På den anden side

Da Catrine går på den tilfrosne sø, glider hun og slår sig bevidstløs på isen. Da hun vågner igen er hun fanget. Under isen...

0Likes
0Kommentarer
402Visninger
AA

1. På den anden side

Jeg gik i den kolde, dybe sne, ude på den tilfrosne sø. Alene. Den uberørte sne skinnede smukt, i den sidste eftermiddagssol. Jeg gik langt og længe og som jeg kom længere ud på søen, blev sneen lavere. Til sidst var der ikke noget sne, og jeg kunne se den tykke, matte skorpe af is. Det var glat og jeg måtte gå forsigtigt for at holde balancen.  Det var svært og på et millisekund, lå jeg ned på maven. Det dunkede i mit hoved og mit syn blev sløret. Alt blev sort. Da jeg vågnede, lå jeg, badet i vand. Faktisk var jeg omgivet af vand. Varmt vand. Jeg prøvede at svømme op til overfladen. Den var dækket af en kold, tyk skorpe. Jeg blev panisk. Der var ikke nogle huller i isen, over mig. Jeg skulle drukne her, under isen! Jeg ventede på at jeg ville løbe tør for luft, men der skete ikke noget! Jeg strøg mine hænder, hen over halsen og kunne mærke nogle glatte, slimede riller, der måtte være gæller! Jeg forsøgte at trække vejret. Det gik uden problemer. Så jeg var altså fanget i varmt vand, under isen, og havde fået gælder! Jeg kiggede ned langs min krop. Jeg var klædt i varmt tøj, men der var ikke nogen sko på mine fødder og ikke nogen vanter på mine hænder. Mine tær og fingre var lange og jeg havde fået svømmehud, mellem dem. Jeg forsøgte at bevæge mig. Jeg var smidig og hurtig, med svømmehuden! Vandet var klart og man kunne se helt ned til bunden. Jeg svømmede derned, hvor der var koraler og fisk i mange farver. Der var klovnefisk, dragefisk, gubbyer, guldfisk og mange andre! Og de flotte koraler var i tusinde farver og former! Lilla, orange, rød, grøn, gul, blå, og så videre. Jeg svømmede langs med det store koralrev, der myldrede af liv! En ottearmet blæksprutte svømmede op foran mig,  skræmt op af en mindre, harmløs haj.  Hajen, pilede af sted, da den så mig. Jeg fik øje på en stime laks, der blevet jagtet af et halvt dusin sæler. Sollyset, der skinnede gennem isen, oplyste hele den flotte undervandshave! Så skete der noget mærkeligt! Jeg blev suget op mod overfladen, i en lynende hast! ”Catrine! Catrine, vågn op!” sagde den stemme, der tilhørte min mor. Jeg lå på isen, der hvor jeg var gledet tidligere. Solen var næsten gået ned. Min kind var svær at fjerne fra den kolde is. Men min mor havde fundet mig og sammen gik vi hjem.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...