da Moe og Niall er ude af syne. De ser hen på gangen, så jeg følger deres blik. Luce, Jules og Bonnie står og ser lidt utilpasse ud. Bag dem kommer Louis. Han smiler lidt undskyldende og sætter sig hen i sofaen igen. ”Jeg prøvede at stoppe hende.”  Zayn går hen til Jules og hvisker et eller andet. Bonnie og Luce kommer over i sofaen. ”Hvad sker der?” Bonnie ser på Liam og svarer ham: ”Jeg ved det ikke. Hun kom grædende hen til min lejlighed, hvor Jules, Luce og jeg var. Hun fortalte, hvad der var sket med Niall og April, og så ville hun lige pludselig af sted igen.” Hun ser over på mig, men jeg ser hurtigt væk. Jeg er sikker på, at de er skuffede og sure over, at jeg svigtede Moe. Jeg samler mine hænder og vrider dem lidt. Jules og Zayn kommer over, men da der ikke er mere i sofaen, trækker Louis Luce ned på sit skød, så Zayn kan have Jules på sit. Jeg kan ikke lade være med at kigge på Luce og smile lidt. Hun må være overlykkelig lige nu, men jeg kan ikke se det, fordi hun kigger på Louis. Han kigger også på hende og smiler så. Det ser så sødt ud, at jeg ikke kan lade være med at smile.

Jeg må have set ret dum ud, for jeg kan hører Harry fnise. Jeg ser på ham og sender ham dræberblikket. Det får ham bare til at grine, og så kan jeg heller ikke lade være længere. De andre ser på os, men det gør bare det hele endnu værre. Jeg læner mig forover, mens jeg holder mig på maven og kæmper for at få vejret. Harry begynder at hoste højt, så Liam bliver nødt til at slå ham hårdt på ryggen. De andre sidder og smiler stort. De ligner nogle, der kunne bryde ud i grin, hvert minut det skal være. Et øjeblik glemmer jeg, at pigerne er sure, og ser Jules i øjnene. Jeg stopper ret pludseligt med at smile, men hun bliver bare ved. Og så ved jeg det. De er ikke sure. Jeg ser over på Bonnie, og hun smiler også til mig. Jeg smiler tilbage og ser over på Harry, der har fået styr på sit hosteanfald.

Glæden bliver dog brat afbrudt, da vi hører Niall og Moe gå ned af trapperne. Som var der nogen, der trykkede på en knap, kigger vi alle sammen hen på dem. De stopper en meter fra den ene af sofaerne og kigger på os. Louis afbryder stilheden. ”Så? Hvad skete der?” Som svar tager Niall Moe i sine arme og svinger hende ned, så hun ligger i hans arme. De smiler til hinanden, inden Niall kysser hende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...