One Direction ★ Unexpected Love

Har du nogensinde stået i den situation, at du er blevet stormende forelsket i din bedstevens yngre lillesøster? Hvad ville du så gøre, hvis du skulle vælge mellem dem? Din store kærlighed, eller din trofaste bedsteven? Endnu flere problemer – hvad hvis din storesøster også var forelsket i ham?
Mød Nora Malik, som var taget med storebror Zayn på Tour. Hende og hendes søstre savnede ham, og mente, at det var den bedste idé nogensinde.. Men hvad de ikke vidste var, at de hele tiden gennem touren ville støde på problemer. At blive forelsket i storebrors ven er ikke godt.. Specielt ikke, når storebror er imod det..
DEN HER MOVELLA ER GAMMEL OG JEG ANBEFALER IKKE AT I LÆSER DEN, da det går mod to år siden jeg har skrevet den, kan bare ikke lide at slette den, inden den er gemt. Xx

57Likes
112Kommentarer
12307Visninger
AA

7. Kapitel fem ★

„I would swim all the oceans just to see you smile.“ One Direction, Stand Up.

"Det var I længe om!" råbte en genkendelig stemme. Jeg fandt hurtigt ud af, at det var Nialls, og så at han var i poolen - eller, det var de alle sammen. "Jeps!" råbte jeg igen.

Vi kom nærmere, og jeg satte mig på en liggestol, som var lige ved siden af poolen, hvor de selvfølgelig var i. De svømmede alle hen til kanten. "Hvorfor tog I så lang tid?" spurgte Zayn. "Så lang tid var det da heller ikke.." mumlede Bailey. De gloede alle dumt på os. "Ja så?" grinede Harry. "Det er da.. meget normalt!" sagde jeg, og forsvarede mig selv og mine søstre. De rullede for sjov med øjnene ad mig, og jeg gloede dumt på dem.

Pludselig bevægede Liam sig over til kanten, og løftede sig op ad vandet. Man kunne ikke undgå at lægge mærke til hans pæne, veltrænede krop. "Hvad skal du?" spurgte Bailey, og kiggede på hans mave, istedet for ansigt. Jeg kunne se på Liam, at han havde lagt mærke til det, så han smilede lidt for sig selv - det var tydeligt, at han ikke kunne se sig sammen med Bailey. "Jeg skal bare lige op, sagde han og smilede.

Vi vendte ryggen til de andre igen. Pludselig havde de sådan et overdrevet smil, på randen til at grine. Der foregik tydeligvis noget. "Hvad er der?" smilede jeg og gloede på dem.

"Ikke no.." mere nåede de ikke at sige, før jeg mærkede et skub bag i ryggen, og jeg.. Jeg landede i vandet, hvilket det samme var sket for Breanna og Bailey.. "Hey!" skreg jeg, da jeg lige var kommet op til overfladen igen. De grinede bare, og jeg surmulede for sjov. "Hvad skulle det til for?" spurgte jeg med et smil. De var så åndssvage de drenge! "Så vi kunne more os?" sagde Niall dumt. Jeg gloede på ham. "Super godt svar, Niall, super!" sagde Breanna sarkastisk. Han vendte bare øjne af hende for sjov. "Ja ikke?" sagde han, og hoppede med på den sarkastiske tone. "Helt vildt.. Det må man sige," sagde hun så.

Vi plaskede lidt rundt i vandet, og havde det sjovt. "Skal vi ikke spille volleyball?" foreslog Zayn. "Nej, Zayn, du ved jeg stinker til det!" sagde jeg hurtigt og kiggede bedende på ham. "Så er det vel et ja," sagde han for at drille mig. "Neeej!" sagde jeg så, men jeg havde tabt..

Jeg kom på hold med Louis, Liam og Bailey - hvilket vil sige, at det andet hold var Breanna, Harry, Niall og Zayn. Det var egentligt okay hold, og efter hvad jeg havde forstået, så var Louis og Liam ret god til det. Men mig og Bailey - nej, vi var bare som om man satte to kejler ud i vandet - nytteløse.

Jeg stod i forsvaret, hvor Louis var målmand. "Hvad nu hvis jeg ikke tager den?!" sagde jeg hurtigt, som om jeg ville dø, hvis jeg ikke gjorde. "Du skal nok kunne tage den, og hvis ikke, så gør det altså ikke noget," sagde han venligt og smilede sødt. "Louis, du behøver ikke lyve for mig," grinede jeg. "Hvaaad?" sagde han, og fandt det store smil frem - jo, han løj.

