"Kom nu Peter!"

En kort realistisk novelle, som omhandler den ensomme Peter, der kommer ind i et dårligt miljø.

1Likes
1Kommentarer
504Visninger

1. Peter

”Kom nu Peter!”

”Kom nu Peter - Kom nu!”, lyder det fra drengene, med de insisterende, men samtidig hviskende stemmer. De samme stemmer, de samme ord, igen og igen. Danni står og giver instrukser, bliver ved at presse på med den samme hånende stemme som altid. Peter tager tøvende de første skridt hen mod døråbningen. Han drejer hovedet tilbage mod drengene, og ser kun deres hoveder i den bil, Danni havde skaffet. Det var en Ford. Faktisk, nu hvor Peter tænker over det, holder den nøjagtig samme bil i Johnnys garage. Men Johnny har sikkert ikke sagt noget til det - han siger aldrig noget til noget. I det samme sekund Peter træder ind i butikken, husker han tydeligt tilbage på dengang med hans gamle venner i hans rigtige hjem, der hvor han følte sig rigtig hjemme. Dengang hans far og mor havde tid til ham, dengang de ofte tog i parken for at spille fodbold og være sammen - dengang de hver aften så deres alles yndlings tv-serie sammen - og grinte og spiste slik og havde det rart sammen - Der hjemme. Det var inden far fik det job, han altid havde snakket om, altid havde ønsket sig. ”Det nye sted bliver bedre for os. Vi får større hus, og du kommer på en rigtig god skole. Du skal nok finde nye venner dér,” lød det hver gang Peter bedte om at de ikke skulle flytte. Peter gisnede hver gang han hørte ordet ”flytte”, han ville ikke væk fra hans hjem og alle hans venner. Pludselig gik det hele så hurtig og så stod han på Nørre Allé ved siden af deres nye hus, ikke hjem.

Peter skulle starte i skole igen, ingen venner, ingen han kendte, alle var ligeglade. De første par uger snakkede Peter ikke med andre end hans lærere. Aftenhygge med forældrene var ikke længere eksisterende, og når endelig de var hjemme, sad de foran hver deres computerskærm, og snakkede ikke om andet end arbejde. De tog aldrig mere tid til ham. Det var som om, Peter bare var en del af møbleringen. Peter var desperat efter, at komme ind i fællesskabet. En dag i skolen sad Peter som vanligt på sin stol, idet de fire mest kontrollerende drenge i klassen, Danni, Johnni og to andre som Peter ikke ved, hvad hedder. Han hører, at de er i et skænderi, men han får ikke helt fat i om hvad. Uden at tænke over det, siger Peter: ”Jeg gør det”.

Drengene kigger mærkeligt på Peter. ”Hvad?” udbryder en af drengene. ”Jeg skal nok gøre det,” siger han overbevisende. Drengene begynder at grine, men da de finder ud af, at Danni faktisk ikke griner med, men står og spekulerer, dør latteren efterhånden. Danni går frem mod Peter, og stopper først helt tæt op ad Peter, så Peter mærker hans varme, vamle ånde med et strejf af cigaretlugt. ”Okay, du er på men du skal være klar over at man ikke kan bakke ud igen.” lød det fra Danni mund. Peter kunne ikke få luft efter at have indåndet den klamme vamle luft omkring Danni. Peter viste ikke hvad han gik ind til – han gjorde det bare. Danni forklarede alle grundigt planen og det var først nu at det gik op for Peter hvad han var gået med til. Han skulle stjæle cigaretter og tømme kassen for penge nede på tanken. Peter ville helst bakke ud men hvad ville der så ske – måske ville de slå ham ihjel.

Peter kunne ikke lade være med at tanke de værste tanker om Danni og hans slæng. Resten af dagen havde han hjertebanken – hjertet sad helt oppe i halsen på ham. Han kunne ikke koncentrere sig i skolen og havde kun planen i tankerne. Hvad nu hvis han fejlede? Peter gik roligt imod Danni og de andre drenge efter skole. Han ville bare se ud som om han var en af dem, rå og hård men inderst inde vidste han at de var ligesom ham selv. ”Når skal vi ned efter de smøger eller hva?” kom det pludseligt fra Peters mund. Danni var helt oppe og køre og sagde at de skulle komme med hen på parkeringspladsen hvor han havde skaffet dem et flugtkøretøj.

Da de kom ned til tanken kaldte han Peter hen til sig. ”Hvis du kommer i problemer derinde, så brug denne her”, og så rakte han ham en stor brødkniv. Det lignede en han havde lige havde taget fra køkkenet. Peter gik nervøst og stille hen imod døren. Han tog fat i håndtaget, og åbnede døren langsomt. Han kunne mærke blodet løbe rundt gennem hele kroppen. Inde i butikken var der ingen mennesker. Så Peter langsomt hen imod disken. På vej hen til disken begyndte Peter at tænke på noget – Hvad nu hvis de snyder mig, hvad hvis de bare løbet. Han kiggede ud af vinduet, for at sikre sig at de var der.  Det var de heldigvis. Han kunne se, at Danni råbte noget, men kunne ikke helt tyde det. Da han nåede til disken, kiggede han lidt rundt i lokalet, for at sikrer sig at der ikke var nogen – der var ingen, det var tomt. Så kiggede han op på cigaretterne. Peter kunne mærke sveden løbe ned fra ham, men det var ikke en almindelig sved, det var koldt. Det var som om han begyndte at fryse – han blev kold inden i. Han tænkte lidt på alt hvad han havde været igennem med hans mor og far. Og trak med det samme kniven.

Peter råbte ”Det er et tyveri!” og sagde hun skulle fylde posen med penge og cigaretter. Damen bag disken blev meget skræmt. Hun fyldte sækken med pengene og cigaretterne, og da hun rakte Peter posen, løb han straks ud af døren. Men det var for sent - hvor var alle gutterne? Det eneste han kunne se var politiet. Han lagde posen med penge ned, og rakte hænderne i vejret med hovedet forover bøjet. Politiet tog ham, og kørte ham på politistationen.      

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...