One Direction ★ Unexpected Love

Har du nogensinde stået i den situation, at du er blevet stormende forelsket i din bedstevens yngre lillesøster? Hvad ville du så gøre, hvis du skulle vælge mellem dem? Din store kærlighed, eller din trofaste bedsteven? Endnu flere problemer – hvad hvis din storesøster også var forelsket i ham?
Mød Nora Malik, som var taget med storebror Zayn på Tour. Hende og hendes søstre savnede ham, og mente, at det var den bedste idé nogensinde.. Men hvad de ikke vidste var, at de hele tiden gennem touren ville støde på problemer. At blive forelsket i storebrors ven er ikke godt.. Specielt ikke, når storebror er imod det..
DEN HER MOVELLA ER GAMMEL OG JEG ANBEFALER IKKE AT I LÆSER DEN, da det går mod to år siden jeg har skrevet den, kan bare ikke lide at slette den, inden den er gemt. Xx

57Likes
112Kommentarer
12297Visninger
AA

13. Kapitel elleve ★

„It just don't feel right.“ One Direction, More Than This.

"Vi er der til middag," sagde Niall  med mad i munden. Han var ved at spise en vaffel. "Niall, ikke spis med mad i munden," sagde jeg, men da jeg havde sagt det, lød jeg lidt som en.. Jeg ved ikke.. Mor? De andre grinede kort af mig. "Okay, moaaar," sagde Niall useriøst. Jeg himlede med øjnene af ham for sjov. "Men det er da godt, at vi snart er der," sagde jeg, og kom ind på samtalen igen. "Jeg glæder mig til at komme ud af den her bus og på et ordentligt hotel!" sagde Liam og smilede. "Også kommer Danielle jo også," indskød han. "Danielle?" spurgte jeg og kiggede undrende på ham. "Min kæreste kommer mens vi er i New York," sagde han. Jeg kunne tydeligt se på ham, at det betød meget for ham. Både på hans øjne og hans smil. "Ej hvor fint!" udbrød jeg. "Hende glæder jeg mig til at møde," jeg lød virkeligt energisk. 

Det var utroligt dejligt at være udenfor igen - og for første gang i New York! Vejret var skønt, solen skinnede, fuglene kvidrede. Det gjorde mig bare ufatteligt glad. Foran os, var hotellet vi skulle bo på. Det var uden tvivl luksuriøst, og efter min mening; Pænere end det andet. Vi kom ind i receptionen, og Zayn gik op til skranken, og fik nøglerne. "Her er jeres," sagde han med et smil, og afleverede nøglen til Breanna. "Tak," mumlede hun. 

Vi tog elevatoren op, og ikke lang tid efter fandt vi vores værelse. Lige ved siden af Zayn og Liam's, og ved siden af dem, havde de andre drenge så.. Louis, Harry og Niall.. 

Jeg stillede min kuffert op ad væggen, og valgte sengen tættest på vinduet. At se ud af vinduet, har altid været så inspirende for mig - så mange spændende små ting foran en, som man ellers ikke plejer at lægge mærke til. De andre har altid gjort nar af min lille 'hobby', men jeg har bare været.. Ligeglad? 

Jeg gik hen og satte mig i den brede vindueskarm. New York var uden tvivl flot, og jeg kunne se frihedsgudinden! "Åh nej, nu er hun igang igen," hørte jeg i baggrunden. Jeg vendte mig om, og Breanna kiggede dumt på mig. "Jeg bestemmer selv hvad jeg laver," svarede jeg igen. Jeg ville ikke finde mig i, at hun hele tiden gjorde grin af mig. Hun himlede med øjnene, og jeg vendte mig så om igen mod vinduet. 

Zayn's synsvinkel:

"Hvor fanden er Louis?!" sagde jeg frustreret. Der var ti minutter til, at vi skulle på scenen, og Louis var pist væk. "Jeg ved det ikke!" sagde Liam, og det lød som om, at han var ligeså nervøs som jeg - vi kunne jo for fanden ikke optræde uden ham! "Louis skulle have hjælp af Nora," kom det fra min søster, Breanna, og allerede dér var jeg ved at koge over. "Hjælp med hvad?" spurgte jeg og kiggede indebrændt på hende. Hun trak ligeglad på skuldrene. "Jeg er tilbage om lidt," mumlede jeg, og gik i rask tempo ned af gangen.

Harry kom løbende efter mig. "Ved du, hvor de er?" spurgte jeg, da jeg kunne se, at han gik lige ved siden af mig, ud af øjenkrogen. Han kiggede gennemtrængende på mig, hvilket jeg fandt ubehageligt. "Harry?" "Øøh, nej, det ved jeg ikke.." han lød nervøs. "Hvad er der, Harry?" spurgte jeg, og blev en anelse nervøs. Hvad hvis han vidste noget!? Han svarede ikke.

En af de ansatte, stoppede os. "Zayn, Harry, hvor er I på vej hen? I skal optræde om 5 minutter," jeg skubbede ham væk, og ignorerede ham. Jeg begyndte at gå igen, men Harry var ikke med mig. Jeg kunne høre folk kalde på mig, men jeg gjorde intet - jeg gik blot frustreret rundt og ledte efter min søster og bedsteven. 

Louis' synsvinkel:

15 minutter inden en koncert, havde jeg forladt de andre, for at se Nora. Jeg skulle nok nå det, koncerten, men jeg blev bare lige nødt til at se hende. Føle hendes læber mod mine, som jeg hele tiden var desperat for at mærke. Jeg fik 'sneget mig ud', uden at nogen opdagede det, og kom ind i det store opholdsrum. Dér sad hun, sammen med sine søstre. De havde åbenbart ikke bemærket min ankomst, da de var fuldt optaget af deres mobiler.