Harry skød bolden til Zayn, og Zayn prøvede at skyde i mål.. Også skete det.. Han kom til at ramme mit hoved, og jeg kom med den mest indlysende kommentar til det, i hele verdenen! "Av.." jeg tog mig til hovedet, og det måtte have set sjovt ud - de andre grinede ihvertfald. "Det kan jeg ikke gøre for!" sagde jeg bestemt og forsvarede mig selv. "Nej, nej," grinede Niall, og vi vendte tilbage til spillet.

"Jeg vidste, der ville ske noget!" sagde jeg til Louis, mens de andre var i den anden ende, og jeg opdagede først, hvor dumt det lød, da jeg havde sagt det. "Det var da ikke din skyld," sagde han. Jeg vendte mig om, og han fokuserede på bolden. "Men du må indrømme, at jeg så dum ud?" sagde jeg, og han rettede sin fulde opmærksomhed på mig. "Du trak dit ansigt sammen, da den ramte dig, og det så en lille smule sjovt ud," smilede han. "Jeg vidste det!" sagde jeg hurtigt, og han grinede kort af mig. Bolden bevægede sig hen imod os, og de scorede - det gode var dog, at jeg igen ikke var offer for det.

Jeg lå på liggestolen, og nød at bare lukke øjnene og mærke solens varme i kroppen. I baggrunden kunne man tydeligt høre drengene og Bailey, men jeg var bare i min helt egen verden alligevel, og følte mig slet ikke forstyrret af dem. Breanna lå ved siden af, og gjorde det samme som mig selv - solbade. Jeg fandt det meget beroligende, og det kunne virkeligt stresse mig af. Men Bailey og Zayn derimod - de lå altid i vandet, hvor Breanna og jeg altid var placeret på liggestolene, sådan var det bare.

Jeg tænkte på de dejlige ting her, og smilede for mig selv. Jeg kom på den tanke, - hvor er jeg om ti år? Jeg begyndte at se en familie for mig - mor, far og to børn. Børn har altid været mig, og jeg har aldrig været et sekund i tvivl om, at jeg uanset hvad vil have dem. Men hvem det bliver med, aner jeg ikke. Jeg kunne ikke finde prinsen på den hvide hest.. Ellers var han bare lidt forsinket..

Jeg slog hurtigt mine øjne op, da jeg mærkede noget meget koldt på min mave. Jeg løftede mit hoved, og så min mave var helt våd, som jeg mærkede."Hvad fanden.." Dernæst kiggede jeg hurtigt længere op, og så Zayn stå der med et tomt plastik krus i hånden. "Zayn!" sagde jeg irriteret.  Jeg begyndte at "tørre" det på min mave væk med hænderne, men da det gik op for mig, at det ikke hjalp, tog jeg dovent et håndklæde. Jeg kiggede ud mod poolen, hvor de andre begyndte at gå op.

"Ej nu vil jeg jo godt i," sagde jeg, og lod som om jeg ærgede mig dybt over det. "Ærgeligt, du," sagde Zayn - okay, ikke til nogen hjælp. De andre blev svøbt inde i håndklæder, og gav sig derefter til at spille kort. Kun jeg sad tilbage og kedede mig - Breanna lå og sov.

Jeg kiggede udover poolen, og fik øje på en, som svømmede på en madras. Jeg ville også have en. "Zayn!" sagde jeg højt. De stoppede alle med at snakke, og kiggede undrende på mig. Han gav mig blikket hvad-nu. "Jeg vil have en madras at svømme med!" sagde jeg bestemt, og lød ligesom et lille barn. De kiggede alle dumt på mig, og brød ud i grin. Okay, der skulle virkeligt ikke meget til. "Jaså?" sagde Zayn med løftet øjenbryn. "Du kan da bare selv købe en," "Hvor?" spurgte jeg. "Der er vidst en kiosk derinde," sagde han, og pejede på hotellet. Jeg gloede mærkeligt på ham. "Hvor?" spurgte jeg så. "Inde i hotellet," sagde han lettere irriteret. "Det ved jeg godt, men hvor på hotellet? Han sukkede.

En halv time senere, var jeg en stolt ejer af en luftmadras. Jeg satte den ned i poolen, og derefter satte jeg mig så på kanten. Jeg prøvede at få benet over den, men jeg kunne ikke rigtigt. Da jeg endelig var ved at kæmpe mig op, faldt jeg af. Først dér lagde jeg mærke til, at de andre havde fulgt med i 'forløbet'. "Skal du have hjælp eller...?" drillede Niall. "Hold kæft," sagde jeg og surmulede for sjov. Ved fjerde forsøg kom jeg endelig op!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...