"Nora, kan du hjælpe mig med noget?" spurgte jeg. Alle kiggede op på mig, og hun svarede:"Jo, selvfølgelig," Hun rejste sig, og gik hen til mig. "Hvad skal du have hjælp med?" spurgte hun venligt. Så fucking dejlig. "Der får du at se," Hun kiggede undrende på mig. Jeg smilede bare, og trak hende med mig.

Vi kom ud på gangen, hvor der vrimlede med folk som var her, til at gøre vores show fantastisk. Jeg kiggede på de forskellige døre, og bemærkede en, hvor der stod et stort skilt på - RENGØRING. Jeg gik hen til den med Nora i hælende, og åbnede den. Hun kiggede mærkeligt på mig.

Vi gik ind, og jeg tændte lyset. Der var heldigvis ingen. Rummet var lille, og det var meget tydeligt, at det var et rengørings rum. "Hvad skal vi, Louis?" spurgte hun. "Jeg ville være alene med dig," sagde jeg og smilede charmerende. "Men har du ikke en koncert?" spurgte hun så forvirret. "Senere," mumlede jeg. Jeg gik tættere på hende, og lagde mine hænder på hendes hofter. Hun placerede sine arme om min nakke. Vi stod bare, og havde øjenkontakt, da hun tog skridtet og plantede sine læber på mine. En lykkelig følelse steg op i mig. 

Harry's synsvinkel:

"Der er fucking 5 minutter!" sagde Zayn ophidset. Det var virkelig længe siden, jeg havde set ham så frustreret og sur - og hvorfor? Havde han på fornemmelsen, at der foregik noget mellem Nora og Louis. Var han sur over det? Så mange spørgsmål væltede frem i mit hoved, og var til at blive sindssyg over. Skulle jeg sige noget til Zayn?

"Zayn, der er noget vigtigt jeg må sige til dig!" sagde jeg hurtigt. Jeg blev nødt til at fortælle det. Han kiggede gennemtrængende på mig. "Hvad?" "..Jeg tror, at de er sammen," sagde jeg langsomt. "Flot, Harry, hvor er du hurtig!" sagde han sarkastisk. Sådan plejede han ikke at være.. "..Jeg tror, at de er kærester.." mumlede jeg. Han kiggede overrasket på mig. "Hvad får dig til at tro, at de er det?" Jeg bed mig selv hårdt i læben. "Jeg så dem kysse i går.." Han kiggede rasende ned i jorden, og fyrede derefter en knytnæve ind i væggen.

"Zayn, Zayn, stop!" råbte jeg. "Han lovede, at han ikke ville røre hende!" nærmest brølede han. Jeg prøvede at få fat i ham, og få ham til at stoppe, men han blev bare ved. Til sidst, stoppede han, og begravede sit ansigt i hænderne..  Den ene hånd var helt rød.. "Zayn.." mumlede jeg. "Hvor er de?" spurgte han hårdt. "Jeg aner det ikke.." mumlede jeg.

Nora's synsvinkel: 

Jeg fløj på en lyserød sky. Louis var virkeligt fantastisk, og han behandlede mig fantastisk - som ingen dreng nogensinde havde gjort. Hans læber var utroligt bløde, og nogle man længdes efter, når man ikke rørte dem.

"Fuck, fuck, fuck, fuck.." han trak sig hurtigt væk fra mig, og mumlede for sig selv. "Hvad sker der?" spurgte jeg forvirret. "Koncerten," sagde han, og lød ud af døren. Da jeg ville løbe med, væltede nogle ting. Jeg skyndte mig at sætte dem op, og gik hurtigt ud.

Til min store overraskelse, stod Zayn, Harry og Louis midt på gangen og så utroligt fjentlige ud. "Hvad sker der?" spurgte jeg forvirret. "Du lovede, at du ikke ville røre hende!" sagde Zayn, og lød utroligt vred. Han ignorerede mit spørgsmål og kiggede stift på Louis. "Zayn.." mumlede Louis og kiggede trist på ham. "Du lovede!" sagde han lidt højere. "Rolig Zayn!" sagde jeg, men det hjalp overhovedet ikke. Nede af gangen, kom Niall løbende. "Guys, vi har en koncert," sagde han, men opdagede så, at alt ikke var lige som det plejede. "Hvad sker der her?" spurgte han stille. "Der er en masse fans som venter på os, kan vi ikke tage det her senere?" 

Drengene udførte koncerten, efter Niall's ord, men jeg kunne tydeligt se på dem, at stemningen var trykket. Louis og Zayn smilede ikke særlig meget, og når de fik øjenkontakt, kom Zayn med et hade-blik. Alle de problemer.. På grund af mig. Noget jeg ikke kunne forstå var, at hvorfor måtte jeg ikke være sammen med Louis for Zayn? Ville han beskytte mig, eller var det bare på grund af hans tro? 

Da vi senere på aftenen kom hjem, gik jeg tidligt i seng. Det havde været en dårlig dag, og jeg orkede bare ikke mere. Kort før jeg faldt i søvn, kunne jeg høre døren blive åbnet. Zayn's og Breanna's stemmer lød. "Du kan ikke snakke med hende nu, hun sover," sagde Breanna beroligende. "Har hun været ked af det?" spurgte Zayn derefter. "Er du skyld i det, da?" spurgte hun lidt højere. "Det kan man vel godt sige.." mumlede han. "Forhelvede Zayn," sagde Breanna og sukkede. Jeg blev mere vågen igen, og da døren blev lukket, trak jeg stille dynen over mit hoved, og græd lydløst ind imod væggen.

1649 ord.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...